Faaborg Sundskole

:
juni 2015

Øjet fanger især multirummet med den grønne ø i plateauer og trapper, der kan være samlingspunkt for sanglege, højtlæsning, teater og meget mere.

Den mærkbare transparens i det nye byggeri er bl.a. foretaget med fuld- og helglasvægge fra Deko.

Faaborg Sundskole har fået en helt ny tilbygning med en begrønnet, let skrånende tagflade, fire klasselokaler og stort multirum. Faaborg Kirke ses i baggrunden.

Udbygningen har desuden skabt et helt nyt uderum med ud- og indgang fra faglokalerne.

previous next

Indskolingen med det grønne multirum

Faaborg Sundskole er blevet udbygget med nye faglokaler – og en ny fleksibel indskolingsbygning med rum til kreativ leg og læring

Byggefakta

Faaborg Sundskole
Sundvænget 9
5600 Faaborg
Danmark

Bygherre:
Faaborg-Midtfyn Kommune
Totalrådgiver:
Arkitekt M.A.A. Charlotte Folke ApS
Ingeniør:
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Andre aktører:
Deko Loft + Væg P/S
Areal:
2013 kvm.
Byggesum: 
26 mio. kr.
Byggeperiode:
juli 2013 - marts 2015

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Altså indgangen til Faaborg Sundskole, som ligger klemt inde mellem andre offentlige bygninger på Sundvænget i Faaborg. Men når man træder ind, kan man ane forandringen fra den gang, der fortsætter i ens synsfelt. Her er der nemlig foretaget en markant udbygning, som især har beriget skolen med nye veludstyrede og store fysik, natur- og tekniklokaler.

Men det er andet og mere end nye lokaler – for herfra er der nemlig udgang til et nyt anlagt uderum, der nærmest giver sydlandsk stemning med bygningernes skarpe hvide linjer og kanter og små indhug, der nok skal blive ramme om livlige hyggehjørner

Plads til krop og hjerne

Adskilt fra hovedbygningen er en helt ny tilbygning, der er tilegnet indskolingen, og her fornemmes straks et rum, der giver rum til kreativ leg og læring, hvor der er plads til at bruge både krop og hjerne.

- I den nye indskolingsbygning skabes der fleksible rammer for læring. Fire klasselokaler, der fremstår som æsker med plads til koncentration, holdes sammen af en stor let skrånende tagflade med grønt tag, siger arkitekt Charlotte Folke, der har tegnet udvidelsen af skolen.

Den nye indgang på bygningen har fået en rund træbeklædt form og en facade med grafisk beton ilagt mønster – og herfra træder man ind i det store centrale rum med de store runde ovenlysvinduer, der på en solskinsrig dag beamer stråler ned i rummet, hvor øjet især fanger multirummet med den grønne ø i plateauer og trapper, der kan være samlingspunkt for sanglege, højtlæsning, teater og meget mere – i hvert fald et centrum for kreativ væren.

- Det arkitektoniske udgangspunkt har været, at arkitekturen skal fange børnenes opmærksomhed og stimulere deres fantasi og kreativitet. Rummene skal medvirke til, at børnene husker det, man oplever, og de store rum giver plads til fællesskab samtidig med, at der er ‘huler’, der kan give tryghed. Dertil kommer, at bygningen er indrettet med henblik på at skabe fleksibilitet, så rummene kan tilpasses hinanden, siger Charlotte Folke.

Transparent indrettet

Når man går ud i lokalerne, slår det en, hvor transparente de er med anvendelse af store glasprofiler og større vinduer i legende variation. Den transparente aptering i det nye byggeri har også været båret af løsninger fra Deko Loft + Væg P/S – herunder fuld- og helglasvægge (Deko FG, FG Fire og HG Fire) der er monteret i såvel tilbygningen som den nye bygning – montrer i klasseværelser er udført med Deko Fuldglas. Dertil kommer også den glasløsning, der er anvendt til ovenlyset i indskolingen (HG Fire).

- Vi har skabt sammenhæng med naturen ved de større glaspartier imellem æskerne og ved at lade lyset lege med dagens gang igennem store runde ovenlys. Samtidig giver nicher, grupperum, aktivitetsrum m/klatrevæg og en stor siddetrappe i multirummet plads til mange forskellige aktiviteter alt efter behov og temperament, siger Charlotte Folke.

Energi og miljø

Visionen om bæredygtigt byggeri er fulgt med over på Faaborg Sundskole, hvor ISC Rådgivende Ingeniører A/S har haft ansvaret for at realisere energirammen. Byggeriet er udført efter BR10 og energiklasse 2015.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2015 nr. 3

Forsyningsanlæg

Aquatarium

Det lærende vandværk

Offentlige kontorer

Billund Rådhus

Rådhus for børn og andre borgere

Bolig

Bispehaven

Atriumhuset

Pengeinstitut

BKS

Et topsikret kontantcenter

Bolig

Carl Jacobsens Vej

Trivsel i uderummet

Uddannelsescenter

CBS - Graduate House

Fra privathospital til kandidathus

Hospital

DNU

Det Nye Hospital i Aarhus vokser i højden

Kulturcenter

Dokk1

Bibliotek sammenbinder byens flader

Bolig

Egedalsvænge

Farveforvandlet boligblokke

Skole

Faaborg Sundskole

Indskolingen med det grønne multirum

Parkeringshus

Glostrup Hospital

Cirkulær parkering i grøn beklædning

Distributionscenter

GLS Aalborg

Bygningen er som én stor maskine

Hospital

Gudenå Hospice

Hospice med åbne øjne

Bolig

Hørning Parken

Skulpturer i det grønne

Uddannelsescenter

Kolding HF & VUC

Det gyldne videns-tempel

Forlystelsescenter

Korsbæk på Bakken

Matador-byen bliver genskabt

Bolig

Krøyers Plads

Havnens huse - før og nu

Kontorhus

Pakhuset

Flerbrugerhus på Langelinie

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Vonsildhave

Plejeboliger med hjemligt præg og indbygget tryghed

Bolig

Præstemarken

Renovering efter en stram og effektiv plan

Shoppingcenter

Rosengårdcentret

Modens triumf i Lilla gade

Sundhedscenter

Sundhedscenter Kolding

Et imødekommende hus med sundhed i centrum

Bolig

Vapnagaard

Facadeflirt i Vapnagaard