Haldor Topsøe

:
maj 2012

Kantineområdet er med helt nyt produktionskøkken samt mulighed for at skyde døren til siden ind til to mødelokaler, så rummet bliver større.

Brusere med og uden afskærmning alt efter behov.

previous next

Modulbyggeri med facadetvist

Haldor Topsøe A/S kan nu efter flere forsøg tage en ny administrationsbygning i brug

Byggefakta

Haldor Topsøe
Heimdalsvej 4-6
3600 Frederikssund
Danmark

Bygherre:
Haldor Topsøe A/S
Bygherrerådgiver:
Lilholm & Partnere ApS
Arkitekt:
Bertelsen & Scheving Arkitekter
Totalentreprenør:
DS Flexhal A/S
Ingeniør:
DS Flexhal A/S
Andre aktører:
Jeld-Wen
Areal:
3900 kvm.
Byggesum: 
43 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2011

Nu står den der langt om længe – Haldor Topsøes nye administrationsbygning i Frederikssund – tæt på virksomhedens katalysatorfabrik. En bygning, virksomheden har ønsket sig længe. Så længe, at ideen har været på tegnebrættet op til flere gange og nu endelig er en realitet. En bygning, som virksomhedens stifter, 98-årige civilingeniør Haldor Topsøe, holdt tale om ved rejsegildet.

Den nye bygning ligger på en gammel kommunal grund, hvor Socialforvaltningen og Vej og Park tidligere havde bopæl. Gamle bygningerne er revet ned, men den gamle hovedbygning Islebjerggård er bibeholdt og rummer virksomhedens ingeniørafdeling. Også de fleste træer har overlevet og danner stadig de ydre rammer for området. Men nu ligger her altså også ‘velfærdsbygningen’, som den bliver kaldt.

Et modulbyggeri i hvidt med antracitgrå vinduespartier udvendig. Ved første øjekast tænker man dog slet ikke på, at bygningen er skabt af moduler, da facaden har fået sit helt eget tvist med spånklædte gavle af lærketræ.

- Egentlig er det jo en enkel bygning, men ved at give den et særligt facadepræg, fremstår den pludselig spændende, siger Torben Hjelm, general manager hos Haldor Topsøe.

Og det giver et fint samspil med den gamle hovedbygning for lærketræet giver et spil, der minder lidt om halmstrå – men som også sender tankerne hen på de ispinde – uden is, man som barn limede sammen til små huse. Samtidig er facaden arkitektonisk i tråd med Haldor Topsøes andre bygninger.

Det er DS Flexhal A/S søsterselskab DS Elco Byg, der har leveret sandwichelementer til hele byggeriet.

Byggeperiode forkortet

Fra Haldor Topsøes side havde man forventet en byggeperiode på 12 måneder, men bygningen kunne tages i brug efter kun ni måneder. Og det på trods af at det hele fra start blev forsinket med tre uger grundet olieforurening på grunden og en gammel algebeholder, der skulle fjernes. Torben Hjelm mener, det skyldes et godt samarbejde og åbenhed.

Bygningen er nemlig et partneringprojekt. Det vil blandt andet sige, at det har kørt med åbne regnskaber, så alle har kunnet været med til at optimere, hvor det har været nødvendigt.

- For os har der været tale om et budget, der skulle holde, og har vi valgt noget ekstra et sted, så har det været nødvendigt at finde tilsvarende økonomiske besparelser andre steder, forklarer Torben Hjelm.

Netop den korte byggeperiode har været den store udfordring. Selve byggeriet kom op at stå på blot seks måneder.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 1

Bolig

Askerød Greve

Askerød – bedre end sit rygte

Butikscenter

Føtex Holbæk

Et naturligt indslag i gadebilledet

Domicil

Haldor Topsøe

Modulbyggeri med facadetvist

Skole

Høng Skole

Fremtidens farverige folkeskole

Domicil

KPMG

Af Gaudíske dimensioner

Parkeringshus

Lego

Lego’s nye P-klods

Domicil

NNIT

Novo Nordisk med dobbelt H

Domicil

OJD Trading

En dyd af detaljen

Bolig

Sejlet

Storslået udsigt på havnefronten

Uddannelsescenter

Skagen Skipperskole

Skumbrust skipperskole

Skole

Skolen på Islands Brygge

En skole bliver til

Sundhedscenter

Thors Bakke

Thors Bakke – en by i byen