Ørbækvej 75
5220
Odense SØ
Danmark
- Der er taget udgangspunkt i de samme materialer til butiksfacaderne som i det oprindelige center, fortæller Henrik Mulvad.
Tinglev Elementfabrik A/S har i øvrigt leveret dæk og etageadskillelser, og Swedoor-Jutlandia har leveret færdigmalede massive BD30 og BD60 dørsæt til Rosengårdcentrets nye ”røde gade”.
Schüco International KG har leveret facader og tag i system FW50+ samt døre og vinduer i system Royal S65.
Et forbilledligt samarbejde
MT Højgaard kalder samarbejdet samarbejde mellem bygherre og entreprenør omkring etableringen af ”rød gade” for forbilledligt.
Således har samarbejdet sikret et godt byggemæssigt resultat og glade miner fra centrets kunder, selvom 2.000-3.000 kunder praktisk talt dagligt er gået gennem "rød indgang" og dermed gennem byggepladsen, når de skulle på indkøb i centret.
En renovering af et butikscenter kræver sin bygherre og sin entreprenør. For butikkerne er åbne i meget af den tid, håndværkerne udfører deres arbejde. Centrets kunder kommer tæt på byggepladsen, og i Rosengårdcentret har kunderne praktisk talt vandret gennem byggepladsen på vej ind i centret. Men alle parter har taget det med godt humør.
- Vi har haft en glimrende proces med MT Højgaard som entreprenører på renoveringen af "rød gade". MT Højgaard er gået seriøst og kompetent til opgaven og udvist fleksibilitet. Når håndværkere og centrets kunder kommer så tæt på hinanden som i dette tilfælde, kan det jo sagtens ske, at nogle kunder føler sig irriterede over eksempelvis larmen eller støvet. Men vi har ikke modtaget klager. Blandt andet fordi håndværkerne har været gode til at fortælle om deres arbejde til nysgerrige tilskuere, vurderer centerdirektør Preben Tomassen fra Rosengårdcentret.
Aktiv bygherre
Afdelingschef Jesper Ulriksen fra MT Højgaard er ikke sen til at sende roserne tilbage til bygherren.
- Bygherre brugte tid med os for at diskutere, hvordan arbejdet kunne være til mindst mulig gene for centrets kunder. Og vi vedtog sammen en strategi, hvor alle håndværkere på byggepladsen bar røde hjelme for at vise til vores tilhørsforhold til "rød gade". Vores folk var samtidig instruerede om at tage sig godt af de kunder, der havde spørgsmål eller kommentarer til byggeriet. Og det har jo også hjulpet os i vores arbejde, at alle var forstående, forklarer Jesper Ulriksen fra MT Højgaard.
Arbejdet har taget 15 MT Højgaard medarbejdere og et tilsvarende antal fagentreprenører et år at udføre. Og resultatet af anstrengelserne er en tilbygning til "rød gade", der falder flot ind i det eksisterende byggeri.
Perfekt samarbejde på gulvet
På gulvet i den nye røde gade har Ole Surland A/S lagt italienske Ariostea fliser fra Steffensens Bygningsartikler A/S i Esbjerg.
Og som projektet forløb, kom flere renoveringer af gulvet rundt omkring i centret til.
- Den flise, der er blevet valgt er en 40x40 cm Ariostea flise i creme samt i en mørk grå, fortæller Johan Steffensen, Steffensens Bygningsartikler A/S.
Dels er gulvet lagt med fliserne, og dels har Ole Surland A/S lagt et smukt cirkelmønster afgrænset af rustfri stålskinner. Både stålskinner og fliser er vandstråleskåret med meget stor nøjagtighed.
- Det kræver en del af gulvlæggerne, men vi har gode folk, og vi lægger en del lignende specialgulve rundt omkring, fortæller Ole Surland.
Italienske fliser