Dong Energy

:
september 2011

Set udefra aner man næppe, at der er sket store forandringer i det meget modulære og stringente kontorbyggeri. Men så træder man ind gennem den nye hovedindgang og receptionsområde og overraskes totalt af det store nybyggede atrium, hvor en enorm, hvid konstruktion slynger sig organisk gennem det store rum. Det er den såkaldte ’trampe’, en kombination af trappe og rampe, der skal fungere som vartegn for Dong Energys kontor, og samtidig forbinde forskellige afdelinger på kryds og tværs gennem flere niveauer.

Atriet er en del af et større ombygningsprojekt som Core Arkitekter A/S har forestået i samarbejde med Dahl A/S og Alectia A/S for SEB Ejendomme, der ejer komplekset.

Teknikerbyen består af én stor og to mindre bygningsenheder, der blandt andet udmærker sig ved at være hævet op på søjler, således at hele stueetagen fungerer som overdækket parkeringsplads, der via trappekerner giver direkte adgang til de forskellige kontorer. Den største enhed, der i dag fungerer som kontor for Dong Energys udadrettede funktioner for salg og distribution af el og gas, består af fem sammensmeltede og forskudte blokke eller karréer, hver med en åben gård i midten.

Rendyrket kontormaskine

- Core Arkitekter stod for renoveringen i samarbejde med Alectia A/S i en lidt komprimeret proces, da Dong Energy i 2012 med næsten 1.000 medarbejdere flyttede ind i ejendommen, fortæller projektleder Nanna Albjerg, der er partner i Core Arkitekter.

- De 20.000 kvm er næsten udelukkende kontorarealer og en kantine. Allerede dengang var det hensigten, at man på et senere tidspunkt skulle ‘domicilere’ lejemålet, siger Nanna Albjerg.

- Der findes næsten ikke noget mere radikalt 70’er byggeri end Teknikerbyen – det er fuldstændigt modulært og ekstremt rationelt. Det er meget fleksibelt, da alt er forberedt på, at du kan stille gipsvægge op pr. 120 cm langs alle facader. Kerner, flugtveje og parkering under huset gør, at det kan deles op til et stort antal lejere. Det er en kontormaskine, der næsten ikke fås bedre. Det man savnede her med så stort et areal og storrumskontorer var noget identitet. Noget, der kunne skabe retning og tilhørsforhold, forklarer Nanna Albjerg.

Samlingspunkt og symbol

Atriet er opstået ved, at den midterste gård er blevet overdækket med et stort glastag, således at parkeringsareal på ca. 3.000 kvm er blevet inddraget i lejemålet. For at skaffe den nødvendige loftshøjde er niveauet under hele karréen blevet sænket omkring 70 cm under det omgivende terræn, og der er etableret en ny, let glas/alufacade hele vejen rundt om. Udover atriet rummer den nye etage en stor kunderettet reception, mødecenter, teknikrum og diverse sekundære rum og personalefaciliteter.

- Vi var enige med SEB og Dong Energy om, at der måske var brug for var noget organisk og mindre rationelt. Et element, der kunne tilføre lejemålet det det manglede, fortæller Nanna Albjerg.

- Det vi ledte efter var en form for tegn, der kunne skabe identitet. Vi afprøvede flere forskellige modeller, og endte så med Trampen, der er hængt ned fra glastaget. Dens form er inspireret af en lang æbleskræl. Udover at fungere som en slags møbel i rummet, tilbyder den nogle funktionelle fordele med hensyn til måden man bevæger sig rundt i huset på og bruger det. Atriet er ikke tænkt bare som samlingssted ved festlige lejligheder det kan bruges til hvad som helst, og fungerer som samlingspunkt, hvor man kan møde hinanden på kryds og tværs, også mere uformeldt, fordi selve Trampen jo i sig selv er et lidt irrationelt element, siger Nanna Albjerg.

Logistiske udfordringer

Restriktioner i lokalplanen gjorde, at man ikke kunne gå i højden med glastaget, der samtidig skulle dimensioneres så kraftigt, at det kunne bære den nedhængte Trampe.

- En af vores store udfordringer var hele logistikken i projektet. Der blev arbejdet i huset, mens vi byggede og de fleste medarbejdere ankommer i bil, men området skulle stadig fungere normalt gennem hele byggeprocessen, fortæller Afdelingsdirektør Henrik Jørgensen fra Dahl A/S.

- Det krævede også mange møder med Dong Energys driftsafdeling for at planlægge når vi skulle krane store elementer ind i gården. Da man ikke må krane, når der er mennesker nedenunder, skulle der flyttes en hel etage med medarbejdere hver gang. Hele tekniksiden har også været en udfordring. Dongs eksisterende systemer i form af bygningsstyring, indbrudssikring, brandalarmer osv. er state of the art, og alt hvad vi lavede at nye systemer skulle selvfølgelig indpasses perfekt i det eksisterende, siger Henrik Jørgensen.

Hele tekniksiden har også været en udfordring. Sammenhængen mellem det nye byggeri og den eksisterende bygning blev tilrettelagt i forbindelse med renoveringen af kontorarealerne. Her skulle principperne for sprinkling, CTS, brandalarmering m.v. planlægges så de nye installationer kunne indpasses perfekt, forklarer områdechef i Alectia A/S Eva Boch.

Indvendig stålkonstruktion

Den bærende stålkonstruktion i Trampen er svejset op i sektioner på cirka seks meter på værksted, og derefter transporteret til byggepladsen, løftet ind i gårdrummet, stillet på soldater og til sidst svejset sammen til en helhed. Siderne er først beklædt med formbøjede gipsplader, mens undersiden er pudset op med akustikpuds. Arbejdet var kompliceret fordi mange af fladerne reelt er dobbeltkrumme.

Materialemæssigt er projektet holdt helt enkelt med hvidmalede overflader og konstruktioner. Gulvet i atriet og receptionsområdet er belagt med en grå stenbelægning, der skaber bund og kontrast. Der er også arbejdet meget med akustik og ikke mindst belysning i det store rum, bl.a. er gulv og trin på trampen belyst ved hjælp af et kontinuerligt LED-bånd, der er indfældet i undersiden på håndlisterne, der løber indvendigt langs siderne.

Malerfirmaet Nielsen & Kromann A/S har haft malerentreprisen på projektet, fortæller Malermester Henrik Lundberg. Det har indbefattet maling af alle gipsvægge i atriet og i hele den nye stuetage, Trampen udvendigt og indvendigt samt elevatortårnet i atriet.

Elementbyggeri er samlesæt. Mellem facadepartierne er fugen afgørende for for tæthed og levetid. Her mellem kassetter fra AE Stålmontage, sort basalt og glas. Camillo ApS har løst opgaven.

Glastagene over byens gader har oplukkelige partier, der fungerer både som komfortventilation og som røgventilation i tilfælde af brand. Geze Danmark har leveret spindel-synkrondrev til det formål.

Dong Energy er en oplevelse i særklasse, når mørket falder på. Hvidt Arkitekter har sammen med Fagerhult udført belysningsprogrammet med armaturerne Notor og Pleiad – funktionelt og effektfuldt.

Siden byggeriets begyndelse for ti år siden har medarbejderne været glade for arbejdsstolen Icon 5 fra Savo. Den fortsætter derfor også i de nye afsnit, nu betrukket med sort Gaja fra Gabriel.

Indretningsløsningerne er en fortsættelse af de to tidligere etaper af byggeriet. Duba-B8 har bl.a. møbleret konferencerum med bordet Bocca tilsat ICF-stolen Stick med Gabriel polster. Malerarbejdet er udført af Petersen & Andersen A/S.

Overalt hos Dong Energy bemærkes sansen for detaljer, for helhed og for trivsel. Her er vi afsides i et fornemt toiletmiljø med sort, blankpoleret basalt på gulv og vægge. Udførelse: Londero Mosaik.

Udvidelsen er plandisponeret som et atrium med 'sideveje', i alt otte længehuse, der som tænder på en kam udgår fra det centrale strøg. Planen er tegnet af Hvidt Arkitekter. Udførelse: MT Højgaard.

previous next

Dongville

Sider

Byggefakta

Dong Energy A/S
Nesa Allé 1
2820 Gentofte
Danmark

Bygherre:
Dong Energy A/S
Bygherrerådgiver:
Alectia A/S
Arkitekt:
Hvidt Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
MT Højgaard A/S
Ingeniør:
MT Højgaard A/S, Orbicon / Leif Hansen A/S
Andre aktører:
AE Stålmontage A/S, EFG Bondo A/S, Fagerhult A/S, Jeld-Wen
Areal:
35000 kvm.
P-anlæg:
18500
Byggesum:
Ikke oplyst
Byggeperiode:
juni 2008 - april 2011

Det lyse interiør er tematisk farvesat omkring en sort/hvid grafik, dristigt udspændt mellem den sorte basalt og et hvidt, lyst interiør med en hovedrolle til en af Danmarks største malermestre, virksomheden Petersen & Andersen, som her har været med lidt over det hele til overfladebehandling med en hvid Dyrups NCS 0500 efter spartling og opsætning af glasfilt.

På den baggrund står møbelprogrammet fra Duba-B8 superflot: Specialdesignede arbejdsborde baseret på den succesfulde Serie 2000, men med specielle fronter og godstykkelser og en hvidpigmenteret ahornfiner. Til bordene har Duba-B8 som belysning leveret Luxos modernistiske Air i LED-versionen. Arbejdsstolen er – som bordene – en fortsættelse af traditionen fra de tidligere etaper. Savos Icon 5 på kromstel og med sort Gaja betræk fra Gabriel: Icon er nem at indstille og passer bredt til alle medarbejdere, en populær stol, hedder det i en udtalelse fra Savo Danmark.

Piazzahygge

I konferencemiljøerne ses Duba-B8’s Bocca bord med bådformet plade, integreret kabel- og IT-management samt specialstel som på arbejdsbordene. Bocca er i selskab med stolen Stick fra italienske IBF, betrukket med Gabriel tekstilet Fame.

Og her i byen er der ikke bare en hovedgade og et enkelt gadekær. Det er her ganske vist også – i haven bag den udvidede kantines 600 pladser. Men frem for alt er her hyggelige piazzaer, hyggekroge og fortrolige rammer for møder og uformelle samtaler. Her er fremragende tilbud om at skabe et kreativt miljø, og således kan medarbejderne tage plads ved Bocca caféborde fra samme familie som mødemøblementet  – og med en fin sans for dansk design, når det er bedst, er cafébordene tilsat Kaspar Saltos stol Runner, gentagen prisvinder, med på bestillingssedlen hos Duba-B8.

Velkommen til Dongville.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 3

Butikscenter

Arkaderne

Genfødsel i Brøndby

Hotel og konference

Bella Sky Comwell

Ørestadens Valentino

Uddannelsescenter

Campus Varde

Visionært studiemiljø

Kontorhus

Design City Vest

Portal til en ny bydel

Bolig og butik

Domus Axel

Nyt kraftcenter i Fredericia midtby

Hotel og konference

Favrholm Campus

Kontrastrigt kursuscenter

Butikscenter

Fredensborg Bycenter

Bycenter støbt som puslespil

Museum

Graceland Randers

Graceland på dansk

Distributionscenter

HFG Food Factory

Avanceret logistik i enkle rammer

Sport

Royal Golf Center

Svævende golfcenter

Offentlige kontorer

Viborg Rådhus

Åben skulptur til administration

Skole

Virum Gymnasium

Opdateret modernisme til fremtidens kloge hoveder

Butikscenter

Vollsmose Torv

Vollsmose Center – nu med arabisk kulør