Faaborg Sundskole
Sundvænget 9
5600
Faaborg
Danmark
- Der er jo altid en udfordring forbundet med en energiramme, men det er lykkedes til fulde i dette projekt. Der er monteret zoneinddelt LED-belysning i såvel tilbygning som indskoling hvilket medfører en stor besparelse på elforbruget, og samtidig er der installeret et behovsstyret VAV-anlæg til ventilation, der også er med til at reducere el-forbruget, forklarer Allan Andersen, afdelingschef hos ISC Rådgivende Ingeniører A/S.
- Dertil kommer, at der er anvendt lavenergivinduer med lave G- og U-værdier, og samtidig er der etableret et solcelleanlæg på taget af faglokalerne, der forventes at yde knap 17.000 kilowatt årligt. Denne løsning er tillige baseret på et webinterface, der gør det muligt at anvende data herfra i fysikundervisningen, fortæller Allan Andersen.
ISC Rådgivende Ingeniører A/S har haft ansvaret for alle ingeniørdiscipliner, herunder fundering, bærende konstruktion, kloak, VVS, ventilation, el, fagtilsyn og beregning af indeklima.