Fra sundhedskrise til økonomisk krise

Hjælpepakkerne blev endnu en gang justeret i lørdags – både med forlængelse af nogle af ordningerne og nye tiltag for at afbøde krisen. Det var gode justeringer at forlænge lønkompensationen, at forbedre hjælpen til selvstændige og at give mulighed for at små og mellemstore virksomheders likviditet forbedres ved, at de kan låne den netop indbetalte moms som et rentefrit lån frem til april 2021. Og nok så vigtigt, at staten garanterer kreditter, når virksomheder handler. Det sidste er som olie til et tandhjul, der ellers hurtigt ville ruste fast. Alt sammen gode justeringer, og som situationen udvikler sig, bliver de nok heller ikke de sidste.

Mandag åbnede frisører, tandlæger og en række andre serviceerhverv igen, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For lige nu bevæger vi os fra en sundhedskrise, der heldigvis ser ud til at være mindre end først frygtet, til en økonomisk krise, der til gengæld nok bliver meget værre end først forventet.

Tabet vil vokse

Store dele - men heldigvis ikke alle - af både den private og offentlige sektor - har ligget stille, og rigtig mange arbejdstimer og derved produktion er gået tabt. I sidste ende er det tab af velstand og velfærd, og vi ser nu ind i, at dette tab vil vokse. Derfor er det afgørende, at de sundhedsfaglige vurderinger er nøgterne og præcise, så genåbningen af lukkede virksomheder ikke trækker længere ud end nødvendigt. En forkrøblet økonomi kan ikke opretholde en stærk sundhedssektor.

I Dansk Byggeri ser vi med stigende bekymring på de virkninger, som ikke er kommet op til overfladen endnu, men som vil slå meget hårdt efter sommerferien og formentlig i mange måneder og måske også år ud i fremtiden, nemlig det økonomiske tilbageslag som kommer. Forbruget og de private investeringer, både fra husholdninger og erhverv, vil jo falde betydeligt. Udviklingen i ordrebeholdningen hos både eksportvirksomheder og hos håndværkere og entreprenører viser det allerede. Mange vil opleve, at deres igangværende arbejde afsluttes cirka samtidig med, at hjælpepakkerne løber ud. Derfor er der behov for, at regeringen og Folketinget begynder at se mere nøje på den situation, som møder os efter sommeren og i 2021.

Aktiviteten skal stimuleres

Her taler vi ikke om hjælpepakker som de hidtidige, men om at aktiviteten i hele samfundet skal stimuleres. Som eksempelvis suspensionen af anlægsloftet i kommunerne. Der er behov for mere af den slags. Dansk Byggeri vil pege på både et forbedret håndværkerfradrag, igangsætning af renoveringer af de almene boliger, der trænger, investeringer i infrastrukturen samt et løft af anlægsloftet på kommunerne også i 2021 som effektive og vigtige initiativer.
Hjælpepakkerne har været som en nødvendig respirator, mens den aktivitet, som nu bør sættes i gang, skal give os ilt til igen selv at trække vejret.

Genåbningen af lukkede funktioner kommer naturligvis først, men når vi har fået bugt med coronavirussen, så vil tusindvis af tabte arbejdspladser, konkurser og mindre at betale skat af stå tilbage. Regeringen og Folketinget bør øge sit fokus på netop den udfordring. Ellers står vi igen om få måneder med en akut udfordring, hvor ledighedskurven vokser lige så hurtigt som coronasmitte-kurven gjorde i starten.