Ventrupparken

:
juni 2020
Ventrupparken - hal

De to haller mod nord udgør tilsammen 10.000 kvm. Her er porte og sluser til de store lastbiler. Gods og pakker løftes på pallereoler her, og mindre forsendelser sorteres i det store sorteringsanlæg.

Ventrupparken - porte

Logistikcentret har overdækkede porte på de fleste facader. Her ses den sydlige hal, Hub’en, der betjener Brings mange mindre varevogne.

Ventrupparken - kontor

Da lager- og terminalbygningen også skal fungere som dansk hovedsæde for Bring, er der gjort mere ud af kontordelen, end man typisk ser i den slags byggerier. I alt 150 medarbejdere får deres gang i centret.

Ventrupparken - gangbro

En gangbro fører sikkert fra personbils-p-pladsen og direkte til hovedindgangen i kontordelen af logistikcentret. Hovedmotivet i facaderne er høje, smalle vinduer i forskellige bredder inspireret af stregkoder.

previous next

Gennemtænkt logistikcenter i Greve

Godt samarbejde er nøglen til at skabe et terminal- og lagerbyggeri, der både kvalitetsmæssigt og arkitektonisk hæver sig op over almindeligt industribyggeri

Byggefakta

Ventrupparken
Ventrupparken 4
2670 Greve
Danmark

Bygherre:
NREP A/S
Arkitekt:
AK83 Arkitektkontoret A/S
Totalentreprenør:
Ajcon A/S
Ingeniør:
Ajcon Project A/S
Andre aktører:
Spæncom A/S
Areal:
14872 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
marts 2019 - april 2020

Moderne distributionssystemer er afhængige af store, velfungerende logistikcentre og lagre, hvor pakker og større forsendelser hurtigt og effektivt kan blive modtaget og opbevaret eller straks sorteret og sendt videre med lastbil eller varevogn. En forsendelse vil typisk passere igennem flere sådanne knudepunkter på sin vej fra afsender til modtager, uanset om den kommer fra ind- eller udland. Hastighed og effektivitet er afgørende i processen, så det er vigtigt at sikre det rigtige flow i terminalen.

Transportfirmaet Brings nye terminal- og lagerfaciliteter i Greve sydvest for København er et eksempel på sådan et optimeret byggeri. Bygningen ligger tæt på motorvejen og er opført af ejendomsudvikleren og ejendomsoperatøren NREP og bygget i totalentreprise af Ajcon med AK83 Arkitekter på arkitektsiden. Alle virksomhederne har omfattende erfaring med netop denne type byggeri.

Bring er en transportvirksomhed, der er ejet af det norske postvæsen. Firmaet er en stor spiller i Norge og Sverige og i vækst på det danske marked. Bring spænder bredt og arbejder med både store forsendelser, der skal transporteres ud til virksomheder såvel som småpakker, der skal distribueres ud til private modtagere. Bring bringer også varer ud for IKEA. Det nye byggeri fungerer ikke alene som distributionscenter for Sjællandsområdet, men tjener også som hovedkvarter for Bring i Danmark.

Udfordrende grund

Det 14.872 kvm store byggeri indbefatter en ca. 2.600 kvm stor administrationsbygning, og projektet var det 10. største byggeri, der blev sat i gang på Sjælland i 2019. Bygningen ligger på en 42.000 kvm stor grund, der er næsten trekantet i formen. Arealet er bredest ud mod nord og adgangsvejen Ventrupparken og snævrer derefter ind til næsten halv bredde mod syd.

– Det har krævet en del arbejde at få bygningen rigtigt udformet og placeret på grunden, der som udgangspunkt nok ikke er helt optimal til formålet. Der har været nogle meget specifikke ønsker fra Brings side med hensyn til, hvad huset skulle kunne, forklarer Morten Degner Dahl, der er arkitekt MAA og partner i AK83 Arkitekter A/S.

En anden udfordring har været nogle af de installationer, der lå på grunden i forvejen.

– Vi har bygget på bar mark, da der ikke lå noget byggeri på grunden, men vi havde en udfordring i nogle elkabler, der ligger i den nordlige del af grunden, som vi skulle respektere. Der er tale om to 132 kilovolt højspændingskabler, som er en del af ”motorvejen” for strøm i Danmark. Kablerne skulle slukkes, hver gang vi arbejde henover, så det har krævet en masse koordinering, siger Ulrik Schibler, entrepriseleder hos Ajcon.

Det rigtige flow

Det færdige byggeri er rektangulært i sin grundform, 220 meter langt og 56 meter bredt. I midten ligger den såkaldte Crossdok, som er integreret med administrationsbygningen, der er placeret på den vestlige side. I forlængelse heraf, men let forskudt mod øst, ligger Hub’en. Nord for Crossdok’en ligger endnu et stort lager. Langs de fleste facader ligger lastekajer og porte.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 2

Kulturcenter

Arena Randers hal 4

Rå og vellykket multiarena

Bolig

Astahus

En generøs bygning

Hotel og konference

Bryggen Guldsmeden Hotel

Bæredygtig hoteldrift på Islands Brygge

Uddannelsescenter

DMJX Campus Katrinebjerg

Et studiefællesskab i skyen

Plejecenter og genoptræning

Fællesskabets Hus

Fællesskabets Hus bringer byen sammen med de ældre

Bolig

Møbelfabrikken

Fra legendarisk møbelfabrik til moderne lejeboliger

Bolig

Nadinehus

Langtidsparkering

Uddannelsescenter

Next Vestskoven Gymnasium

Et uddannelsesmæssigt vartegn er skudt i luften i Albertslund

Bolig

Parkkanten

Boliger ved Vestvolden

Bolig

Skovkvarteret II

Et liv ved Kalvebod Fælled

Bolig

Strandterrasserne

Fra tag til terrasser

Bolig og butik

Tornhøjcentret

Center til nye tider

Transport og logistik

Ventrupparken

Gennemtænkt logistikcenter i Greve