Rigshospitalets Sterilcentral
Henrik Harpestrengsvej
2100
København Ø
Danmark
G.V.L. Entreprise A/S løftede som en central aktør flere opgaver fra kloakering over råhus til lukningsopgaven og aptering med udførelse af gulvene i interiøret. Facaden har G.V.L. Entreprise udført med Rockwools populære Red Air Flex system, eftermonteret med aluminiumspaneler med differentierede overfladebehandlinger og udstansede partier.
Panelerne indfatter præfabrikerede aluminiumspartier fra Dan-Alu A/S i Skive, også kendt som Das A/S. Herfra kommer partier med vinduer og døre og det markante alu-indrammede glasparti, som vejleder gæster til Sterilcentralens hovedindgang. De ekstruderede profiler og beklædninger matcher perfekt ind i omgivelserne, og Dan-Alu synes endnu engang at have ført beviset for, at producentens vægt på design sammen med teknisk perfektion har båret frugt.
Den arkitektoniske intention er, at facadens lukning og beklædning skal skabe et varieret og levende udtryk, der forandrer sig med beskuerens synsvinkel og solens position på himlen. Ved hjælp af den beklædning indgår bygningen i et raffineret samspil med naboadressernes pudsede bygningsfacader af væsentlig alder, samtidig med at sterilcentralen orkestreres op imod Rigshospitalets nye p-hus, som centralen møder ryg mod ryg.
Råhusentreprisen var oprindeligt opdelt i to tidsforskudte etaper, som G.V.L. Entreprise imidlertid valgte at slå sammen til en enkelt af hensyn til senere tidskrævende opgaver i forbindelse med den indskudte tekniketage.
– Det lykkedes at gennemføre den del i god tid før afleveringsplanens deadline, observerer G.V.L. Entreprises projektchef Lasse Ostermann, som er glad for den præstation. For derefter voksede hele processen i kompleksitet pga. det ekstremt teknikpakkede hus: – For alle medvirkende var det her en pioneropgave uden fortilfælde, hvilket ikke har været uden konsekvenser. Projektets instruktioner har været under ændring så mange gange og med så meget nyt, at den i realiteten er udført sideløbende med opførelsen.
Hele projektet tog G.V.L. Entreprise 26 måneder.
– Efter en god start kom der mange faglige udfordringer, men vi er stolte af at have været med til at skabe det færdige resultat, lyder det fra G.V.L. Entreprises Lasse Ostermann.
Indretningen er overalt præget af de optimerede hygiejnekrav fra både EU og den danske Sundhedsstyrelse; det betyder en hverdag, der skal leves efter ganske bestemte regelsæt og procedurer. Det betyder også, at leverandører til indretningen skal indfri tilsvarende krav.
Det gælder f.eks. alle VVS-installationer og det store program af sanitet fra schweiziske Laufen, leveret gennem Laufen Nordic A/S. De blev til lidt af en opvisning i, hvad Laufen egentlig kan præstere inden for særlige detaljer som ekstra kraftige klosetsæder uden toplåg, fordi den type oftest vælges i sterile omgivelser. Kun sæderingen kræver rengøring. Toiletterne, der gennemgående er Laufens model ”Pro-N” er også leveret med institutionsbeslag og styrebuffere, der betyder en optimal stabilitet i sædet.
Det gulvstående topilet har en ekstra siddehøjde på 46 cm over for standarden på 43. Det gør det nemmere for kørestolsbrugere at anvende toilettet.