Danner
Nansensgade 1
1366
København
Danmark
Som et delprojekt i forbindelse med restaureringen af Danner er der blevet udviklet en terapihave målrettet voldsramte kvinder og børn, skabt af landskabsarkitekterne Schønherr, der i samarbejde med Victoria Lynn Lygym har udarbejdet haveplanen. Danners terapihave kommer til at afspejle husets arkitektur og historie ved at udstråle robusthed, kvalitet i materialeudvalget og en detaljerigdom i udvalget af planter. De smukke, gamle træer og havens lidt vilde udseende bliver bevaret samtidig med, at haven får en enkel udformning. Det bidrager til, at terapihaven opleves som fredfyldt og overskuelig uden at fremstå institutionsagtig.