Nordre Jernbanevej

:
juni 2018
Nordre Jernbanevej - badeværelse

Badeværelserne er præfabrikerede af Badelement A/S.

Nordre Jernbanevej - tagterrasse

Øverst er der penthouselejligheder med rummelige tagterrasser. Det er ARC Nordic A/S, der har været arkitekt på byggeriet.

Nordre Jernbanevej - udarealer

Der er lagt vægt på grønne oaser mellem punkthusene og gadehuset.

previous next

Forskudte punkthuse danner lille by i byen

PFA Ejendomme er klar med 94 nye eksklusive lejeboliger i Hillerød. Lejlighederne er fordelt på fire punkthuse og et gadehus

Byggefakta

Nordre Jernbanevej
Nordre Jernbanevej 9-11
3400 Hillerød
Danmark

Bygherre:
PFA Ejendomme A/S
Bygherrerådgiver:
Deas
Arkitekt:
ARC Nordic A/S
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
MT Højgaard A/S
Areal:
9500 kvm.
Byggesum: 
180 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2016 - marts 2018

Der er gang i byggeriet i Hillerød. Ikke mange ledige stykker jord får lov at stå ubemærket. Tæt på jernbanen er det PFA Ejendomme, der har opført 94 lejligheder på mellem 70 - 110 kvm fordelt på fem bygninger. Tilsammen danner de nærmest en lille by i byen – et hyggeligt, intimt miljø med urbane karakterer, som erstatter en parkeringsplads. Går man endnu længere tilbage, var området et tidligere et mindre industriområde med maskinfabrik og mejeri. Noget af det gamle industrilook er bevaret, da man har bibeholdt en betonmur med graffiti, som danner baggrund for hele området. Muren er blevet afstivet med jernbjælker, og nyt grønt vil over tid blande sig med fortiden.

Ud mod Nordre Jernbanevej ligger gadehuset, der adskiller sig væsentligt fra de fire bagvedliggende punkthuse. Det gør det på flere områder. Her er der parkering i stueetagen. Mest iøjefaldende er det røde, skrå tegltag, hvor punkthusene er med flade tage.

– De er formgivet i respekt for de øvrige, ældre bygninger, der ligger ud mod Nordre Jernbanevej, lyder det fra arkitekt og direktør Peter Lindholm fra ARC Nordic A/S, der har været arkitekt på projektet.

Alle fem bygninger er standardbyggeri, der er skalmuret med røde teglsten i et varieret mønster. Her er zinktagrender og afløb, galvaniseret stålværn til altaner og med hårdt træ som gulv. I stueetagen i punkthusene har man valgt træ som værn, hvor grønt kan vokse op af.

Der er genanvendelse af regnvand i forbindelse med gadehuset, der på den måde kan forsyne de 30 boliger med regnvand til toiletskyl og vaskemaskiner. På punkthusenes tage er der solceller.

Drejede huskroppe

Bagved gadehuset ligger de fire punkthuse. De ligger drejet 15 grader i forhold til hinanden, så de ikke står på en stringent lige linje. De er parvis identiske, og hvert hus har to sider med forskudte facader, så husene ikke ligner legoklodser. Her er penthouse på toppen af dem alle, hvor facaderne har fået antracitgrå cembritplader. Der er altan til alle lejligheder og med store glaspartier trukket rundt om hjørnerne, der giver lyse boliger. Der er sågar den smukkeste udsigt til spirene på Frederiksborg Slot i flere af boligerne.

I forbindelse med punkthusene har man også haft fokus på udearealerne med bl.a. legepladser med regnvandstank under og et flow med små grønne oaser mellem punkthusene, der netop skaber sit eget bymiljø i byen.

Der er anlagt en parkeringsplads til hver bolig og forberedt til, at der kan anlægges flere i området, men de tages først i brug, hvis behovet er der. Indtil da fungerer de som grønne områder.

– Boligerne ligger tæt på stationen, så måske er der slet ikke behov for flere parkeringspladser per bolig. Men det giver en fleksibilitet og muligheder, lyder det fra Peter Lindholm.

Grundet den lille byggeplads, har man måtte flytte flere processer væk fra byggepladsen.

– Det har været en stor udfordring med pladsen, men som er blevet løst ved bl.a. at få leveret færdige tagkassetter på ca. 2 x 8 meter og præfabrikerede badekabiner, fortæller Michael Hede Jensen, projektleder hos ARC Nordic.

Det har også været nødvendigt at banke flere pæle i jorden end først antaget grundet en blød bund.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 3

Sundhedscenter

Center for Sundhed

Stjerneformet Sundhedshus

Bolig

Erdahus

Moderne karrébebyggelse i Åbyen

Distributionscenter

Hørkram Foodservice A/S

Funktionelt logistikcenter i Sorø

Hospital

MANA Nykøbing Falster Sygehus, fase 2

Bæredygtigt akutsygehus på Falster

Bolig

Molehuset og Lærkeholm

Arven efter Soeters

Bolig

Nordre Jernbanevej

Forskudte punkthuse danner lille by i byen

Domicil

Næstved Fjernvarme

Varmeværk med udsigt

Bolig

Peter Sabroes Gade

Røde tegl og hvide rammer

Bolig

Rådhusvænget

Boliger med et stykke knust rådhus

Bolig

Remisen

Hvide boligtårne i vejkryds

Domicil

Scanpipe

Scanpipe bygger sig til bedre logistik

Lager

Total Produce Nordic A/S

Frugtlager med banandøgnvagt

Bolig

Tranevej

Ny i Nordvest

Lager

Tyretrust

Dækhotellet