Molehuset og Lærkeholm

:
juni 2018
Molehuset og Lærkeholm - badeværelse

Interiøret er overalt lyst og lækkert med f.eks. fine bademiljøer i præfabrikerede versioner fra Badelement A/S: storformat-keramik, væghængt kloset og vaskesøjle.

Molehuset og Lærkeholm - gårdrum

Gårdrummet, der opstår bag karréens facader, er indrettet med både græs, legeredskaber og parkering til cykler. Projektet er udført af Gröning Arkitekter ApS.

Molehuset og Lærkeholm - mansardtag

KPC København A/S har løftet totalentreprisen med bl.a. JTP Blikkenslageri til at løse opgaven med zinkbeklædning af mansard-etager.

Molehuset og Lærkeholm - facade

Det ny Sluseholmen er fortsat karakteriseret af de lodrette facadesnit og kanalhus-design, nu begået af Gröning Arkitekter, der også står bag masterplanen for området.

previous next

Arven efter Soeters

Hollandske Sjoerd Soeters var pennefører på masterplanen for Sluseholmen i København SV. Nu udvikles næste etape; det sker efter samme dynamiske opskrift på en bydel med land og vand

Byggefakta

Molehuset og Lærkeholm
Ved Stigbordene
2450 København SV
Danmark

Bygherre:
Danica Ejendomsselskab ApS
Arkitekt:
Gröning Arkitekter
Totalentreprenør:
KPC København A/S
Ingeniør:
Midtconsult A/S
Areal:
21400 kvm.
Byggesum: 
290 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2016 - april 2018

De senere års udvikling i Københavns randbebyggelser ved havneløbene og byens indsejling mod sydvest er intet mindre end en byggeteknologisk pragtpræstation. Ikke bare har Hovedstaden fået knap 2000 nye boliger, men boligkarréer og længehuse er skabt på nyt land: Holme, som er anlagt ved hjælp af opfyldning omkring det gamle sluseanlæg.

Heraf navnet: Sluseholmen.

De seneste kapitler i en saga, der begyndte i de sene 1990’ere, skrives i disse år med opførelsen af de nye boligetaper efter en kanalberiget masterplan af Gröning Arkitekter med direktør og arkitekt MAA Claus Gröning selv som pennefører. De nyligt færdiggjorte ejendomme Molehuset og Lærkeholm demonstrerer fint, hvordan Gröning Arkitekter har undgået at gøre krudtet vådt eller forsøge at opfinde det to gange. I stedet har arkitekterne – nok især bossen, Claus Gröning – behændigt filtreret Sjoerd Soeters eksotiske kolorisme ind igennem en nordisk optik.

Man kan sige, at basisopskriften fra den nederlandske, engang verdenserobrende søfarernation, er fulgt; karry og cayenne er bare erstattet med purløg og dild. Oversat til arkitektur betyder det, at mens en indbudt skare af tegnestuer på de tidligere etaper i Sluseholmen boltrede sig staldkådt i materialer, farver og teksturer, er Grönings nordisk signerede udgave her på Lærkeholm og Slusehuset mere asketisk og stram: Materialerne er tegl, træ og alu, mens de stadigt vertikalt sektionerede murværksfacader øverst krones af udsigtsboliger bag en zinkbeklædt mansard-etage.

Mansard i zink

Det blev den velrenommerede blikkenslager, JTP Blikkenslageri ApS, som løste den opgave for KPC København med et bredt program af zink med lodrette false. Til penthouses valgte JTP Blikkenslageri en Anthra-Zinc® fra VM Zinc (VM Building Solutions Scandinavia A/S). Anthra-Zinc® er en forpatineret zink i en dybere skifergrå nuance. Den består af 99,995 pct. ren zink, tilsat små mængder kobber og titanium for fleksibilitet og styrke. Grönings arkitektprojekt stiller krav om et komplekst forløb rundt om recesser og gesimser:

– En spændende og udfordrende opgave for os, lyder kommentaren fra direktør og partner i JTP Blikkenslageri ApS, Jakob Tidemand, som også peger på murkroner og enkelte andre facadepartier i opgaven. Til dem anvendte JTP Blikkenslageri dels Quartz-Zinc fra VM Zinc, dels Rheinzink i traditionel valsblank 0,8 mm.

– En typisk opgave for os og en, som vi er meget glade for, fordi den understøtter vores speciale i netop opgaver med tagbeklædning, kommenterer Jakob Tidemand.

Kanalhuse

I det havne- og kystnære miljø sørger Lærkeholms og Molehusets disponering og arkitektur fortsat for optimal kontakt med det våde element og kanalerne.

Det sker med vandtrappe, altaner og terrasser. Videre er også den hollandske imitation af kanalhusenes lodrette snit fulgt til punkt og prikke: Massive bygningsvolumener på over 21.000 etagemeter nedskaleres med facadens gengivelse af kanalhuse.

Men bag de høje og smalle skulder-ved-skulder skabninger løber hele statikken på tværs – ganske som i den traditionelle karré. Med de konstruktive krav opfyldt i den bærende betons vægelementer, søjler og dragere, suppleret med stål til penthouse-etager, er der frit spil for kunstnerens pensel, når facaden får stemme.

Det er ganske vist ikke den ægte vare – kun forgyldt – men det virker!

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 3

Sundhedscenter

Center for Sundhed

Stjerneformet Sundhedshus

Bolig

Erdahus

Moderne karrébebyggelse i Åbyen

Distributionscenter

Hørkram Foodservice A/S

Funktionelt logistikcenter i Sorø

Hospital

MANA Nykøbing Falster Sygehus, fase 2

Bæredygtigt akutsygehus på Falster

Bolig

Molehuset og Lærkeholm

Arven efter Soeters

Bolig

Nordre Jernbanevej

Forskudte punkthuse danner lille by i byen

Domicil

Næstved Fjernvarme

Varmeværk med udsigt

Bolig

Peter Sabroes Gade

Røde tegl og hvide rammer

Bolig

Rådhusvænget

Boliger med et stykke knust rådhus

Bolig

Remisen

Hvide boligtårne i vejkryds

Domicil

Scanpipe

Scanpipe bygger sig til bedre logistik

Lager

Total Produce Nordic A/S

Frugtlager med banandøgnvagt

Bolig

Tranevej

Ny i Nordvest

Lager

Tyretrust

Dækhotellet