Ib Schønbergs Allé
Ib Schønbergs Allé 1
2500
Valby
Danmark
Gråkjær har gennem sit projekt sikret, at den fulde byggeret udnyttes optimalt. Det er bl.a. sket med en kombination af svalegange og korridorer samt tilbagetrukne tagetager. I disponeringen af lejlighederne er der taget særligt hensyn til, at de skal være velegnede til studerende.
Hovedreglen er, at alle 228 boliger er indrettet med ét værelse samt eget køkken og bad, udført som præfabrikerede badekabiner. Mod Gammel Køge Landevej tilbyder ejendommen hele to fællesrum, et i stueetagen og et på taget. Fra sidstnævnte er der adgang til tagterrasser.
Ib Schønbergs Allé 1 i Valby er på den baggrund et attraktivt sted at bo for enhver studerende og et eksempel på, at det for de fleste investorer er kommercielt bæredygtigt at bidrage med denne boligtypologi.
Med et fælles fokus på et fremtidigt byggeri, der spejler områdets arkitektoniske ydre og samtidig giver nutidige fleksible boliger, har samarbejdet mellem Gefion, MOE og myndighederne udfoldet en god konstruktiv dialog, som har åbnet muligheder og defineret begrænsninger inden for lokalplanens rammer.
– Godt set og et spændende projekt, der afspejler visioner og en professionel tilgang, lød en anmeldelse af Gefion Groups ungdomsboliger i forbindelse med den nylige indflytning.