Vestbadet
Nykær 26
2605
Brøndby
Danmark
Det højteknologiske system sikrer såvel indeklima med ventilation og varme som vandbehandlingsanlægget. Systemet omfatter også genvinding af varmen fra udsugning, så Vestbadet har en optimal udnyttelse af alle former for energi.
Dominus Energisystemer, som er stiftet og ejet af direktør Jens Juul, begyndte sine aktiviteter den 1. januar 1997.
Vestbadets front består af et nyt halvtag, der spænder helt fra den nuværende indgang hen over det nye dobbelthøje ankomstområde og videre ind foran nybyggeriet.
Dette bygningselement samler en række forskellige funktioner i et fælles formsprog: Forbindelsesgangen til de eksisterende omklædningsrum, det nye vindfang, overdækkede pladser for barnevogne, kældertrappe samt den udvendige adgang til fodklinik og administration.
Syd for dette indgangsparti er anlagt en stor flisebelagt forplads. I størrelse og udformning er den med til at markere det nye center. Her er opholdspladser, grønne beplantninger og en vandskulptur.
Det centralt placeret indgangsområde, formet som et dobbelthøjt rum, hvorfra der er i stueplan er direkte forbindelse til reception, eksisterende omklædningsrum og til det nye velværeafsnit.
Fra ankomsthallen er der direkte adgang til velværeområdets nye omklædningsafsnit. Her møder gæsterne en dæmpet glødelampebelysning og et materialevalg præget af kvalitet: Inventar i naturtræ og mørke keramiske klinker på gulvene.
Velværefaciliteterne er disponeret omkring et fælles opholds- og hvileområde med SPA-badet som et samlingspunkt.
Omkring det dobbelthøje rum med dagslys fra et stort glastag er tilknyttet alle de forskellige velværetilbud. Her er mørke klinker, grønne planter, magelige hvilemøbler og automater med drikkevarer. Som del af det fælles relaxområde er etableret småbassiner med koldt og salt vand.
Saunaer og dampbad er rummeligt dimensionerede, og Vestbadets fodklinik og massagerum er placeret, så adgang fra forpladsen også er mulig.
Varmtvandsbassinet er placeret i umiddelbar tilknytning til velværefaciliteterne samt til området for hvile og småbørnsbassin. Her sikrer dobbelte glasdøre en stille og afslappet atmosfære, og rummet domineres i øvrigt af lyset fra det store ovenlys.
Området med lege- og morskabsbassin er udformet med stor åbenhed til den nuværende svømmehal.
En rutsjebane i det nye legeområde for større børn starter og slutter i en særlig lukket del af facaden, medens hovedforløbet udformes som hidtil med rørføring i det fri.
Fra hovedtrappen og elevatoren i den nye indgangshall er der direkte adgang til såvel den nuværende overetage som 1. salen i nybyggeriet. En bred gangbro forbinder nyt og eksisterende til en sammenhængende overetage med stor fleksibilitet, og her er alle motions- og workout-faciliteterne samlet på den eksisterende 1. sal.
Møde- og instruktionslokaler er placeret ved forhallens trappe og elevator, administrationsafdelingen har direkte forbindelse til mødelokalerne, og fra klublokalet er der fra et stort vinduesparti et fint kig ud over bassinområderne.
Der er indrettet kælderlokaler til vandbehandling, ventilation m.v.
Den eksisterende bygning med omklædning, bad, motionsrum, svømmehal og skydebane har gennemgået en meget omfattende renovering og ombygning for at tilgodese alle de i byggeprogrammet ønskede mål.