Museet for Danmarks Frihedskamp

I London findes The Imperial War Museums vidtstrakte udstillingsrum i en magtfuld, tempelinspireret søjlearkitektur af arkitekten Sidney Smirke (1797-1877). Fra sådanne stratosfæriske luftlag kan man indramme sig selv som en krigsførende nation. Danmark har ikke et nationalt krigsmuseum, men Museet for Danmarks Frihedskamp er det nærmeste, vi kommer. Og her er stemmen anderledes lavmælt, når historien skal berettes.

Frihedsmuseet – som det mere mundret kaldes – havde oprindeligt til huse i en ydmygt tømret udstillingshal fra 1957 af arkitekten Hans Hansen (K.B. Hallen, Tivolis Koncertsal). Hallen nedbrændte i april 2013 ved en påsat brand. Nu står vor tids nye erindringsalbum om Danmark under den seneste verdenskrig der på sin gamle plads i Churchillparken med knivskarp herlighedsværdi: Rammen udgøres af den britiske St. Albans Church – passende allieret for den museale institution – gadestrøget Esplanaden og Toldbodens maritime miljø, kantet med den ikoniske Gefion-fontæne. Ret meget bedre bliver det ikke i det historiske København.

I en tid med modstandskampen i et uskarpt perspektiv, overhalet, som den er, af koldkrige og alverdens ufred som den nye normal, blev det overdraget tegnestuen Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S at projektere Danmarks nye Frihedsmuseum til denne absolut sublime adresse. Om vi her til lands havde briternes tradition for at opkalde boulevarder og pladser efter krigens helte og bygge dem himmelstræbende monumenter, havde opgaven nok været løst anderledes spektakulært.

En bunker

Nu har arkitekterne i stedet udfoldet dramaet i bedste grundtvigske tradition med en stille, men effektfuldt hyldest til de livsfarlige missioner, de danske guerillastyrker udførte i krigsnætternes mørke under 2. verdenskrig. Med stemning og plandisponering direkte importeret fra de fra de samme krigsår, er størsteparten af det nye Frihedsmuseums bygning anbragt under terræn som en kælder, eller snarere – efter arkitekternes intention – som en bunker til civilbefolkningens beskyttelse under bombeangreb. Med sin beskedne størrelse på 1600 kvm læses bygningen i to afsnit: Bunkeren, der er det betydeligste udstillingsområde med et areal, modsvarende et overliggende haveområde i terræn, artikuleret og indrammet af betonplinte. Og det murværksbeklædte ”tårn”, der indeholder ankomst og faciliteter hertil, møde- og konferencelokaler samt personalerum og toiletter m.v. til gæsterne.

Denne del af projektet er i fire etager; selv om kun de to befinder sig over jord, står tårnet som et mindernes landmærke på Churchillparkens grønne scene, selv begrønnet af klatrende vækster på et espalier af stål. Tårnet kan læses som bunkerens synlige betontop, omend tanken også ledes også hen på periskoptårnet på en ubåd.

Insitu-støbning

Udførelsen af en dobbelttæt kælderkonstruktion og håndtering af grundvandet var en af de store udfordringer ved projektet, da kælderen blev gravet seks meter ned, oplyser projektleder Erik Berg Madsen, Arkil Bro & Beton, der varetog denne betydelige entreprise.
Derudover blev der etableret lodrette jordankre for at sikre, at vandet i undergrunden ikke presser bunden op, uddyber Erik Berg Madsen fra Arkil, som har ingeniørerfaring gennem generationer med at planlægge infrastruktur, bygge broer og udføre komplicerede anlægsopgaver.
Det meste af bygningen er udført som en sammenhængende og imponerende insitu-støbning med en grov forskalling.