Aquatarium
Herningvej 135
Ringkøbing
Danmark
- Største udfordring var dog at lægge græsbelægning på den del af tagkonstruktionen, der havde en hældning på 45 grader. For hvis den blot blev lagt traditionelt ville den uden tvivl forskubbes. Derfor fik vi lavet et særligt system, som Buus Anlægsgartner og Byggros udtænkte, nemlig et særligt ophængssystem i beslag baseret på faldsikringskonsoller, der sikrede at den grønne belægning kunne forankres og ligge stabilt. Men ideen og ønsker om en begrønning af tagene på bygninger er for os en tydelig tendens, fortæller privat-og erhvervskonsulent Jon Hansen fra Hansen & Larsen A/S, der har været projektleder på sagen.
Selvom Hansen & Larsen med omkring 100 ansatte er beliggende i Skjern udfører virksomheden i princippet opgaver over hele landet.
- Alt efter opgavens størrelse udfører vi opgaver over hele landet, men vor tyngde er for tiden fortsat i det regionale område og vi har nok omkring 70 procent af alle vore nuværende opgaver placeret inden for kommune-området, fortæller erhvervskonsulent Brian Meldgaard. Virksomheden er for tiden bl.a. engageret i en større opgave i lokalområdet, nemlig opførelsen af et 14.000 kvm. stort innovationscenter i Skjern, der står færdigt til september.
- Vi rummer alle entreprenør-discipliner, men har især en styrke på alt hvad der har at gøre med støbning, smedearbejde, jord-kloak samt murer-og tømrearbejde. Resten får vi ind i underentreprise, fortæller Brian Meldgaard.
Døre og vinduer
Døre og Vinduer fra Hueck system Lambda 77, og de indvendige elementer i kontorområdet og vandområdet, er delvist udført som EI60. Glasset blev leveret som 2 lags glas lavenergiglas fra Interpane.