Hirtshals Transport Center

:
Februar 2009

Centerbygningen med sydfacaden ud mod den åbne transitplads.

Tonality Classic facadetegl fra Ivarsson beklæder facader og vindueslysninger.

HTC skal rumme told og kontorer til private aktører i transportsektoren.

Storrumskontorerne på førstesalen får karakter af de buede lofter og limtræsspær.

Centerbygningen med et af de fremtrukne tårne, hvor ingeniør Ole Møgelmose har ført hovedventilationen.

previous next

Ny port til Norge

Transportcenter tager hul på fremtiden med langstrakt fleksibel centerbygning med faciliteter til færge, told og eksport

Byggefakta

Hirtshals Transport Center
Dalsagervej 3
9850 Hirtshals
Danmark

Bygherre:
HTC - Hirtshals Transport Center P/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S
Hovedentreprenør:
NCC Construction Danmark A/S
Ingeniør:
Rådgivende Ingeniør ApS Ole Møgelmose
Areal:
3285 kvm.
Byggesum: 
50 mio. kr.

Med det norske rederi Color Lines beslutning om at satse på Hirtshals frem for Frederikshavn bliver den nordvendte havn ved Skagerak fremtidens danske hovedport til Norge og Nordatlanten. Det har man taget bestik af i Hirtshals Transport Center, der opererer som bindeled mellem sø- og landtransporten. Med opførelsen af en ny centerbygning har HTC, der er et partnerskab mellem seks private investorer, taget hul på forventede planlagte investeringer i bygnings- og forsyningsanlæg i størrelsesordenen 330 mio. kr.

HTC ejer et 240.000 kvm stort areal beliggende ved motorvejen to km fra Hirtshals Havn, der bliver anløb for Color Lines to nye Superspeed-færger. 1. etape af det nye center omfatter pladsfaciliteter og den nye centerbygning, der er anlagt og opført med NCC Construction Danmark A/S som hovedentreprenør og to lokale rådgivere, Arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S i Hjørring og Ole Møgelmose Rådgivende Ingeniør ApS i Tornby ved Hirtshals.

Buet tag over to etager

Bygningen, der rummer to etager, er udformet som en lang togvogn. Limtræsbuer fra den lokale leverandør Lilleheden bærer den krumme tagkonstruktion, der er beklædt med ståltrapez og tagpap. Buerne hviler på bærende betonelementer langs facaden. Tinglev Elementfabrik A/S har leveret al præfabrikeret beton inklusive dæk som etageadskillelse samt vægge. Ingeniøren har minimeret antallet af tværstabiliserende vægge for at øge fleksibiliteten ved ruminddeling, idet huset vil blive benyttet af et antal lejere.

Enmandsfirmaet Ole Møgelmose har projekteret konstruktioner og installationer, sidstnævnte med hjælp fra underrådgivere.

- Installationsmæssigt har vi tilstræbt at give plads til fleksibilitet i indretningen. Hovedindsuget og afkastet til ventilationen er således ført ud i to tårne, der er trukket fri af hovedfacaden. Kanalerne er ført ned under grundvandspejlet med store KWR plastrør, som går ind gennem væggen til kælderen i husets midterste del. Her er ventilationsanlægget anbragt, forklarer Ole Møgelmose.

De to slanke tårne ud for sydfacaden markerer en tredeling af bygningen. I midterafsnittet er der møde- og konferencefaciliteter samt velfærdsrum til chauffører i kælderen. I fløjene storrumskontorer m.m. til HTC og de speditørfirmaer og vognmænd, der har lejet sig ind. Indvendige døre er Swedoor-Jutlandia.

Facadetegl fra Ivarsson

Facademæssigt har arkitekten valgt facadetegl omkring og i lysningerne ved de dybtsiddende VELFAC vinduer, der er anbragt i forskellige dimensioner og mønstre. Teglelementerne er Tonality Classic fra Ivarsson a/s i Rødekro. En keramisk facadetegl, som udmærker sig ved lav vægt, integreret graffitibeskyttelse, høj brudstyrke, ringe fugtoptagelse og mange standardfarver – her er valgt mørkegrå. Ivarsson har selv monteret elementerne indvendigt fra ved hjælp af et skjult montagesystem.
Ole Møgelmose har ligeledes projekteret den ca. 20.000 kvm. store plads, der rummer tankfaciliteter til lastbilerne med otte tankøer.

- Ud mod vejen er der nedrammet en spunsvæg til at tage jordtrykket derfra. Pladsen er kraftigt opbygget med to lag geonet. Den bliver oplyst af master med tyske Ceteco armaturer, leveret af Solar A/S. En ret speciel belysning, hvor lyset fordeles af store reflektorplader. Masterne er funderet i udstøbte 5 m lange stålrør med en diameter på 1 m for at modstå en dimensionerende vindlast på 120 kg pr. kvm, siger Ole Møgelmose.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 6

Domicil

Aluwind

En leg med kontraster

Butik

Bygma

Eksklusiv byggeleverandør

Domicil

Danfoss Redan

Danfoss-domicil med lys fra oven

Butikscenter

Esbjerg Storcenter

Udvidet hamskifte med lyskegle

Bolig

Flintholm Have

Diskret blær

Bolig

Frederikskaj

Forkromet organisering bag kobberbeklædt byggeri

Bolig

Hjortholm, Sluseholm

Karneval på karré-øer

Bolig

Klosterbakken

Midt i byens skønne natur

Domicil

Kontorhuset Ndr. Ringgade

Slankt kontordomicil

Domicil

Logstor

Ud af røret efter brand

Shoppingcenter

Nørreport Centret

Shoppingpalads af glas

Bolig

Promenadebyen

Lys, luft og livskvalitet langs promenaden

Distributionscenter

Sanistål

Lagerhal med attitude

Domicil

Scan Office

Kvarterets grimme ælling forvandlet til en svane

Bolig

Zinkhuset

Zinkklædt kube på søjlefødder