Campus Bornholm

:
september 2018
Campus Bornholm - håndvaske

Fra alle bidragydere udtrykkes stor tilfredshed med et flot resultat, inklusive sanitetsleverandøren Laufen Nordic med bl.a. den pladsbesparende håndvask ”Lema”.

Campus Bornholm - panoptikon

Et følsomt dimensioneret panoptikon fra Campus Bornholm: Træ, glas og ovenlys i en begavet orkestrering indrammer arkitekturen fra tegnestuerne Cubo og Nova5.

Campus Bornholm - lameller

De indre pladser er præget af grafiske linjer og forløb, der tegnes af lameller, overflader og vekslen mellem åben og lukket. Dominia Råd. Ingeniører A/S har forestået den udfordrende byggeledelse.

Campus Bornholm - trapper

Campus Bornholm tilbyder fascinerende oplevelser på de indre linjer – som her fra Store Torv, hvor man ser trapper, gangbroer, gallerier og lamellofter med Fagerhult Notor-armatur.

Campus Bornholm - facader

I sin lukningsentreprise har G.V.L. Entreprise A/S sørget for montagen af facadernes paneler af messinglegeringen tombak på et underlag af kassetter fra Taasinge Træ A/S: imponerende dimensioner.

Campus Bornholm - murværk

Campus Bornholms arkitektur arbejder med dynamiske møder mellem materialer som murværk, glas og tombak. Fremspring i facaderne øger dramatikken i klippeparafrasen.

Campus Bornholm - gårdrum

Campus Bornholm har indre gårdrum, der kan anvendes til undervisning på alle årstider. Her ses belægning af Moseløkken granit fra Zurface og facader, monteret i G.V.L. Entreprises lukning.

Campus Bornholm - indgang

Campus Bornholm ligger på et plateau med en ankomstrampe, udført med en belægning af chaussésten i Moseløkken-granit fra Zurface A/S. Cubo Arkitekter har projekteret sammen med Nova5 Arkitekter.

previous next

Mount Campus

Sider

Byggefakta

Campus Bornholm
Minervavej 1-2
3700 Rønne
Danmark

Bygherre:
Campus Bornholm
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S, Kant Arkitekter A/S
Totalrådgiver:
Cubo Arkitekter A/S
Arkitekt:
Nova5 Arkitekter A/S, Cubo Arkitekter A/S
Ingeniør:
Dominia A/S Rådgivende ingeniører, Lars Ørtoft Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Andre aktører:
GVL Entreprise A/S, PL Entreprise A/S, Henrik Jørgensen Landskab A/S
Areal:
15435 kvm.
Byggesum: 
380 mio. kr.
Byggeperiode:
november 2015 - maj 2018

Begge materialer har det fint sammen med den helt forrygende naturbelægning af bornholmsk Rønne-granit, der nok må kaldes kronjuvelen blandt gulvene på Campus Bornholm. Her var det Zurface A/S fra Prøvestenen i København, der var ansvarlig.

G.V.L. Entreprisen fortsatte med montagen af lamellofter, suppleret med Ecophon gipslofter, indvendige døre og vinduer fra Deko A/S og endelig også et Tress-sportsgulv.

Entreprenøren havde endelig CO & LT ApS med sig som underentreprenør på ABV og røgventilation.

– En stor og komplet sag, som vi med glæde har deltaget i siden begyndelsen af 2016 og nu kan se det fine resultat af, kommenterer Nick Wittchen, G.V.L. Entreprise.

Resurse-fokus

Det er den samme holdning, vi møder hos Laufen Nordic, der havde leverancen af sanitet til vådrums-installationerne på Campus Bornholm:

– En vidende og kompetent bygherre, hvis krav til bæredygtighed og vandbesparelser vi er stolte af at kunne indfri, lyder det fra salgschef Nicki Mørkeberg, som især observerede engagementet i spørgsmål vedr. renholdelse og resurseforbrug. At de keramiske materialer er genanvendelige og nedbrydelige er en selvfølge. Dertil kom valget af Laufen Nordics Pro-serie med et såkaldt ”rimless” kloset. Klosettet er uden den vanskelige, ombukkede kant, der ofte samler både mineralske aflejringer og snavs; det er derfor nemt at holde rent.
Urinalerne er – selvfølgelig – uden vandforbrug, men benytter sig af en vandfri teknologi og en oliebaseret lås, som sikrer mod lugtgener. Olielåsen skal skiftes for hver 20.000 gange anvendelse eller ca. hvert halve år. Laufen Nordic leverede op mod en snes urinaler af typen Lema Waterless.

– At sikre sig mod et unødigt vandforbrug er helt klart trenden på markedet lige nu, uddyber Nicki Mørkeberg, som afsluttede leverancen med 76 pladsbesparende håndvaske, dimension 400 x 321 mm og handicapvaske med konkav forkant og flad bund med behagelig plads til en evt. kørestol.

– En fornøjelse at arbejde med en sag med så høje kvalitetskrav, understreger Nicki Mørkeberg.

Laufens salgschef er her på linje med en anden central leverandør til sagen, Fagerhult A/S, der har stået for hele belysningsprogrammet.

Farvestyret belysning

Det gennemgående og dermed mest anvendte armatur er Fagerhults indbygningsmodel Notor, som lofternes lamelafstand er tilpasset efter. Men det er ikke det væsentlige budskab her.

Det er derimod, at belysningen er programmeret med Fagerhults farvestyringsteknologi ”Tunable White”.

– Vi styres af lyset; lyset har været vores væsentligste energikilde siden livets opståen. Lyset styrer vores aktiviteter og vores biologiske ur, konstaterer Fagerhult. Men vi ved også, at vi trives bedst i dynamisk lys, hvis farve og intensitet skifter gennem dagen, fortæller Fagerhult. Vi ved, at blåt lys aktiverer og, at varmt hvidt lys beroliger.

– Men teknisk har det været svært at anvende vekslende farvetemperaturer i praktiske anlæg, forklarer Fagerhult.

Det kan man nu med Tunable White, som betyder, at vi nu kan styre lysets farve og temperatur med varmt lys om morgenen og koldere siden, når vi har behov for at øge aktivitetsniveauet. Det er nu også muligt at få det ”personlige” lys, f.eks. styret efter alder.

– Ældre foretrækker ofte et varmere lys – yngre et koldere lys, noterer Fagerhult.

Resultat: Det bedste

Med Tunable White kan lyskilden tilpasses individuelle præferencer.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 4

Bolig

Bjerglandsbyen

Teglboliger i takket topografi

Domicil

Blox

Kajens Casanova

Bolig

Bølgen 2

Bølgende arkitektur og stilrent inventar

Bolig

Cortex Park

Etageboliger i videnmiljø-zone

Hospital

DNV-Gødstrup, Service- og teknikby

Funktionel serviceby til supersygehus

Ungdomsbolig

Eksercerpladsen

Ungdomsboliger med ekstra funktioner

Bolig

Halldorhus

Københavnsk karrémotiv i ny sammenhæng

Hotel og konference

Hotel Herman K

Betonbrutalisme ramme om hotel-luksus

Bolig

Kanalvej

Beton de luxe

Bolig

Nabolaget

Kvarterets nye nabo

Domicil

Sweco Domicil

Svejtserkniven