LandboMidtØst

:
maj 2011

LandboMidtØsts nye rådgivningscenter fremstår på en gang som en stram og enkel figur i det åbne landskab, mens det faldende terræn giver bygningen en klar orientering og en graduering til den nederste etage, der går ind i terrænet.

Materialevalg med asketræ og natursten som gennemgående materialer giver huset, sammen med det fine dagslys og de bløde former, et flot nordisk udtryk.

Atriets elegante spindeltrappe i højstyrkebeton understreger bygningens indre, organiske former.

previous next

Landbrugsrådgivning i nordisk tone

LandboMidtØst har samlet rådgivningen under et tag – nu modtages man i et lyst og venligt atrium med god akustik

Byggefakta

LandboMidtØst I/S
Trigevej 20
8382 Hinnerup
Danmark

Bygherre:
LandboMidtØst I/S
Bygherrerådgiver:
Rambøll Danmark A/S
Arkitekt:
Kjaer & Richter A/S
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
Niras A/S, LB Consult ApS
Andre aktører:
Wad Landskabsarkitekter
Areal:
8700 kvm.
Byggesum: 
130 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2009 - oktober 2010

LandboMidtØst blev etableret i 2008 i et samarbejde mellem en række lokale landboforeninger. Som andre steder i landet har man i Midt- og Østjylland set fordele ved at samle afdelingerne for landbrugsrådgivning centralt i Viborg og Århus. Det nye byggeri i Søften nord for Århus blev indviet midt i november og huser rådgivning, primært inden for planteavl, kvæg- og svineproduktion, driftsøkonomi, jura samt skat og regnskab.

Geometri med et twist

Beliggenheden tæt på Århus og motorvejen i et markant landskab giver mange fordele for både ansatte og gæster. LandboMidtØst kan ses på afstand og er placeret i terrænet som en helt enkel, kompakt figur. Placeringen lidt væk fra hovedvejen giver en skøn udsigt og et fint dagslys overalt i huset. Gedigne og flotte materialer som træ og naturstensgulve slår en venlig tone an, og stemningen i huset er meget varm og åben. Det overordnede greb er som sagt meget enkelt med en langstrakt bygningskrop, hvor mørke, blødstrøgne tegl-sandwichelementer tegner de lange facader. Som en kontrast står gavlene i rene glaspartier indrammet af et stålbånd. Indenfor denne helt enkle geometri er der indarbejdet en fin dynamik i vinduespartier og mødet med terrænet. Den nederste etage med kantinen ligger delvist ind i skrænten.

Træ og sten i samklang

Det retlinede, stramme ydre modsvares straks man træder indenfor via indgangspartiet i gavlen. Et stort, luftigt atrium med bløde, kurvede balkoner præger huset indenfor. Et 3-4 etagers atrium i næsten hele husets længde giver en enkel organisering og et stærkt indre, arkitektonisk udtryk til huset, der leder tankerne hen på arkitekten Alvar Aaltos organiske formsprog.

Atriet er tænkt ind i en flot helhed, hvor forpladsen hænger naturligt sammen med husets indre. Mens bygningen er tre etager ved foyeren, bliver den til fire etager i modsatte ende, ud mod landskabet. Derfor fortsætter atriet og forbindes med en bred trappe ned til kantineområdet, og det giver en meget flot oplevelse i huset. Trappen er i samme materiale som hele indgangsetagen og kantinen – en elegant natursten (Jura Grau) i en levende, varm farvetone. Der er trappeløb i begge sider, mens den midterste del er sidde­trin egnet til større samlinger og arrangementer. Naturstenens blanke flade modsvares fint af lodrette trælameller på atriets ene, indre facade, hvilket er med til at give atriets gode akustik. Da LandboMidt­Øst blev indviet i november, spillede violinisten Kim Sjøgren i det store atrium. ’Overvældende god akustik’, var hans oplevelse af rummet.

Lamellerne er fineret med asketræ, ligesom den gennemgående håndliste på værn på balkoner, trappetrin og trægulve er i asketræ. Brugen af sten og træ er i fin tråd med den nordiske inspiration og giver et gedigent helhedsindtryk.

Ikke bare en trappe

Det langstrakte atrium opleves som et sammenhængende og samlende rum, men bliver afbrudt midtvejs af et centralt torv med hovedtrappen og elevator. Her er projektrum, udstillingsareal og cafémiljø også samlet.

Trappen er elegant som en hvid skulptur med slanke trin samlet i en spiral. Den er udført i højstyrkebeton, der muliggør den enkle konstruktion. Forkanterne på balkonerne er også i fiberbeton, der giver hele atriet nogle på en gang robuste og markante, hvide balkonforkanter i en præcis detaljering.

De forskellige rådgivningsafdelinger er disponeret rundt om atriet, med møderum i glas samt tekøkken placeret i enderne af atriet. Alle døre er leveret af Swedoor/Jeld-Wen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 6

Distributionscenter

Actona Company

Møbellager på plateau

Butik

Biltema

Biltema i buet blåt

Sport

Bramming Svømmehal

Familievenlig svømmehal

Lufthavn

CPH Go

Lufthavnsbyggeri helt nede på jorden

Domicil

Eric Storm

Ny æra med runde former

Butikscenter

Føtex Hjørring

Føtex i centrum for nyt butikstorv

Domicil

LandboMidtØst

Landbrugsrådgivning i nordisk tone

Domicil

NetIP

Indskudte bokse til IT-udvikling

Skole

Ringkøbing Skole

Skole med samlende torv og multisal

Sport

Roskilde Katedralskole

Moderne rammer på traditionsrigt gymnasium

Domicil

TrygVesta

Hjertesagen

Kontorhus

Vestas Technology Centre

Teknologisats i Vestas’ vugge