Bryggens Have II
Jens Otto Kraghs Gade
2300
København S
Danmark
Godt placeret mellem havnekaj og de grønne engområder på Amager Fælled står arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard bag boligkomplekset Bryggens Huse. De 133 boliger er fordelt på tre 8-etagers bygninger, placeret på en hævet plint med en parkeringskælder neden under som indebærer, at gulvet i stueetagen er hævet ca. 1,2 meter over fortovet.
Det er et byggeri præget af lys og livsrum. Lejlighederne varierer fra 2-værelses lejligheder på 58 kvm til 5-værelses lejligheder på 140 kvm. De fleste er gennemlyste, har alle ekstra stor loftshøjde samt direkte adgang fra stue og køkken/alrum til to store altaner - placeret på hver sin side af bygningen. Med altaner til to verdenshjørner får beboeren et meget varieret dagslys og udefra fremstår altanerne som nærmest skulpturelle og rumlige udskæringer i det murede massiv. Altanrækværkerne er udført i grafitmalet stålprofiler med brystninger af transparente glasplader.
Fra stort set alle lejligheder er der fornem udsigt til havnen eller Amager Fælled. Livsrummet understreges af, at boligerne er fordelt i en karré omkring et luftigt og grønt haverum.
Elevatorer og trapper er placeret centralt i huskroppen på en måde så hver lejlighed for maksimal facadelængde. Hver lejlighed har desuden fået et depotrum som er placeret i kælderen nær elevator og trappe.
Øverst er placeret en penthousebygning i to etager, der afslutter huset mod himlen. Bryggens Huse er opført med murede facader som hvidmales om et års tid . Som kontrast til de ensartede facader fremstår penthousebygningen med en facadekomposition af forskudte elementer af glaspartier og lette altaner.
Til badeværelserne i Bryggens Huse har HBS Skandinavien ApS leveret 142 præfabrikerede badekabiner. Der er beboertilvalg på fliser gulv og væg, bordplader, skabe og greb på skabslåger, naturstensbordplader med underskabe og stort spejl med sandblæst stribe mod bordplade, væghængte toiletter med skjult cisterne og bruseplads med termostatbatteri, afskærmet med glasvæg i klar hærdet glas. Belysningen er indbygningsspot, oplyser direktør i HBS Skandinavien Henning Jørgensen og fortsætter:
- Badeværelserne er velindrettede med separat afdeling for bruseplads og WC.
På trods af mange varianter af badeværelser, har vi formået at udføre alle badeværelser som præfabrikerede badekabiner. Dette har været en stor fordel for såvel tidsplanen som logistikken på byggepladsen. HBS er inde i en rivende udvikling, og det gør os til den største operatør på badekabinemarkedet i Danmark, at vi i 2006 leverede 4500 kabiner til det danske byggemarked, siger Henning Jørgensen.
L. Hammerich A/S har leveret 830 kvm Troldtekt® akustikplader i typen lys, fin natur, der måler 60X120 cm. Pladerne er dels anvendt på undersiden af reposer i trappeopgange, dels i ejendommens parkeringskælder.
I kælderetagen er beboernes opbevaringsbåse adskilt og sikret med Troax A/S' gitterskillevægge. Kælderrumsinddelingerne er sket med Troax UX 450, en forstærket gittertykkelse, der sikrer beboernes private ejendele.