Tranevej

:
juni 2018
Tranevej - penthouse

Ejendommen er i seks etager og indeholder 25 mellemstore lejligheder på tre, fire eller fem værelser. Taget huser en enkelt penthouselejlighed og en fælles tagterrasse på 300 kvm.

Tranevej - skalmur

Bygningen er opført med facader i betonsandwichelementer. Elementerne er fremstillet og monteret af SHT A/S og leveres til byggepladsen med en helt færdig skalmuring i rød/brune tegl.

Tranevej - facade

Boligerne er opført af Gråkjær A/S på den sidste tomme byggegrund på Tranevej i Københavns Nordvestkvarter. Bygningen ligger på et hjørne ud mod Tranevej og en lille tværgående stikvej.

previous next

Ny i Nordvest

Ny boligejendom på synlig hjørnegrund respekterer de omkringliggende ældre ejendomme og tilfører hårdt tiltrængt fornyelse til kvarteret

Byggefakta

Tranevej
Tranevej 6
2400 København NV
Danmark

Bygherre:
Koncenton
Arkitekt:
Holscher Nordberg Architecture and Planning A/S, GPP Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Gråkjær Erhverv A/S
Ingeniør:
Grue og Kirkgaard A/S
Areal:
3500 kvm.
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
august 2016 - december 2017

Allerede for mange år siden forudsagde de trend-kloge, at Københavns Nordvestkvarter ville blive det næste Nørrebro eller det næste Vesterbro med fremvækst af smarte butikker, caféer, restauranter og velhavende tilflyttere, der kunne sætte gang i tingene.
Selv om de kreative for længst har fået øje på bydelen, satte finanskrisen en bremse på udviklingen. I de seneste år er der imidlertid kommet gang i renoveringerne og nybyggerierne i NV, der særligt i visse kvarterer er præget af en blanding af småerhverv og mindre, nedslidte beboelsesejendomme.

Den sidste ledige byggegrund på Tranevej i området mellem Frederikssundsvej og Ørnevej har nu fået et helt nutidigt boligbyggeri, en vinkelformet hjørneejendom, hvis hovedfacade vender ud mod Tranevej, mens den anden facade mod nordøst vender ud mod en lille, lukket stikvej. Byggeriet er i seks etager med parkeringskælder og rummer 25 udlejningslejligheder. Lejlighederne er en blanding af tre-, fire- og femværelses og ligger i størrelser fra 89 til 118 kvm. Alle lejligheder har altan ud mod gården, og på taget er lagt en 300 kvm stor, afskærmet, fælles tagterrasse med adgang fra to taghuse med både trappe og elevator. Taget huser også en enkelt penthouselejlighed, der har både altan og en lille privat tagterrasse, mens gården rummer en fælles gårdhave.

Der tale om et meget tæt bebygget område. Over for byggeriet, på den anden side af den lille stikvej ligger en fint detaljeret, ældre ejendom, mens den umiddelbare nabo er et noget nyere, men ret anonymt etagebyggeri med altaner ud mod Tranevej.

Det nye byggeri er opført i totalentreprise af Gråkjær A/S. Det oprindelige oplæg til og med myndighedsprojektet er tegnet af Holscher Nordberg Architects A/S, mens GPP Arkitekter A/S har ført projektet frem gennem det videre forløb.

Fremspring i facaderne

– Nabobygningerne i området har lidt forskellig kvalitet, men nogle af dem er faktisk rigtig fine københavnerejendomme med fin detaljering. Den umiddelbare naboejendom er noget anonym, men bygningen på den anden side af stikvejen har nogle gode kvaliteter, siger partner i Holscher Nordberg Architects A/S Mikkel Nordberg.

– Noget af det vi har taget fat i med projektet er den mellemskala, der ligger mellem selve bygningskroppen og elementer som døre, vinduer og altaner. Det er elementer som karnapper og fremspring, der træder frem i forhold til facaderne. Sådanne fremspring ser vi også i gadebilledet i kvarteret omkring huset, og det er nogle elementer, som vi godt kan lide at arbejde med på tegnestuen generelt. Det arkitektoniske hovedgreb gør, at bygningen stadig fremstår som et samlet volumen, der ikke er opsplittet med forskellige farver mur. Huset står homogent, men med dybde, relief og detaljering i facaderne. Det andet hovedgreb er de eloxerede vinduesrammer, der stikker ud fra facaden i to forskellige dybder. Nogle af lysningerne er sorte, mens andre er kobberfarvede, forklarer Mikkel Nordberg.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 3

Sundhedscenter

Center for Sundhed

Stjerneformet Sundhedshus

Bolig

Erdahus

Moderne karrébebyggelse i Åbyen

Distributionscenter

Hørkram Foodservice A/S

Funktionelt logistikcenter i Sorø

Hospital

MANA Nykøbing Falster Sygehus, fase 2

Bæredygtigt akutsygehus på Falster

Bolig

Molehuset og Lærkeholm

Arven efter Soeters

Bolig

Nordre Jernbanevej

Forskudte punkthuse danner lille by i byen

Domicil

Næstved Fjernvarme

Varmeværk med udsigt

Bolig

Peter Sabroes Gade

Røde tegl og hvide rammer

Bolig

Rådhusvænget

Boliger med et stykke knust rådhus

Bolig

Remisen

Hvide boligtårne i vejkryds

Domicil

Scanpipe

Scanpipe bygger sig til bedre logistik

Lager

Total Produce Nordic A/S

Frugtlager med banandøgnvagt

Bolig

Tranevej

Ny i Nordvest

Lager

Tyretrust

Dækhotellet