Kia & Jaguar Bilhus

:
september 2007

Arkitekt Jesper Thyge Brøgger har skabt et hus, der står maskulint og hårdt som en kontrast til bilernes bløde kurver.

Plannja AS har leveret facadeelementerne, Plannja Paneler, her i standardfarven mørkegrå med glat overflade.

Det rå udtryk og de store glaspartier, spiller flot op til de pendler, der giver lyset i Kias udstillingslokaler. Solar A/S har leveret pendlerne, OBH Gruppen i Odense har været elrådgiver og Møhler og Strøh, Kolding har stået for opsætningen.

Glasfacaden har fået nogle graders hældning som vinduerne i et flyveledertårn. Det gør, at lyset reflekterer så lidt som muligt i glasset, og besøgende kan se så meget som muligt. Glasalu A/S har leveret de smukke alu-facadepartier fra HS Hansen Profilsystem.

Jaguarerne står som på et alter i midten af byggeriet med et stort, smukt, pyramideformet ovenlys.

previous next

Maskulint bilhus med rå linjer

Kia Motors nye bilhus i Odense står råt, maskulint og stringent – og som et flot modspil til bilernes bløde linjer

Byggefakta

Kia & Jaguar Bilhus
Odensevej 101
5260 Odense S
Danmark

Bygherre:
Kia Odense
Bygherrerådgiver:
Jesper Hansen
Arkitekt:
Jesper Thyge Brøgger Arkitektur & Design ApS
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
OBH Rådg. Ingeniører A/S
Areal:
2000 kvm.
Byggesum: 
13 mio. kr.

Bilernes bløde, runde former skulle have et modspil. Derfor var arkitekt Jesper Thyge Brøggers designtanke omkring Kia Motors i Odense at skabe et hus med klare, rene linjer. Et hus, der står maskulint og hårdt som en kontrast til bilernes bløde kurver.

Materialerne i det nye 2.000 kvm store bilhus understreger blot Jesper Thyge Brøggers tanker. Således er materialerne lyse indvendigt og mørke udvendigt.

- Hovedfacaden står mellemgrå, vinduerne er i aluminiumsfarve og alle konstruktionerne - søjler og gitterspær – står synlige inde i huset i en flot antracit nuance, forklarer Jesper Thyge Brøgger.

Biler i to etager

Kia Motors havde fra begyndelsen en del krav, der skulle opfyldes. Der skulle være biler i to etager, de skulle kunne komme op på 1. salen. Der skulle være en forbindelse mellem den toetagers bygning ud mod Odensevej og den etetagers bygning, der ligger bagved. Samtidig skulle der være en del udenomsplads til biler, ligesom der skulle være mulighed for, at kunder kan komme helt hen til vinduerne for at kigge ind på udstillingen. Sidst, men ikke mindst, skulle den eksisterende forretning kunne fungere imens byggeriet stod på, og det var i sig selv en udfordring.

- Det udmøntede sig i et byggeprogram. Min udfordring så jeg herefter i at give huset et stramt og præcist layout – at bryde med formerne og med andre ord give bygningen en ”arkitektonisk uppercut”, fortæller Jesper Thyge Brøgger.

Inspireret af bilproduktionen

Huset står råt og maskulint, og det er skabt af præfabrikerede elementer – stålkassetter: 120 cm høje og 5-6 meter brede med isolering imellem – der er kørt ind, præcis som bilerne i udstillingen bliver præfabrikerede på fabrik, før de køres videre til forhandlerne, forklarer Jesper Thyge Brøgger.

Bilhuset er eksponeret så meget som muligt ud mod det offentlige rum – Odensevej.

I front ses udstillingen af Kias biler i to etager – naturligvis med glasfacader, mens Jaguar og virksomhedens brugtvognsafdeling befinder sig bag hovedhuset i en lavere etetagers bygning, der står i samme udtryk og i øvrigt smukt forbundet med hovedhuset. Således er bilhusets 2.000 kvm fordelt med 1.000 kvm til Kia-udstilling, 200 kvm til Jaguar-udstilling og 800 kvm til brugtvognsudstilling.

Jaguar på alter

- Jaguarerne står som på et alter i midten af byggeriet med et stort, smukt, pyramideformet ovenlys, der i ordets bogstaveligste forstand bader de fornemme biler i lys, forklarer Jesper Thyge Brøgger.

Til at adskille Kia fra Jaguar er der opsat en hærdet glasplade.

- Målet har været at skabe et åbent forløb, hvor man næsten glider fra den ene udstilling til den anden. Således leder også en stor trappe op til 1. salen, hvorfra der er et åbent kig ud over bilerne.

For yderligere at understrege den luftige sammenhæng i byggeriet, går etageadskillelsen ikke helt ud til glasfacaden. Der er luft imellem.

Hældende glasfacade

Omkring glasfacaden siger Jesper Thyge Brøgger:

- Den har fået nogle graders hældning som vinduerne i et flyveledertårn på en lufthavn, så lyset reflekterer så lidt som muligt i glasset, og de eventuelle købere dermed kan se så meget som muligt.

Glasalu A/S har leveret de smukke alu-facadepartier fra HS Hansen Profilsystem, der pryder bygningen samt pyramideovenlyset. Til det indvendige brug har Glasalu stået for leveringen af den hærdede glasplade med dør i, der deler bygningen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 3

Bolig og butik

AB Smedegården

Bynære boliger over butiksarkade

Bolig

Admiralens Gård

Fra Tøjhus til byrum

Bolig

Bryggens Have II

Lyst livsrum på Bryggen

Sport

Brøndby Stadion & Gymnasium

Stjernegymnasium i fremtidslook

Butikscenter

Butikscenter

Port til Den Hvide By

Bolig

Copenhagen Golf Park

Ved hul nr. 18

Bolig

Essex Park Vallensbæk Strand

Vallensbæks nye skyline

Bolig

Falkonér Plads

Moderne byggeri til blandet brug

Feriebolig

Gråsten Havnefront

Maritimt udtryk på unik beliggenhed

Produktionsanlæg

Hjem A/S

Hjemme hos Hjem

Hospital

Holbæk Sygehus

Sygehus opgraderet

Domicil

Kia & Jaguar Bilhus

Maskulint bilhus med rå linjer

Domicil

NRGi

Energisk facade

Domicil

SMC-Biler

Strunkt bilpalads

Bolig

Søborg Have

Fra klondike til boligenklave

Hotel og konference

Zleep Hotel

Nøgternt lufthavnshotel

Skole

Ørestad Gymnasium

Indblik og udsyn