Det så ellers lyst ud et par år tilbage, da regionerne i fællesskab arbejdede med at tilpasse DGNB for hospitaler. Det fælles fodslag mundede ud i en pilotfase, hvor Odense Universitets Hospital, MANA, Ny Aalborg Universitetshospital, Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Køge Sygehus deltog. Kursen var sat, og med udsigt til seks nye supersygehuse, renovering og tilbygning i forhold til eksisterende, større sygehuse samt en stribe mindre sygehuse lå den ellers lige til højrebenet for at sikre fremtidige bæredygtige byggerier inden for hospitalsbyggeri. Der var da også store forventninger fra Green Building Council Denmark samt de involverede regionspartnere i pilotfasen til, at bæredygtighedscertificeringen ville blive brugt. Ikke mindst set i lyset af diverse analyser i forhold til det helende hospital, hvor adskillige bæredygtighedsprincipper overlapper i forhold til en DGNB-certificering, heriblandt godt indeklima, adgang til dagslys, udsyn til grønne områder, adgang til natur, kunstlys af ordentlig kvalitet. Eksempler på arkitektoniske løsninger, der påviseligt giver hurtigere helbredelse – og altså også emner, der indgår i DGNB.
– Det gav god mening med de ambitioner, der som udgangspunkt var for hospitalerne, siger Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark.
En DGNB-analyse dækker hele bygningens livscyklus fra planlægningsstadiet til det 50. leveår. For at optimere bygningens bæredygtighed bør DGNB-kriterierne introduceres allerede i planlægningsfasen.
I DGNB-certificeringen synliggør vurderinger af totaløkonomi og livscyklus de økonomiske gevinster ved bæredygtigt byggeri, samtidig med at der tages hensyn til både lokalt og globalt miljø samt sociale faktorer som indeklima, komfort og sikkerhed.
Desværre har tiltaget med DGNB-certificering for hospitaler haft barske kår. Især de nye, store supersygehuse har, ifølge Mette Qvist, ganske enkelt ikke haft den politiske bevågenhed.
Mette Qvist, direktør for Green Building Council Denmark, efterlyser større brug af DGNB i forbindelse med hospitalsbyggeri.
– Det er de mindre sygehuse, der har benyttet sig af DGNB-certificeringer, som f.eks. tilbygninger og renoveringer på MANA (Nykøbing Falster), Sygehus Vendsyssel, Ballerup Psykiatri og GAPS (Læs om GAPS side 26). Men det er brandærgerligt, at de store ikke følger med. Det er jo bygninger, vi kommer til at bruge 24/7, men som ikke bliver optimeret i drift og vedligehold, lyder det fra Mette Qvist.
På Sygehus Vendsyssel er det opførelsen af ca. 14.000 kvm ny behandlingsbygning, nyt kvinde-barn-hus samt udarbejdelse af en helhedsplan for udbygning og renovering. De nye bygninger vil være lavenergiklasse 2020 og forventes at blive certificeret som DGNB-DK – sølv. De nye bygninger forventes at stå færdige i 2019. C.F. Møller er totalrådgiver på projektet.
Styrken ved DGNB er, at certificeringen er en proces, hvor projektteamet bliver tvunget til at analysere kvaliteten af projektet inden for mange forskellige relevante emner. Hvis et projekt ikke certificeres, er der stor risiko for fokus på lav anskaffelsessum på bekostning af effektiv drift efterfølgende.
– I teorien kan du godt have et ikke-certificeret projekt, som kan være lige så bæredygtigt. Men erfaringen siger, at det kræver et udefrakommende pres, som f.eks. certificering, for at få fokus på bæredygtighed i projektering og udførelse, siger Mette Qvist.
Mette Qvist mener, at netop staten burde gå forrest i forhold til DGNB-certificeringer, så resten af branchen kunne tage det med ud i verdenen og markedsføre sig på.
– Men der bliver overvejende tænkt på den korte bane i stedet for den lange. Den optik, der i branchen er mest herskende, er anlægsbudgettet. Det er det, du bliver målt på. Selvfølgelig koster det nogle timer at blive DGNB-certificeret, men i forhold til at bygge et nyt kæmpe sygehus, så fylder det ikke meget, siger Mette Qvist.
Hun mener, det lønner sig på sigt med en DGNB-certificering, og at det er god fornuft.
– Bygger du efter DGNB, så sikrer du jo din investering på sigt. Du sikrer en helhedsorienteret bæredygtighed.
Om Green Building Council (DK-GBC) er en non-profit medlemsorganisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen. GBC certificerer bæredygtigt byggeri og uddanner konsulenter og auditorer i DGNB certificeringsstandarden.
www.dk-gbc.dk
Ordet bæredygtighed bliver brugt og misbrugt i sådan en grad, at begrebets betydning efterhånden tolkes på mange forskellige måder. I DGNB bliver de oprindelige tanker, der lå bag bæredygtighedsbegrebet, koblet til håndgribelige og handlingsorienterede parametre, og på den måde er DGNB et opgør med bæredygtig byudvikling som sort snak eller i værste fald som ’green-washing’.
DGNB vil ændre den diffuse forståelse af bæredygtighed ved at skabe rammer for en bæredygtig udvikling gennem særligt udviklede kriterier og evalueringsmetoder.
Udnyt de mange fordele et partnerskab med www.byggeplads.dk kan give din virksomhed
Byggeplads.dk er et førende specialmagasin inden for byggeri, arkitektur og indretning med en enestående præsentation af byggerier i Danmark. Læs mere …
