Stor klimagevinst ved effektiv bygningsdrift

Kim Sejr, journalist

Det er ikke kun opførelsen af nye bygninger, der belaster miljø og klima – også driften spiller en væsentlig rolle. Derfor foreslår Nordisk Miljømærkning, at man i fremtiden også skal kunne certificere bygningsdrift med Svanemærket. Forslaget til kriterier er netop sendt i høring, og branchen har dermed mulighed for at kommentere på kravene.

Der er et enormt miljø- og klimapotentiale i at optimere og effektivere driften af vores bygninger. Fx store kontorbygninger. Det potentiale vil Svanemærket gerne være med til at forløse, og derfor har Nordisk Miljømærkning netop lanceret forslag til kriterier for ejendomsdrift. Kravene omfatter både den daglige drift og den løbende vedligeholdelse af bygninger. Svanemærket har allerede mange års erfaring med både nybyggeri og bygningsrenovering – og ejendomsdrift er et helt naturligt næste skridt, skriver Nordisk Miljømærkning i en meddelelse:

"Markedet har efterspurgt muligheden for at kunne svanemærke bygningsdrift. Det har vi bl.a. oplevet fra flere bygherrer, der står bag svanemærket nybyggeri – for de ved godt, at en sund og ressourceeffektiv drift er vigtig for at bevare værdien af de bygninger, de netop har fået opført”, fortæller Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.

Et af formålene med de nye krav er netop at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede er optimeret og har en høj kvalitet. Det andet formål er at forbedre en del af den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift.

”På den måde kan vi løfte bygningsmassen til et mere energieffektivt niveau samt sikre at driften udføres optimalt i forhold til ressourceforbrug. Det er der både økonomisk og miljømæssig fornuft i”, siger Heidi Bugge.

Der er lagt op til, at det både skal være muligt at certificere drift af beboelsesejendomme, kontorejendomme samt institutionsejendomme som fx skoler og daginstitutioner. 

Krav inden for otte områder

Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i livscyklus, og det afspejler sig også i kravene til bygningsdrift, hvor Nordisk Miljømærkning har lagt op til at stille obligatoriske krav inden for otte forskellige hovedområder.

Et af hovedområderne er indeklima, hvor der er lagt op til, at man skal kontrollere den eksisterende bygning for bl.a. skimmelsvamp og PCB – og at de materialer, som man bringer ind i bygningen i forbindelse med vedligeholdelse, fx skal leve op til skrappe kemikaliekrav. To andre vigtige hovedområder er energi og vand, hvor kravene skal være med til at begrænse forbruget af ressourcer. Der er bl.a. fokus på at sikre en løbende forbedring af det enkelte byggeris energiperformance.

”Når vi taler ejendomsdrift, spiller klimaforandringer også en væsentlig rolle, og her er Svanemærkets krav relevante i forhold til EU-taksonomien. Svanemærket stiller krav om, at potentielle risici skal identificeres og analyseres – og om at der skal træffes foranstaltninger for både at tilpasse sig klimaforandringerne og afbøde dem,” siger Heidi Bugge og tilføjer:

”På den måde er Svanemærket tænkt som et godt redskab for fx investeringsfonde, der oplever øget krav om bæredygtighedsrapportering på deres ejendomsportefølje og drift af de enkelte ejendomme.”

Svanemærket er ifølge Nordisk Miljømærkning også et stærkt kommunikationsværktøj til at bygge bro mellem lejer og driftsvirksomhed, da mange lejere er fortrolige med Svanemærket. 93 % af danskerne kender Svanemærket, og 66 % af ser efter mærket, når de vælger produkter.

Svanemærkets forslag til kriterier for bygningsdrift er i høring frem til den 5. juni og forventes at blive lanceret ultimo 2024. Man kan se høringsforslaget her: https://www.svanemaerket.dk/hoering-ejendomsdrift.