Kolding HF & VUC
Kolding Åpark 16
Kolding
Danmark
- Vi har specialiseret os i stilladsløsninger til bygninger, der kan være særligt udfordrende, herunder byggerier der har store atrier, hvor det kan være svært at arbejde. Hertil kræves stadig oftere platforme med faste værn frem for personlifte, fordi der er brug for, at flere personer kan arbejde på samme tid, forklarer Søren Jensen fra Helge Frandsen A/S.
I det konkrete tilfælde har Helge Frandsen A/S opstillet stilladser i atriet så tømrerne har kunnet montere gipsplader ud for etageadskillelserne.
Det har således tjent til at understøtte tømrervirksomheden Kraftman A/S, der har haft en stor entreprise på uddannelsesfyrtårnet i Kolding.
- Vi har udført al udvendigt facadearbejde, hvor facaden er konstrueret som et bærende stålskelet beklædt med specialbehandlede kupfer patina aluplader, der changerer i en henholdsvis gylden og mørk farve. Der har været nogle særlige udfordringer med runde hjørner, der delvist er mundet ud i tagterrasser, så det har været et spændende projekt at være involveret i, forklarer Jesper Hansen fra Kraftman A/S der tillige har monteret de indvendige skillevægge samt lofter.