Falkenberg

:
april 2011

Plejehjemmet Falkenberg i Ålsgårde er skruet sammen af sandwichelementer beklædt med Petersen Tegl.

Gårdrummene danner bl.a. en sansehave. Alle boliger har altaner eller terrasse.

Caféområdet er åbent også for daggæster. Det lyse gulv i ask er leveret af Woodfloor.

Vinduespartierne i boliger er både lodrette og vandrette, så der også kan kigges ud fra sengehøjde.

previous next

SFO for seniorer

Plejehjem og dagcenter fint integreret i det nye byggeri Falkenberg i Ålsgårde med café som samlingspunkt

Byggefakta

Plejehjemmet Falkenberg
Falkenbergvej 30 A&B
3140 Ålsgårde
Danmark

Bygherre:
Helsingør Boligselskab, Helsingør Kommune
Arkitekt:
Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
B. Nygaard Sørensen A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
7150 kvm.
Byggesum: 
83 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2008 - oktober 2010

Det må være lige som at bo på kollegium igen. Man spiser sammen, der er storskærm i cafeen til en fodboldaften – eller Vild med dans – billard, egen frisør og naturligvis egen bolig, hvor man kan lukke døren, når der er brug for en pause fra det sociale. En slags SFO for seniorer. Bag dørene gemmer sig dog også et plejehjem med integreret dagcenter under navnet Falkenberg i Ålsgårde i Nordsjælland. At det så nok aldrig bliver en SFO for seniorer, skyldes ikke byggeriet, men at det danske samfund har valgt en politik, hvor man som ældre skal være ret så dårlig, før man kan blive visiteret til en plejehjemsplads – ofte så dårlig, at man slet ikke kan gøre brug at stedet ellers gode faciliteter. Ærgerligt. Men det er en anden snak.

Lagt i skuffen

Falkenberg har faktisk en fortid, der går en del år tilbage. Allerede i 2005 besluttede Helsingør Boligselskab at opføre et plejehjem. Arkitektfirmaet Arkitema vandt opgaven og snart lå de første tegninger klar. Men så gik det hele i stå. Projektet blev lagt i skuffen.

- Dengang var priserne i byggebranchen skruet gevaldigt op, og prisen for at bygge plejehjemmet var helt urimelig, forklarer arkitekt Dorthe Keis fra Arkitema.

Men for tre år siden blev der atter pustet liv i projektet – med helt andre lave priser i kølvandet på den finansielle krise.

- Faktisk betød det, at vi ramte et sted, hvor vi kunne opføre plejehjemmet for 20 pct. under budgettet. Og det har gjort, at vi undervejs har kunnet opgradere i byggeriet i stedet for at skrabe af, fortæller Dorthe Keis.

Nogle af de opgraderinger, der er foretaget, er, at elementbyggeriet er beklædt med lysegrå Petersen tegl og at bl.a. loftlifte er integreret i nedhængte gipslofter i boligerne. Byggeriet er opført efter energiklasse 2.

Et knækket plejehjem

Set udefra er der ikke noget, der indikerer, at byggeriet er et plejehjem. Det kunne såmænd ligeså godt være et kollegium. Falkenberg indeholder to parallelle toetagers længer med en forbindelse på midten. En forbindelse, der udgør både et gangareal, cafe og køkken, bibliotek og billardrum m.m.

Byggeriet har ikke de helt store udearealer, og derfor har man valgt at give de to længer et knæk i hver ende for at åbne op.

- Det gør, at gårdrumme mellem længerne bliver mere interessante, og du får et større udsyn. Kigger du fra den ene ende, kan man faktisk ikke se det sidste knæk. Det åbner op og er med til at skabe variation i byggeriet, forklarer Dorthe Keis.

Også vinduespartier skaber variation i byggeriet. Her er høje og lave vinduesbånd, der hopper rundt i facaden – helt bevidst.

- I forhold til boligerne er det vigtigt, der kommer varieret lys ind – også hvis du er sengeliggende. Derfor er der bl.a. lave vinduer, hvor du netop fra sengen kan ligge ned og kigge ud, fortæller Dorthe Keis.

Udearealerne indeholder også et stisystem hele vejen rundt, så der kan spadseres en lille tur i det fri.

Kage til håndværkerne

Under hele byggeperioden har håndværkerne været foran tidsplanen. Og det skyldes ikke mindst, at Falkenberg er skruet sammen af sandwichelementer.

Det gør det meget lettere. Der er som at bygge med legoklodser, og rent logistisk har alt kørt efter planen, siger byggeleder Jens Molder fra B. Nygaard Sørensen A/S, der har været hovedentreprenør på byggeriet.

Han understreger, at der har været et positivt samarbejde med plejepersonalet under byggeperioden.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 6

Distributionscenter

Actona Company

Møbellager på plateau

Butik

Biltema

Biltema i buet blåt

Sport

Bramming Svømmehal

Familievenlig svømmehal

Lufthavn

CPH Go

Lufthavnsbyggeri helt nede på jorden

Domicil

Eric Storm

Ny æra med runde former

Butikscenter

Føtex Hjørring

Føtex i centrum for nyt butikstorv

Domicil

LandboMidtØst

Landbrugsrådgivning i nordisk tone

Domicil

NetIP

Indskudte bokse til IT-udvikling

Skole

Ringkøbing Skole

Skole med samlende torv og multisal

Sport

Roskilde Katedralskole

Moderne rammer på traditionsrigt gymnasium

Domicil

TrygVesta

Hjertesagen

Kontorhus

Vestas Technology Centre

Teknologisats i Vestas’ vugge