38 bæredygtige, almene boliger i Videbæk ved Herning

I hjertet af Videbæk, vest for Herning, skal Dansk Boligbyg a/s i totalentreprise og i et samarbejde med ERIK arkitekter og Rønslev Rådgivende ingeniører, opføre 38 boliger for Boligselskabet Bomidtvest. Boligerne opføres som 3 punkthuse på 4 etager plus parterre, beliggende i rekreative omgivelser af bakker, bassiner og vild beplantning, der skaber liv og plads mellem husene. Det samlede etageareal udgør 4.565 m2.

Fra boligerne bliver der udsigt til træer og natur fra rummelige altaner og store vinduer, der lukker dagslys helt ind i hjemmet. Lejlighederne bliver moderne og funktionelle med 3 værelser, køkken-alrum med samtalekøkken og store – tilgængelige – badeværelser med adgang fra både entré og soveværelse. Enkelte 2-værelses lejligheder i stueetagen er oplagte alternativer til de mindre pladskrævende. Husene bliver udført i karaktergivende tegl med murværksdetaljer og brunlige/lyse nuancer, afstemt med de naturlige omgivelser.

Boligerne opføres som LAR-projekt – regnvandet fra tagfladerne afledes til 3 bassiner, og håndteres lokalt på projektgrunden. Dermed opnås flere bæredygtigheds-fordele: Presset på kloakledningerne bliver mindsket, regnvandet benyttes som rekreativt element i byrummet, og bliver samtidig en ressource, der bidrager til at øge biodiversiteten. I tørre perioder vil bassinerne være tørre med græsser.

De nye attraktive, almene boliger får en smuk beliggenhed på en naturgrund ved anlægget midt i Videbæk – med krydsende vandløb. Området bindes sammen af en øst-vest gående grussti, som mødes på en fælles opholdsterrasse, der bygger bro over en bæk. Der bliver altså rig mulighed for ophold i rekreative omgivelser, hvor håndteringen af regnvand spiller en markant rolle. Beplantningen på området bliver primært græs af en type, der ikke skal klippes det meste af året. Valget af naturlig beplantning med blomstrende planter, uklippet græs, store træer og evt. døde træstammer i krattet vil give gode vilkår for et stort dyreliv omkring området.

Der bliver adgang til boligerne i 2 niveauer, da punkthusene opføres på et skrånende terræn. Den ene bliver fra P-pladser til trappetårn, den anden giver adgang fra Bredgade, hovedgaden i Videbæk. Konstruktionerne i råhusene er betonelementer med stålaltaner. Valget af materialer er ud fra et krav om en lang levetid samt lave drifts- og vedligeholdelses-omkostninger uden at gå på kompromis med byggeriets æstetiske kvaliteter.

ERIK arkitekter har en bred vifte af specialister, hvori også landskab er et specialistområde, mens Rønslev har dygtige fagfolk, der sikrer den bedste kvalitet i de tekniske fag, samt certificerede statikere internt i firmaet. Dansk Boligbyg har ikke egenproduktion, men benytter kompetente fag- og underentreprenører, hvor der er gjort meget ud af at finde lokale med interesse i at samarbejde om projektet for Boligselskabet Bomidtvest i Videbæk.

Se mere om Dansk Boligbyg her: Dansk Boligbyg

Billedtekst:
Ved anlægget, i centrum af Videbæk, opfører Dansk Boligbyg i samarbejde med ERIK arkitekter og Rønslev Rådgivende ingeniører nu 38 attraktive, almene boliger for Boligselskabet Bomidtvest. (Visualiseringer: ERIK arkitekter).

Denne artikel er publiceret af Dansk Boligbyg as i kategorien

Flere artikler fra Dansk Boligbyg as

Dansk Boligbyg a/s skal opføre Koldings største daginstitution

Dansk Boligbyg a/s, Horsens skal i totalentreprise bygge Ny Kildemosen, en ny daginstitution i Kolding. Den opføres på det areal, hvor...

Udnævnelse i Dansk Boligbyg a/s

Henrik Brodersen, 39 år, Horsens, er udnævnt til ny projektchef i entreprenørfirmaet Dansk Boligbyg a/s, Horsens, hvor han siden 2007 har...

Dansk Boligbyg opfører 71 almene familieboliger ved Solrød

Dansk Boligbyg a/s skal opføre 71 almene familieboliger og fælles beboerhus ved Trylleskov Strand for Boligselskabet Domea Solrød....

Kombineret bolig- og erhvervsbyggeri i Risskov ved Aarhus

Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør på et kombineret bolig- og erhvervsbyggeri på Lystrupvej 35 i Risskov, Aarhus. Byggestart er primo...

Fem ansættelser i Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg a/s med hovedkontor i Horsens og afdelinger i Hobro, Odense og Roskilde, har ansat fem nye medarbejdere: 1 projektchef, 3...

Nyt liv i ikonisk bygning i Hillerød

Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør på ombygning af Hillerøds gamle, arkitekttegnede alderdomshjem på Kirsebærbakken, der forvandles til...