Gråsten Havnefront

:
september 2007

Området er helt unikt med egen bådebro, promenadekaj og badestrand.

Selve byggeriet er inspireret af Drachmanns bebyggelse på Skagen Havn. Alle ferieboliger opføres med træfacader i svenskrød farve med hvide gelændere, friser samt vindues- og dørelementer.

Lejligheden på 1. sal i gavlhusene på Gråsten Havnefront er i to plan. Der er i opførelsen af ferieboligerne lagt vægt på at udnytte den sydvendte placering, og således har alle boliger udsigt til vand eller natur.

previous next

Maritimt udtryk på unik beliggenhed

På Gråsten Havnefront er opført 52 lejligheder, der kan anvendes til såvel feriebolig som helårsbolig i romantisk, maritim atmosfære

Byggefakta

Gråsten Havnefront
Østersøvej
6300 Gråsten
Danmark

Bygherre:
Thorkild Kristensen A/S Ferieboliger
Arkitekt:
Rosseels Tegnestue ApS
Totalentreprenør:
Thorkild Kristensen A/S Ferieboliger
Ingeniør:
Areal:
5620 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.

Helt ud til vandet, som en romantisk, maritim drøm ligger TK Ferieboligers nybyggede lejligheder på Gråsten Havnefront. Beliggenheden er unik. Boligerne er placeret i det vidunderlige Sø og Havne-område ved Gråsten. Et fredeligt og skønt naturområde i det sydlige Danmark. På havnefronten er egen bådebro med plads til 18 joller, og her er etableret et inderbassin med sandstrand, hvor der er mulighed for at bade. Langs med husene er skabt en promenade, så man kan nyde området, solen, stemningen og atmosfæren i fulde drag.

Ingen bopælspligt

Der er bygget 52 lejligheder i 26 gavlhuse, der hver rummer 212 kvm. Halvdelen af boligerne ligger i stueetagen og rummer 90 kvm boligareal, mens de resterende 26 boliger ligger på 1. sal. De rummer 122 kvm boligareal og ligger i to plan. Begge boliger har indgang via et fælles mellemliggende trappehus.

Boligerne er opført som helårsboliger uden bopælspligt. Det vil sige, at godt halvdelen af boligerne vil være beboede året rundt, mens den anden halvdel vil blive anvendt som ferieboliger. Det skaber liv og atmosfære.

Inspireret af Drachmann

Selve byggeriet er inspireret af Drachmanns bebyggelse på Skagen Havn. Alle ferieboliger opføres med træfacader i svenskrød farve med hvide gelændere, friser samt vindues- og dørelementer. Der er i opførelsen af ferieboligerne lagt vægt på at udnytte den sydvendte placering optimalt i forhold til placering samt lysindfald. Således har alle boliger udsigt til vand eller natur.

- Husene er i princippet opført efter samme model, som vi anvendte i forbindelse med et lignende byggeri i Nykøbing Sjælland Havn, og selv om inspirationen er hentet fra Drachmanns bebyggelse på Skagen Havn, handler det mere om en stemningsmæssig og atmosfæremæssig inspiration, end om inspiration til det egentlige arkitektoniske udtryk, fortæller arkitekten hos TK Ferieboliger.

Tinglev Elementfabrik A/S har i øvrigt leveret sandwichelementer til såvel skillevægge som huldæk til alle boligerne.

Maritim drøm

Det har været vigtigt for bygherre at fastholde grebet om det maritime udtryk på havnen, og spørger man om, hvorfor der skal bygges som i Drachmanns Skagen i 2007, lyder svaret:

- Målet er at skabe en maritim drøm på havnefronten med udgangspunkt i området og i miljøet omkring de romantiske træhuse.

Kærsgaard & Andersen A/S i Aalborg har været rådgivende ingeniører på projektet på Gråsten Havnefront, og Niels Andersen, forklarer, at man har forestået ingeniørarbejderne i forbindelse med projekteringen samt byggeteknikken.

Og også fra Kærsgaard & Andersen A/S er der stor tilfredshed med såvel resultatet som med byggeriets forløb.

- Grunden var naturligvis en smule kompliceret, idet den består af opbyg i vand, men grunden var allerede pælefunderet, så det har ikke udvirket de store problemer, fortæller Niels Andersen, der ud over at rose projektet også roser det gode samarbejde med såvel entreprenørerne som bygherre.

Helge Frandsen A/S har leveret stilladset til hele byggeriet til såvel facadebeklædningerne og tagarbejdet, der er udført af Hustømrerne A/S i Åbenrå.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 3

Bolig og butik

AB Smedegården

Bynære boliger over butiksarkade

Bolig

Admiralens Gård

Fra Tøjhus til byrum

Bolig

Bryggens Have II

Lyst livsrum på Bryggen

Sport

Brøndby Stadion & Gymnasium

Stjernegymnasium i fremtidslook

Butikscenter

Butikscenter

Port til Den Hvide By

Bolig

Copenhagen Golf Park

Ved hul nr. 18

Bolig

Essex Park Vallensbæk Strand

Vallensbæks nye skyline

Bolig

Falkonér Plads

Moderne byggeri til blandet brug

Feriebolig

Gråsten Havnefront

Maritimt udtryk på unik beliggenhed

Produktionsanlæg

Hjem A/S

Hjemme hos Hjem

Hospital

Holbæk Sygehus

Sygehus opgraderet

Domicil

Kia & Jaguar Bilhus

Maskulint bilhus med rå linjer

Domicil

NRGi

Energisk facade

Domicil

SMC-Biler

Strunkt bilpalads

Bolig

Søborg Have

Fra klondike til boligenklave

Hotel og konference

Zleep Hotel

Nøgternt lufthavnshotel

Skole

Ørestad Gymnasium

Indblik og udsyn