Unicef Campus 2

:
maj 2012

Lagerhaller og administration er projekteret med facader af beton med vekslende overflader og med en varieret, rytmisk disponering. Projekt: Creo Arkitekter A/S.

‘FN blå’ døbtes denne farve, som Brdr. Jakobsen excellerede i sammen med en omfattende løsning til lagerhallerne og forudgående spartling og opsætning af glasfilt.

Skude & Jacobsen udførte det geotekniske tilsyn med Campus 2 med beregning af nedramning af 2500 betonpæle og udstøbning af over 20.000 kvm beton.

SSI Schäfer fik æren af at levere logistik og reoler til de to haller og det 8.000 kvm store højlager, der skyder i vejret med 24 m. Det er ene enorm stålreol, pakket ind i Parocpaneler

previous next

En bid af himlen

Et samarbejde mellem By & Havn og Creo Arkitekter har leveret i alt godt 20.000 kvm højlager og administration til UNICEF uden at arre kystens landskab

Byggefakta

Unicef Campus 2
Kattegatvej
2100 København Ø
Danmark

Bygherre:
Udviklingsselskabet By & Havn I/S
Bygherrerådgiver:
Emcon a/s, Logio A/S
Arkitekt:
Creo Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør:
Moe & Brødsgaard A/S
Andre aktører:
Deko Loft + Væg P/S
Areal:
12500 kvm.
Byggesum: 
171 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2010 - marts 2012

Det første indtryk af UNICEF’s nye højlager på Kattegatvej i Københavns containerhavn er en sanseoplevelse, der på en under-skala scorer som et katolsk kirkerum. Ikke så meget inde, hvor der er buldermørkt til blinde, men ferme robotter, men i kraft af facadens udtryk. Creo Arkitekter tager æren for Paroc-panelernes lydefrie samliv med den himmelske kulørskala: Ubesværet spejler den alle årstidernes temafarver i blåt og gråt.

Simpelt ja, men netop af samme grund med uforglemmelig virkning blandt industrisamfundets andre arkitektoniske efterladenskaber af absolut varierende kvalitet. Højlageret har et egent beskedent aftryk på omkring 8.000 kvm, men det skyder immervæk 24 m op på den kystnære adresse, så der var al mulig grund til at frygte det værste.

Uden grund viser det sig nu.

Pihl & Søns totalentreprise omfatter betonfundamenterne til højlageret, men også opførelsen af de tilstødende pakkehaller på omkring 10.000 kvm og administrationsbygningens 2.500 kvm i to etager, placeret i tilknytning til lagerhallerne. Her er administrationen indrettet i en indskudt etage suppleret af en penthouse af bærende stål med lette facader.

- Den absolut største udfordring, husker projektchef Rolf Chr. Nielsen, Pihl & Søn A/S, var anlægget af den over 20.000 kvm store betonbefæstning i isvinteren 2010-11 efter byggestart i det tidlige efterår. At det lykkedes tilskriver projektchefen et effektivt samarbejde med et team af betonspecialister fra Litauen; folk der trawler rundt i Europa uden andet på programmet end netop betonstøbning. På fast tid og pris bistod litauerne med at gennemføre det omfattende arbejde i snestorm og frostnætter efter en stram tidsplan.

- I perioden september 2010 til marts 2011 lykkedes det os på trods af vejrlig og andre forhindringer at ramme 2500 stk. 13-15 meter lange pæle (1500 til højlageret, 1000 til resten) og støbe betonfundamenterne, så vi var klar til at rejse facaderne, oplyser Rolf Chr. Nielsen.

Arbejdet blev udført på basis af beregninger fra geoteknikerne, de rådgivende ingeniører Skude & Jacobsen. Ingeniørerne beregnede grundvandsforholdene, fulgt af kapacitets- og antalsberegning på fundamentspælene. Ingeniørerne optimerede pælenes længde og forestod placeringen forud for betonstøbningen. Det skete efter kontrol af underlaget forud for befæstelser med minifaldlodsmålinger og prøvegravninger. Skude & Jacobsen foreskrev på det grundlag forstærkningen af bærelagsopbygningerne, så de kan klare den forventede trafiklast.

Skude & Jacobsen er specialiserede ingeniører indenfor geoteknik med en stor afdeling, der behandler alle aspekter af geotekniske ydelser.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 1

Bolig

Askerød Greve

Askerød – bedre end sit rygte

Butikscenter

Føtex Holbæk

Et naturligt indslag i gadebilledet

Domicil

Haldor Topsøe

Modulbyggeri med facadetvist

Skole

Høng Skole

Fremtidens farverige folkeskole

Domicil

KPMG

Af Gaudíske dimensioner

Parkeringshus

Lego

Lego’s nye P-klods

Domicil

NNIT

Novo Nordisk med dobbelt H

Domicil

OJD Trading

En dyd af detaljen

Bolig

Sejlet

Storslået udsigt på havnefronten

Uddannelsescenter

Skagen Skipperskole

Skumbrust skipperskole

Skole

Skolen på Islands Brygge

En skole bliver til

Sundhedscenter

Thors Bakke

Thors Bakke – en by i byen