Skagen Skipperskole
Kuttervejen 13
9900
Skagen
Danmark
– Trods hård vinter kom vi i jorden i begyndelsen af 2011. Da bygningen var rejst, måtte vi i en pe-riode dagligt tømme den for sand, som blæste tværs over vandet fra stranden i syd. Blæst og regn gjorde det vanskeligt at få lagt tag med tagpap og isolering. Alligevel lykkedes det at fuldføre et fremtidssikret kvalitetsbyggeri med en tidsfristforlængelse på et par uger som følge af vejrliget, siger Gert E. Hansen, Raunstrup A/S.
Det rustikke præg, der er over Skagen Skipperskole, modsvares af et interiørkoncept, som er sammensat og leveret af EFG Bondo A/S i Rødovre.
– Huset stævner smukt med sit indvendige look, som er råt med betongulve og en markant træbeklædning, som kiler sig gennem bygningen. Vi har taget udgangspunkt i denne arkitektur, men også i at det primært er ‘store drenge’, som færdes i bygningen. Vi har skabt et maskulint udtryk med møbler i stål og kunststof i neutrale farver suppleret med enkelte sofaer og puffer i maritime farver, fortæller indretningsarkitekt Steen Gudumkjær, EFG Bondo A/S.
Kantinen er møbleret med Four Design produkter med en kombination af høje og lave stole og borde. Produkterne er fleksible og lette at flytte, så lokalet kan bruges på anden vis. I undervisningslokalerne er der lagt vægt på høj ergonomi med Wheeler stolen, der er på hjul og polstret med Scuba stof fra Kvadrat, i kombination med EFG Bondos eget Avec bord. I administrationen er der prioriteret funktionalitet med valg af EFG Storage reoler og Aura borde i linoleum med nedfældede kontakter i bordpladen.
Sofaerne er Playback modellen fra Offecct, mens pufferne hedder Coral og Chat og er fra Softline. Receptionsskranken er Zentrum fra EFG Bondo. Ved indgangen
ses Addi moduler fra Magnus Olesen.