Frederikskaj
Frederikskaj
2450
København
Danmark
Frederikskaj ligger som et appendiks i Teglholmens sydlige ende, på en halvø, hvis historie langt fra er uinteressant.
I 1870erne blev her gravet tegl og kalk i store gruber, som blev anvendt til opbygningen af især Vesterbro. Disse enorme gruber blev efter første verdenskrig omdannet til havnebassiner, og der blev etableret skibsdokke til blandt andre B&W’s nye værft. Disse dokke blev konstrueret af Monberg & Thorsen, der dengang var specialister i det nye vidundermateriale ”jernbeton”, en virksomhed, der i 2001 fusionerede med Højgaard & Schultz og blev til MT Højgaard.
I slutningen 1990’erne købte MT Højgaard over halvanden hundrede tusinde kvadratmetre af disse arealer, som havde været meget igennem, siden virksomheden sidst havde beskæftiget sig med området. Tung industri, udgjort af mange store og mellemstore virksomheder, havde gennem mere end et halvt århundrede okkuperet dette område, der trods alt stadig lå mindre end fem minutter fra byens centrum og klods op af havnens vand.
- Vores interesse i Sydhavnen opstod, da vi tidligt indså, at det ville blive et interessant udviklingsområde, her er både en god infrastruktur og en beliggenhed nær ved vand, begge dele attraktive elementer både for erhverv og private, fortæller projektudviklingschef Søren Risager.
MT Højgaard er i dag de førende udviklere i området, med over 100.000 kvm færdigudviklet grund, deriblandt domiciler til Nokia, Phillips, E2 og Sonofon, og boligbebyggelserne Teglholm Have og endelig Frederikskaj.
Byggeriet består ud over den maritime blok, der rejser sig direkte op gennem vandspejlet, af en blok med et knæk, der ligger på grundens sydvestlige hjørne. Under denne ligger byggeriets parkeringskælder, og den fortsætter som en tunge ud under et lavt grønt areal, der binder byggeriet sammen med fælleshuset, og som sikrer alle beboer frit udsyn mod syd. Sagsarkitekten Birgitte Kullmann fra tegnestuen Dissing + Weitling fortæller:
- Det store anslag udgøres af to bygningsstokke, som ligger på hver deres side af en kanal, med bygningsryggene vendt mod Dong Energys og Nokias domiciler. På denne måde orienterer vi alt liv mod byggeriets kerne og kontakten med vandspejlet i kanalen. De to stokke har vi døbt Kanalhuset og Vinkelhuset. Kanalhuset ligger med en nord-syd orientering, med solen og vandattraktion på sydsiden, mens Vinkelhuset ligger med en øst–vest orientering, med vandet på den østlige side og aftensolen på den anden. I Kanalhuset ligger spisestuerne i forbindelse med en altan, med værelserne mod nord, mens lejlighederne i Vinkelhuset er gennemlyste af en uafbrudt akse, der udgør lejlighedens stue og køkken-alrum.
Kommer man sejlende forbi byggeriet, opleves facaden utrolig sprød, let og opløst i en smuk rytme udgjort af altaner, kobberplader og vinduer i teaktræ, akkompagneret af vandspejlets legende lysreflektioner. Den smalle gavl, der vender mod vandet, står elegant og tegner et utrolig slankt byggeri, som dog gemmer på flere antal kvadratmeter end man umiddelbart skulle tro- Birgitte Kullmann forklarer:
- Vi ville ikke have det til at ligne et seksetagershus med en tilbagetrukket penthouselejlighed på toppen, vi ønskede i stedet en homogen slank bygning, og set fra gavlen, virker bygningen derfor utrolig slank. Selvom boligplanen egentlig er et par meter bredere kan det ikke aflæses, fordi vi har lagt glasbeklædte altaner på hjørnerne, som længere inde bliver til indendørs rum.