Skolen på Islands Brygge

:
maj 2012

Anker Hansen & Co. A/S har været hovedentreprenør. Facaderne er udført i cedertræ og zink. I den zinkbeklædte bygning ligger skolens kantine for de ældste elever.

Skolen på Islands Brygge har altid haft ry for at rumme særdeles gode kvaliteter i undervisningen. Efter til- og nybyggeri svarer det ydre nu til de indre værdier med lette, moderne bygninger med et meget fint facadeudtryk, der korresponderer harmonisk med den tilstødende fredskov på Amager Fælled

Facaderne har fået et venligt, åbent udtryk med store, velformede glasflader, indrammet af pudsede facader samt facader i brandimprægneret canadisk cederspån. Gavle i falset zink lukker begge bygninger elegant af

- Oprindelig var udbygningen af Skolen på Islands Brygge ét samlet projekt, men som følge af økonomiske begrænsninger i årsbudgetterne er skolens fornyelse delt op i flere etaper, fortæller sektionsleder Lars Schmidt fra hovedentreprenøren Enemærke & Petersen A/S, der udførte opgaven i hovedentreprise. Han fortsætter

- Den aktuelle udvidelse er sket med to store hovedbygninger, der dels rummer 24 klasseværelser med plads til 600 elever, dels en blok med administration, fælleslokaler, lærerværelse og mediatek. Der er tale om elementbyggeri med tagkassetter

- Arkitektonisk er undervisningsbygningen en nærmest genial løsning. Normalt vil en bygning med plads til så mange elever og klasseværelser kræve en enorm masse gangarealer og dermed flere kvadratmeter, og samlet set et dyrere byggeri. Men her er alt holdt samlet under ét tag og mellem fire vægge, hvor fællesarealer og nærhed mellem klasselokalerne erstatter en ellers kompliceret struktur af gange, fortæller Lars Schmidt

Elegante glasfacade

Og skolens udbygning fortsætter. Lige så snart skolens to store nye bygninger var taget i brug, blev opførelsen af tre nye bygninger planlagt. Skolen gør nu klar til fire spor, så næsten inden eleverne har vænnet sig til de nye omgivelser, kommer nye bygninger til

Og selv om de 513 elever er begyndt på hverdagen, bliver skolens grund stadig i et vist omfang anvendt som byggeplads. Den fuldt udbyggede skole vil med tre kommende bygninger sikre, at Skolen på Islands Brygge kan følge med befolkningseksplosionen i bydelen. Der skal bygges en multihal til idræt og kreative fag, og flere bygninger til klasselokaler.

De kommende byggerier indebærer nedrivning af den gamle oprindelige skolebygning og opførelse af yderligere tre nye bygninger.

Skolens store, lette og elegante vinduespartier skaber i sig selv en indbydende sammenhæng i facaden. Samtlige partier er leveret af Pro-Tec Vinduer A/S i virksomhedens Classic-udgave med dybe karme.

Inden døre er der med belysningen skabt en sammenhæng i alle skolens lokaler. Den er leveret som pendlere fra Thorn Lighting A/S, dels med runde former i modellen Clacier med Opal glas, dels med modellen Spine, der har nedhængende armaturer i et ekstruderet aluminiumsprofileret lamelgitter. Al belysning kan reguleres trinløst

Samtlige indvendige døre og karme er fra Swedoor-Jutlandia

Høj luftkvalitet

Både naturlig og mekanisk ventilation sørger for en god luftkvalitet i Skolen på Islands Brygge. DK Klima Teknik v/Hans Jørgen Clausen har udført det mekaniske klimasystem med varmeregulering og rotorvekslere i et anlæg, der sikrer en variabel luftmængde via automatisk CTS-styring.

- Anlægget vil til enhver tid sørge for, at luftskiftet svarer til det antal mennesker, der befinder sig i lokalerne. Opgaven var lidt af en udfordring, bl.a. fordi der ikke var levnet megen plads til at trække kabler i de nye bygninger. Til gengæld har skolen nu et system, der opfylder alle krav til et sundt indeklima, fortæller Hans Jørgen Clausen. DK Klima Teknik v/Hans Jørgen Clausen har siden 2004 virket på Sjælland alene med offentlige kunder som skoler, plejehjem, ældreboliger og større boligrenoveringer.

Facaderne i udbygningen af Skolen på Islands Brygge har fået et venligt, åbent udtryk med store, velformede glasflader rammet ind af zinkgavle, eternit og cedertræ. Alle vinduespartier er leveret af Pro-Tec Vinduer.

Facaderne i udbygningen af Skolen på Islands Brygge har fået et venligt, åbent udtryk med store, velformede glasflader rammet ind af zinkgavle, eternit og cedertræ. Alle vinduespartier er leveret af Pro-Tec Vinduer.

Spine-armaturer fra Thorn Lighting sørger for trinløs regulering af lyset i fællesområdet. Samtlige indvendige døre og karme er fra Swedoor-Jutlandia.

De nedhængende pendlere er af typen Glacier med Opal glas fra Thorn Lighting.

Fra dette teknikrum har DK Klima Teknik v/Hans Jørgen Clausen sørget for, at det mekaniske klimasystem med varmeregulering og rotorvekslere sikrer en variabel luftmængde via automatisk CTS-styring på den nye skole.

previous next

En skole bliver til

Sider

Byggefakta

Skolen på Islands Brygge
Artillerivej 57,2
3000 København S
Danmark

Bygherre:
Københavns Ejendomme
Totalrådgiver:
Nøhr & Sigsgaard Arkitekter A/S
Arkitekt:
Nøhr & Sigsgaard Arkitekter A/S
Hovedentreprenør:
Anker Hansen & Co. a/s
Ingeniør:
Moe & Brødsgaard A/S
Andre aktører:
Anker Hansen & Co. a/s
Areal:
2100 kvm.
Byggesum: 
46 mio. kr.
Byggeperiode:
december 2010 - januar 2012

Aktuelt har Skolen på Islands Brygge 900 elever og op mod 80 ansatte, som har erstattet en travl byggeplads med en ikke mindre effektiv skoledag. Indtil Ørestad Skole åbner ved skoleårets begyndelse i august huser Skolen på Islands Brygge også 174 midlertidige elever derfra, oplyser Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 1

Bolig

Askerød Greve

Askerød – bedre end sit rygte

Butikscenter

Føtex Holbæk

Et naturligt indslag i gadebilledet

Domicil

Haldor Topsøe

Modulbyggeri med facadetvist

Skole

Høng Skole

Fremtidens farverige folkeskole

Domicil

KPMG

Af Gaudíske dimensioner

Parkeringshus

Lego

Lego’s nye P-klods

Domicil

NNIT

Novo Nordisk med dobbelt H

Domicil

OJD Trading

En dyd af detaljen

Bolig

Sejlet

Storslået udsigt på havnefronten

Uddannelsescenter

Skagen Skipperskole

Skumbrust skipperskole

Skole

Skolen på Islands Brygge

En skole bliver til

Sundhedscenter

Thors Bakke

Thors Bakke – en by i byen