Ventrupparken
Ventrupparken 4
2670
Greve
Danmark
– Det er vigtigt at have et godt samspil i et projekt som dette mellem NREP som bygherre, Bring som lejer og os som totalentreprenør. Jeg skal grundlæggende sørge for at bygge det, som NREP har lovet Bring som lejer og samtidig holde mig inden for de økonomiske rammer. Hvis viljen er der, handler det om at tilpasse projektet, indtil man når i mål, forklarer Ulrik Schibler fra Ajcon.
Da byggeriet også skal fungere som hovedkvarter for Bring, blev der lagt vægt på indretningen af kontorerne. I alt skal der arbejde ca. 150 medarbejdere i bygningen, og en stor del af dem arbejder på kontorerne. Administrationsbygningen indeholder reception, kantine med anretterkøkken, møderum og diverse sekundære faciliteter. For at undgå traditionelle storrumskontorer er de delt op i mindre og mere intime enheder. For at bryde gangarealet op og skabe en mere interessant rumlig oplevelse slår gangen nogle sving rundt om mødelokalerne.
Kontorarbejdspladserne er lagt ud mod lyset, mens de øvrige funktioner ligger ind mod hallerne. Et markant element er de smalle, lodrette vinduer, hvor man fra kontorerne kan følge med i arbejdet i hallerne. Et andet markant element er nogle meget gennemtænkte funktionsvægge i gangarealerne. Væggene indeholder små tekøkkener, garderober, små telefonbokse til private samtaler og lyddæmpede nicher til mere uformelle møder. Funktionsvæggene fremstår med deres beklædning af egefinér som nogle meget fint bearbejdede stykker inventar.