Billund Lufthavn
Passagerterminalen
7190
Billund
Danmark
– Vi ser, at der kommer mere glas ind i både erhvervsbyggeri og private boliger i de her år. De er gode til at skabe opdelinger i de åbne rum uden at tage lyset eller oplevelsen af åbenhed, som det gør med lukkede vægge, fortæller Mogens Jørgensen, indehaver af Septum A/S.
Septum A/S har til denne opgave leveret aluprofilerne i standard-farven silver. De kan leveres lakeret i alle RAL-farver og med foliering for et personificeret udtryk. Billund Lufthavn har selv løst foliering af glasvægge og glasdøre som bygherreleverance. Septum er også leveringsdygtige i glasvægge i newyorker-stil, som man for tiden monterer i mange kontorer og butikker. De mange sprosser giver et anderledes markant udtryk til glasvæggene.
– Mange vælger sorte aluprofiler og newyorker-vægge, fordi de er mere markante. Det giver noget personlighed, at man har den sorte streg rundt om til at markere glasvæggen, siger han.
Tidligere har glasvægge og -døre i private hjem været et sjældent syn i Danmark. Nu leverer Septum til flere typehusfirmaer, hvis kunder vil have et mere eksklusivt udtryk i deres køkken/alrum – for eksempel ind til vin- eller viktualierum.