Beddingen 5

:
december 2019
Beddingen 5 - porthus

Beddingen 5 og Beddingen 7 er delvist sammenbygget med et porthus, der starter i tredje sals højde. Porthuset rummer ejendommens største lejligheder og er udført som en let konstruktion beklædt med sorte aluplader.

Beddingen 5 - altaner

Alle boliger har glasinddækkede altaner mod vest og udsigten til bassinet i Østre Havn og Limfjorden. Inddækningerne skal sikre læ i det vindomsuste område.

Beddingen 5 - facade

Arkitekterne har valgt at fremhæve det vertikale i det ti etager høje boligbyggeri Beddingen 5. Husene i området er udlagt som punkthuse med lys og luft omkring sig.

previous next

Højt over havnen i Aalborg

Boligbyggeriet Beddingen 5 er seneste tilføjelse til det store boligområde omkring Østre Havn, der tidligere var en del Aalborg Værft

Byggefakta

Beddingen 5
Beddingen 5
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
Agat Ejendomme A/S
Arkitekt:
Norconsult A/S
Totalentreprenør:
Rauendahl & Moesby A/S
Ingeniør:
Sweco Danmark A/S
Andre aktører:
Egetæpper A/S
Areal:
6092 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
marts 2018 - november 2019

Det tidligere industrikvarter og værftsområde omkring Østre Havn i Aalborg er et af de steder i byen, hvor der bygges mest intenst i disse år. Aalborg Værft byggede her skibe og skibskedler fra 1912 frem til værftets lukning i 1988. Det er især boliger, der skyder op, en blanding af ejerboliger, lejeboliger og almene boliger. Der bygges hele vejen rundt om havnebassinet, men den østlige del domineres af ejendomme, som er udviklet af Agat Ejendomme A/S (tidligere TK Development) og tegnet af arkitektfirmaet Norconsult A/S.

– Vi har tegnet masterplanen og været med til at udvikle lokalplanen, så vi har arbejdet med området de sidste ti år. I alt er det tale om ca. 32.000 etagekvadratmeter, som er blevet bygget i løbet af de sidste fem år, og som snart står færdigt. Det er grundlæggende et punkthusmotiv, vi har dyrket i området – meget åbnet og luftigt, således at alle beboere får gode kig til havnen og Limfjorden, fortæller arkitekt og afdelingsleder i Norconsults Aarhus afdeling, Rasmus Skakkebæk Sørensen.

Beddingen 5

Et af de senest færdiggjorte byggerier i planen er boligbyggeriet Beddingen 5, der rummer 78 lejelejligheder på to til tre værelser i størrelser fra 63-114 bruttokvadratmeter. Byggeriet er delvist sammenbygget med den 11 etager høje Beddingen 7 mod nord. Beddingen 5 starter i ti etager og trapper herefter ned til ni og så til otte etager ned mod de nærliggende ungdomsboliger. De høje bygninger giver flest mulige beboere bedst mulig udsigt samtidig med, at der skaleres ned mod Nyhavnsgade og den nærliggende bykerne.

– Området er præget af megen åbenhed, og selv fra opholdsrummene i stueetagen er der god udsigt og en fornemmelse af privathed i forhold til de nærliggende byggerier, fortæller teknisk chef Poul Siig fra Agat Ejendomme, der har solgt projektet videre til udlejeren Wagner Ejendomme.

– For at få de forskellige byggerier i lokalplanen til at hænge sammen rent arkitektonisk, er de alle tegnet af Norconsult. Vi fandt ret tidligt i forløbet frem til Wagner Ejendomme som køber af Beddingen 5, så de har været med til at forme byggeriet gennem alle projekteringsfaser. Byggeriet rummer især mindre og mellemstore lejligheder, men vi har i området bygget lejligheder fra 50 og helt op til 220 kvm. Kommunen er selvfølgelig inde over, men da der ikke er specifikke krav til boligstørrelserne, kan vi indrette dem efter markedet, siger Poul Siig.

– Vi går i Wagner Ejendomme kun ind i projekter, hvor vi kan være med til at udforme byggeriet, og vi har været med i processen helt ned til valget af stikkontakter i Beddingen 5, fordi vi kom så tidligt ind i projektet. Vi har haft et godt samspil med Agat, der har realiseret vores ønsker, og så har vi haft et rigtig godt samarbejde med arkitekterne, der både har haft respekt for området og for vores ønsker til arkitekturen og til lejlighederne. Resultatet er virkelig flot, og det kan i høj grad også mærkes på udlejningen af boligerne, fortæller administrerende direktør Trine Wagner fra Wagner Ejendomme.

Vertikalt udtryk

Beddingen 5 er grundlæggende et rektangulært byggeri med tre opgange orienteret i nord-sydlig retning. Facaden mod vest og havnebassinet er forsynet med altaner, mens trappeskaktene er trukket ud i forhold til facaden mod øst. Der er p-kælder til 19 biler, depotrum til alle lejligheder samt cykelparkering i kælderen under ejendommen. Elevatorerne kører hele vejen ned i kælderen fra opgangene.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 6

Bolig

Anneshave

Aflastningsboliger i grønne omgivelser

Butik

Bauhaus Gladsaxe

Bauhaus på fremmarch

Bolig

Beddingen 5

Højt over havnen i Aalborg

Lufthavn

Billund Lufthavn

Multihus fremtidssikrer Billund Lufthavn

Ungdomsbolig

Cortex Park 28

Klassiske studieboliger med store vinduespartier

Domicil

Jyllands-Posten

Et nøgternt mediehus på havnen

Forskningscenter

Niels Bohr Bygningen

Videnskab & fællesskab

Bolig

Nordlandet

Bæredygtigt fællesskab

Bolig

Pionerhusene

Spændende forvandling af gammel bydel

Bolig

Sofiendalen etape 1

Engboliger med stor variation

Ungdomsbolig

Tikanten

Stærk facadekombination i beton og tegl

Bolig

Trøjborg

Fra arbejderkvarter til attraktiv og moderne bydel

Bolig

Vedbæk Park Vest

Svanemærkede rækkehuse i naturskønne omgivelser