Mærsk Bygningen, Det Nye Panum

Det er en investering, som skal tiltrække de bedste forskere og studerende, og som dermed vil være med til at udvikle byen, lyder det bl.a. i arkitekterne C.F. Møllers projektprogram. Det er også en vigtig bevæggrund for, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene formål har doneret knap halvdelen af byggesummen på i alt 1,6 mia. kr. Den anden halvdel finansieres over en ekstraordinær Folketingsbevilling på 6 mia. kr. fra 2010 til at give de danske universiteter laboratorie­faciliteter i verdensklasse. Bygningsstyrelsen har været bygherre på byggeriet og ejer bygningen på den danske stats vegne.

Plandisponeringen udmærker sig ved sit tårn med laboratorier, kontorer og fællesfunktioner på ca. 24.700 kvm. Tårnet artikuleres som kompleksets samlende og dynamiske omdrejningspunkt med en klar og aflæselig grundplan i form af den trekant, som er dominerende i områdets terrænmæssige layout. Trekantens hjørner er afrundede, så geometrien tillige får karakter af vinge.

Tårnstabilitet

Laboratorier med følsom elektronik og mikroskopi præsenterer en helt særlig udfordring i højhuse, lyder det fra projektchef John Flemming Jensen, Rambøll Danmark A/S. Rystelser og svingninger i bygningen må ikke forekomme for at undgå forstyrrelser af de følsomme apparater. Der blev derfor udført vindtunnelmålinger for at undersøge vindens påvirkning af bygningen, ligesom der blev taget særlige hensyn i bygningens design.

Det var medvirkende årsag til, at både stålkonstruktioner og beton­elementbyggeri blev fravalgt; i stedet hviler tårnets statik på tre in situ-støbte betonkerner af høj­styrke­beton. Kernerne står på en nedsænket 2 m tyk bundplade af gennem­armeret beton.

Rambøll, som havde ansvar for alle ingeniørdisciplinerne, udførte af samme grund også særlige geotekniske undersøgelser for at fastslå undergrundens beskaffenhed og stabilitet. Sikkerhed er også emnet for en række supplerende tiltag, projekteret af Rambøll i samarbejde med C.F. Møller Arkitekter.

Brandsikring

I laboratorierne vil der blive arbejdet med potentielt sygdomsfremkaldende organismer og farlige stoffer, der også kan være brandfarlige. Forskerne må ikke komme i berøring med disse organismer og stoffer, der skal holdes adskilt fra kontorer på de samme etager, og som ikke må slippe ud i det fri.

– Det er noget af et puslespil i den ret åbne bygning, hvor mange mennesker skal kunne mødes på kryds og tværs, forklarer John Fl. Jensen. Der er derfor særligt indrettede, højsikrede laboratorier og effektive stinkskabe. Trykflasker og brandfarlige væsker opbevares uden for bygningen og tages kun ind i små mængder for at reducere brandfaren. Samtidig har de farlige organismer fået deres egen elevator, så ingen ved et uheld under transport udsætter personer for fare.

Disse hensyn kombineres med høje krav til brandsikring i højhuse. Effektive systemer sørger for hurtig varsling ved brand, for at brand­en kan slukkes, og at man hurtigt kan komme i sikkerhed i røgfri zoner i trappetårnene for derfra at nå ud i det fri.

Indgangene

Under terræn befinder teknikrummene sig sammen med en rummelig cykelparkering. Hertil fører en bredt anlagt tilkørselsrampe, som er en af tre hovedadgangsveje til Det Nye Panum. Alle tre er markeret af specialudviklede indgangspartier med karruseldøre fra Boon Edam, som er med til at give bygningen karakter, og som samtidig opfylder en række funktioner med hensyn til energireduktion, brandsikkerhed og sikring af ejendommen.