Zleep Hotel

:
september 2007

Hotellets blok er skalmuret af KG Hansen & Sønner med hvide og mørke sten samt lodrette lister, der tilsammen matcher lufthavnsterminalen få hundrede meter borte. RUM Arkitekter AS.

Malta Pendlen fra Frandsen Lighting er monteret af Carlsens Eftf.

Fra restauranten er der frit udsyn til flyene gennem Glasalus facadepartier. Thor radiatorerne er monteret af Vagner Knudsen & Sønner A/S.

Billeskov har leveret Flotex tæppet med z-logo som print.

Billeskov har leveret Flotex tæppet med z-logo som print.

Megaman Danmark har leveret lavenergilamper til værelserne. Her den væghængte skrivebordslampe Toledo.

Vagner Knudsen & Sønner har monteret sanitet og gulvvarme i baderum.

Danoline lofter monteret af Harresø Byggeforretning, her over receptionen.

previous next

Nøgternt lufthavnshotel

Bygherren fik mest muligt for pengene takket være tæt samarbejde omkring Billund Lufthavns første hotel

Byggefakta

Zleep Hotel
Passager Terminalen 4
7190 Billund
Danmark

Bygherre:
Ejendomsinvest I/S
Arkitekt:
RUMarkitekter AS
Totalentreprenør:
K.G. Hansen & Sønner a/s
Ingeniør:
Cowi A/S
Areal:
3050 kvm.
Byggesum: 
33 mio. kr.

Zzzleep! Så enkelt kan det siges i et slogan, der udtrykker flertallets forventninger til et hotel: En ren seng at sove i, et varmt bad og en kop frisklavet kaffe, måske med brød til, inden afrejsen næste morgen. Ingen overflødige serviceydelser, som blot vil fordyre prisen.
Zleep er en danskejet kæde af budgethoteller, der startede med byggerier i Kastrup og Ishøj. 1. april åbnede det tredje hotel i tilknytning til passagerterminalen i Billund Lufthavn. Nummer fire stod klar en måned senere i Ballerup, og det femte åbner inden årets udgang i Aalborg.

Tilpasset omgivelser

Bag konceptet står direktør Peter Haaber, der lægger vægt på tæt markering, når det gælder udvælgelse af og samarbejde med totalentreprenør og rådgivere. Bygningsmæssigt er Zleep Hotellerne forskellige og tilpasser sig omgivelser og lokale krav. I Billunds tilfælde er der skelet til den nye passagerterminal med p-hus og servicebygninger, som åbnede for fem år siden. Derfor tilfaldt totalentreprisen naturligt K.G. Hansen & Sønner a/s, der indgik konsortium omkring lufthavnsbyggeriet, mens RUMarkitekter i Vejle har stået for den æstetiske udformning. Sidstnævnte havde under sit tidligere navn, Albertsen & Flarup, byggetilsynet med passagerterminalen.

Flot samarbejde og velvilje

- Hotellet er udformet som en nøgtern blok med en lys facadesten, som matcher lufthavnens betonelementer. Vinduesbåndene på de fire etager er placeret i et dybdeskabende mørkt kontrastfelt med lodrette træklædte metallameller. Vi ville have anvendt beton i facaden, men leveringsknapheden på elementer fik os til at vælge skalmur, fortæller sagsarkitekt og partner Anders Johansen, RUMarkitekter.

Totalentreprenøren med hovedafdeling i Grindsted, har selv haft betonelementmontagen og murerentreprisen.

- Vejret har drillet os med en meget våd vinter. Der måtte improviseres og trækkes på al den teknik, der var til rådighed for at holde byggeprocessen i gang. At det lykkedes os at nå i mål og aflevere et par dage før aftalt tid, skyldes et meget fint samarbejde mellem bygherre, rådgivere og entreprenører. Nu har lufthavnen fået sit længe ønskede hotel, og det ligger unikt på kanten af en fredskov med udsigt til starter og landinger og i 350 skridts afstand til passagerterminalen, siger projektleder Ib Nielsen, K.G. Hansen & Sønner. Han fik en særlig tak og ros for indsatsen fra direktør Peter Haaber ved hotellets indvielse.

Lyddæmpning

Det kompakte byggeri opfylder strenge krav til lydisolering, både internt mellem værelserne og udadtil mod støjen fra lufthavnen. Således er der en lyddæmpning på RW dB 36 i det facadesystem, som Glasalu A/S i Esbjerg har projekteret i samarbejde med totalentreprenøren. I vinduesbånd er anvendt profilsystem HSH Fenster® med skjulte opluk og i den fremskudte restaurant HSH Fasad® i farven mørk grå.

Glasalu har leveret glasset som HP brilliant 50 med u-værdi 1,1, lysstransmittans 50 samt solfaktor 0,26. Blændglasfelter er udført som 6 mm emalitglas i farve mørk grå. Ved indgangen er der monteret automatiske skydedøre i HSH Fenster®. Glasalu har også leveret de føromtalte lodretstående lameller, der er lakeret og udført i en specialtrukken alu-profil med integrerede trælister i jatoba.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 3

Bolig og butik

AB Smedegården

Bynære boliger over butiksarkade

Bolig

Admiralens Gård

Fra Tøjhus til byrum

Bolig

Bryggens Have II

Lyst livsrum på Bryggen

Sport

Brøndby Stadion & Gymnasium

Stjernegymnasium i fremtidslook

Butikscenter

Butikscenter

Port til Den Hvide By

Bolig

Copenhagen Golf Park

Ved hul nr. 18

Bolig

Essex Park Vallensbæk Strand

Vallensbæks nye skyline

Bolig

Falkonér Plads

Moderne byggeri til blandet brug

Feriebolig

Gråsten Havnefront

Maritimt udtryk på unik beliggenhed

Produktionsanlæg

Hjem A/S

Hjemme hos Hjem

Hospital

Holbæk Sygehus

Sygehus opgraderet

Domicil

Kia & Jaguar Bilhus

Maskulint bilhus med rå linjer

Domicil

NRGi

Energisk facade

Domicil

SMC-Biler

Strunkt bilpalads

Bolig

Søborg Have

Fra klondike til boligenklave

Hotel og konference

Zleep Hotel

Nøgternt lufthavnshotel

Skole

Ørestad Gymnasium

Indblik og udsyn