Parkering i elevatortårn

Behovet for flere parkeringspladser er stærkt stigende, og nye løsninger som det automatiske parkeringstårn dukker op
Tekst: 
ALTTEKST

Smart Parking fungerer efter det cykliske paternostersystem.

Smart Parking er et sydkoreansk automatisk parkeringstårn, der kan rumme fra 4 til 16 biler på kun 35 kvm – hvor et almindeligt parkeringsareal på jorden ville kræve hele 500 kvm.

- Smart Parking-anlæg vil derfor være en investering med en ret god forrentning – f.eks. vil en byggegrund til et lejlighedskompleks få plads til såvel flere boliger som flere biler på samme areal. I eksisterende bebyggelser kan parkeringsarealet ottedobles, fordi parkeringstårnet kan installeres på snævre arealer. Hvor der f.eks. før kun var plads til to biler, bliver der nu plads til 16, og pladserne kan lejes ud, anfører Ole Lambrecht fra 3E El-firma ApS, der repræsenterer systemet på det danske marked..

Systemet er CE-mærket og mærket af det tyske prøvnings- og certificeringsinstitut TÜV.

- Fordelene ved systemet er således generelt en god økonomisk forretning. Der kan bygges bolig på mere af grunden, og p-pladserne kan udlejes. Parkeringspladserne kan udvides otte gange de nuværende, parkeringspladserne er lige ved bygningen, parkeringstårnet kan installeres på snævre pladser og betjeningspanelet er brugervenligt. Dertil kommer, at installationen foregår hurtigt, at tårnet kan flyttes og at det har en lang levetid, argumenterer Ole Lambrecht.

Trafikale knudepunkter

- Tårnet kan beklædes med facade­materiale, der passer til den omgivende arkitektur, og det kan forsynes med drejebord foran til bilerne, ligesom drejebordet kan anvendes separat til meget snævre gårdarealer, hvor manuel parkering er vanskelig.

Smart Parking-tårnet er ideel til cityområder, men også virksomheder, der har behov for at kunne tilbyde flere p-pladser, men mangler udvidelsesmuligheder, har store fordele ved systemet. Det samme gælder trafikale knudepunkter som togstationer, hvor pendlerne kan efterlade bilerne i sikre omgivelser, siger Ole Lambrecht.