Cortex Park 28

:
december 2019
Cortex Park 28 - gårdrum

Gårdrummet mellem de to vinklede bygningsdele er med hvide facader i beton-sandwichelementer. Altangange med lameldekoration på afskærmningen fører til indgangsdørene til alle lejligheder.

Cortex Park 28 - vinduesparti

Arkitekturen er enkel med rene, skarpe linjer og er præget af de langstrakte etværelsesboliger, hvor et stort, kvadratisk vinduesparti er anbragt i den ende, som vender ud mod det offentlige rum.

Cortex Park 28 - tegl

Ud mod det offentlige rum fremtræder byggeriet med teglfacader i en smuk, gulbrun nuance, og med store, kvadratiske vinduespartier, der sidder tæt i en fast rytme. Enkelte vinduer har fået et hvidt, karnapagtigt udspring i karmen.

Cortex Park 28 - facade

I vinklen mellem de to karrébygninger gås en etage ned i højden, og her findes en stor, fælles tagterrasse med glasværn. Dette udeareal indbyder til socialt samvær mellem de unge beboere i Cortex Park 28.

previous next

Klassiske studieboliger med store vinduespartier

Sider

Byggefakta

Cortex Park 28
Cortex Park 28
5000 Odense C
Danmark

Bygherre:
Boligforeningen Kristiansdal
Arkitekt:
Arkitektfirmaet TKT A/S
Totalentreprenør:
5E Byg A/S
Ingeniør:
OBH Rådg. Ingeniører A/S
Andre aktører:
Bad Element ApS
Areal:
3000 kvm.
Byggesum: 
75 mio. kr.
Byggeperiode:
december 2018 - oktober 2019

– Her er ikke overvældende meget udeareal til ophold, men der er mulighed for socialt samvær og aktivitet, og her er overdækket cykelparkering, fælles affaldssystem med sorte Joca affaldsbeholdere, postkasser i portpassagen, og der er delvis kælder med fælles vaskerum og et depotrum til hver lejlighed. Over indgangspartiet kan de unge beboere hygge sig sammen på den store fælles tagterrasse, som har klart glasværn. Det fælles udendørs opholdsrum har trods sin begrænsede størrelse en indretning, som inspirerer til aktivitet og fælles ophold for beboerne. Her kan de unge f.eks. lave udendørs fitness eller køre på skateboard, eller indrette sig med uhøjtidelige udendørsmøbler, som både fremmer venskabet imellem beboerne og ejerskabet til stedet, slutter arkitekt MAA Lars Christian Larsen fra Arkitektfirmaet TKT A/S.

Projektforløb efter planen

Projektleder Frank Hansen fra totalentreprenøren 5E-Byg A/S er begejstret for projektet, som har været karakteriseret af et godt samarbejde og er forløbet fuldstændig som planlagt.

– Faktisk kunne boligerne tages i brug lidt før tid, lyder det fra Frank Hansen, som fortæller om byggeriet:

– Boligforeningen Kristiansdal står nu med 60 fine, etværelses ungdomsboliger med åbent køkken-alrum/opholdsstue og separat badeværelse. Mod gårdsiden findes opgangene, hvorfra der er adgang via svalegange til alle lejlighederne. Her er hvide beton-sandwich-facader, med et smukt og luftigt afskærmningssystem ved svalegangene. Det giver et gårdmiljø, som står i kontrast til den opmurede teglfacade ud mod gaden, og man kommer fra gaden ind i det åbne gårdmiljø gennem en bred portpassage i den vinkel, som de to boligblokke danner, hvor de mødes. Boligernes opholdsareal med de store glaspartier ud mod det offentlige rum er alle orienteret mod sydøst og sydvest. Der er skabt lidt variation i byggeriet dels ved vinduerne ud mod gaden, dels ved afskærmningen af svalegangene mod gårdsiden og også meget synligt i form af tagterrassen og afvigelsen mellem etagerne, hvor tagterrassen ligger lavere i forhold til de omgivende bygningsdele.

– Bygningen indgår en sammenhæng, hvor vi har opført to etaper i totalentreprise, siger Frank Hansen.

– Første etape var 96 lidt større ungdomsboliger for HC Odense Ejendomme A/S, et projekt på omkring 7.500 kvm, og anden etape er så disse 60 mindre ungdomsboliger for Boligforeningen Kristiansdal, et projekt på 3.000 kvm. Begge projekter er tegnet af Arkitektfirmaet TKT A/S, og bygningernes arkitektur er søgt tilpasset området, bl.a. med reference til Syddansk Universitets ”rustne” facade. Ud over praktisk nærhed til forsknings- og studiemiljøet, det nye OUH, er der generelt god infrastruktur i området og nærhed til indkøbsmuligheder og sportsfaciliteter. Der er visse fællestræk ved de to Cortex Park etaper, f.eks. har begge en tagterrasse, som er lidt forsænket i forhold til de andre dele af byggeriet, slutter Frank Hansen fra 5E-Byg A/S.

Store brusenicher

Badelement A/S har også til dette byggeri leveret 60 stk. ca. 4 kvm store badekabiner, just-in-time ifølge tidsplanen. Disse fremstilles på virksomhedens moderne fabrik i Polen. Indretningen til de aktuelle ungdomsboliger er med ”China White” bordplade med underlimet vask, væghængt Gustavsberg toilet med skjult cisterne, Grohe blandingsbatterier, termostatisk bruser, termostatisk reguleret gulvvarme, og 300 x 300 mm lysegrå fliser på gulv og i brusenichen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 6

Bolig

Anneshave

Aflastningsboliger i grønne omgivelser

Butik

Bauhaus Gladsaxe

Bauhaus på fremmarch

Bolig

Beddingen 5

Højt over havnen i Aalborg

Lufthavn

Billund Lufthavn

Multihus fremtidssikrer Billund Lufthavn

Ungdomsbolig

Cortex Park 28

Klassiske studieboliger med store vinduespartier

Domicil

Jyllands-Posten

Et nøgternt mediehus på havnen

Forskningscenter

Niels Bohr Bygningen

Videnskab & fællesskab

Bolig

Nordlandet

Bæredygtigt fællesskab

Bolig

Pionerhusene

Spændende forvandling af gammel bydel

Bolig

Sofiendalen etape 1

Engboliger med stor variation

Ungdomsbolig

Tikanten

Stærk facadekombination i beton og tegl

Bolig

Trøjborg

Fra arbejderkvarter til attraktiv og moderne bydel

Bolig

Vedbæk Park Vest

Svanemærkede rækkehuse i naturskønne omgivelser