Fredensborg Bycenter

:
september 2011

Vandtårnet i Fredensborg har fået nye naboer og er nu en del af Fredensborg ByCenter, der er anlagt på den gamle rådhusplads.

Her er en markedsplads midt i centret til et benhvil og som samlingspunkt for hele centret. Netto og Føtex Food er med pudsede betonfacader med betonelementer fra Ambercon A/S. Via Trafik har stået for hele processen i forhold til trafik og landskab, lige fra skitse til projektering.

Arkitekt m.a.a. Claus Francke ApS har ladet sig inspirere dels af Fredensborg Slot, dels af det franske kongeslot Fontainebleau uden for Paris til at tegne denne bygning.

å toppen af det lille ‘slot’ er der indrettet 12 forskellige lejligheder, der alle har åbent køkken-alrum.

CSK Stålindustri A/S har leveret 30 ton stål til tagdækket, inkl. gavle og kviste.

previous next

Bycenter støbt som puslespil

Sider

Byggefakta

Fredensborg Bycenter
Helsingørsvej 3
3480 Fredensborg
Danmark

Bygherre:
Dansk Supermarked A/S, J&J Development A/S
Arkitekt:
Myhlenberg Søren Vangsted Vest A/S, Claus Francke ApS
Totalentreprenør:
Myhlenberg Søren Vangsted Vest A/S
Ingeniør:
Cowi A/S
Andre aktører:
Ambercon A/S, CSK Stålindustri A/S, Jeld-Wen
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
august 2009 - april 2011

Mellem de to butikker er der skabt en åben arkade, som munder ud i markedspladsen, hvis ‘bagvæg’ tæller bygningen med specialbutikkerne og lejlighederne. Markedspladsen er et lille åndehul for de handlende, hvor der samtidig er kælet for detaljerne, bl.a. falder indkøbsvognenes p-plads helt ved siden af i forhold til traditionelle ‘p-pladser’ til disse vogne. Vel at mærke til den positive side. Som en særlig detalje her er ‘p-pladsen’ beklædt med hårdt træ i en mørk farve, så det virker mere harmonisk med markedspladsen, der også har grønne bede. Det virker knapt så indkøbsagtigt og falder naturligt ind på den grønne plet.

Træ måtte lade livet

Vandtårnet er også en del af markedspladsen. To gamle bygninger i henholdsvis gule teglsten og røde teglsten er bevaret og huser bl.a. kontorer, fitnesscenter, og et par lejligheder er på vej. Det gamle asketræ ved siden af vandtårnet måtte dog lade livet, selv om det var meningen, at det skulle have været bevaret. Det overlevede ikke byggearbejdet, men et nyt er plantet. I det hele taget er der forsøgt bevaret så mange træer som muligt.

Ved siden af vandtårnet ligger altså også nu den nye bygning med butikker og lejligheder – med en facade af pudsede teglsten. Et sandt miks af arkitektoniske tidsaldre.

- Det har været om at holde tungen lige i munden. Føtex Food og Netto var jo ‘født’ sådan fra starten, men den sidste bygning skulle proportioneres med vandtårnet, der samtidig også har en stor hældningsgrad, forklarer Claus Francke.

Fransk inspiration

Især tagkonstruktionen på randbygningen spiller fint sammen med vandtårnet med bygningens forskellige ‘spir’ af spidse tage med skifer på siderne. De er markante, men overdøver aldrig vandtårnet – selv om andre ville mene, at vandtårnet ‘fylder’ for lidt i forhold til bycentret.

Samtidig har arkitekten ladet sig inspirere dels af Fredensborg Slot, dels det franske kongeslot Fontainebleau uden for Paris til at tegne denne bygning, som tager afsæt i byens historiske værdier. CSK Stålindustri A/S har leveret 30 ton stål til tagdækket, inkl. gavle og kviste. Både levering og montering har været en udfordring, dels pga. af byggepladsens beskedne størrelse og støjhensyn til de omkringliggende boliger, dels fordi tagkonstruktionen blev udført i december, hvor der var allermest sne og is. Det er Mølbak Landinspektører A/S, der har stået bag afsætning på både randbygningen, Netto og Føtex Food. Hos Mølbæk Landinspektører tilslutter man sig den snævre plads som en udfordring. Derudover har firmaet forestået ejendomsretlig registrering og ejendomsopdeling.

Griber om hele huset

Når man kigger på facaden af bygningen med specialbutikkerne, falder øjnene ikke mindst på de to trappetårne i bygningen. De er trukket ud på facaden mod markedspladsen – på den modsatte side er de trukket ind. Trappetårnene er til de kommende beboere.

Markedspladsen foran bygningen griber rundt om hele huset. Man kan gå begge veje, som igen giver to muligheder. Enten kan man bevæge sig ned på gadeplan via trapperne eller man kan fortsætte rundt i markedspladshøjde – for markedspladsen bliver til en slags balkon på den modsatte side mod Rosingvej. Også fra denne side er der adgang til butikker og cafeer.

Kobling til eksisterende bykerne

Det store trappeelement ved vandtårnet danner et markant element, der byder velkommen til de handlende. Samtidig skal den ses som en kobling til den eksisterende bykerne.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 3

Butikscenter

Arkaderne

Genfødsel i Brøndby

Hotel og konference

Bella Sky Comwell

Ørestadens Valentino

Uddannelsescenter

Campus Varde

Visionært studiemiljø

Kontorhus

Design City Vest

Portal til en ny bydel

Bolig og butik

Domus Axel

Nyt kraftcenter i Fredericia midtby

Hotel og konference

Favrholm Campus

Kontrastrigt kursuscenter

Butikscenter

Fredensborg Bycenter

Bycenter støbt som puslespil

Museum

Graceland Randers

Graceland på dansk

Distributionscenter

HFG Food Factory

Avanceret logistik i enkle rammer

Sport

Royal Golf Center

Svævende golfcenter

Offentlige kontorer

Viborg Rådhus

Åben skulptur til administration

Skole

Virum Gymnasium

Opdateret modernisme til fremtidens kloge hoveder

Butikscenter

Vollsmose Torv

Vollsmose Center – nu med arabisk kulør