Havnehus 1

:
maj 2018
Havnehus 1 - havnebassin

Havnehus 1 ligger på første parket i den helt nye bydel, der er i færd med at skyde op på østsiden af Østre Havnebassin.

Havnehus 1 - lejlighed

Lejlighederne er udstyret med plankegulve i ask. I badeværelse og entré er der lagt klinkegulv.

Havnehus 1 - altaner

Havnehus 1 rejser sig i ti etager. Altanernes transparente afskærmning bidrager til bygningens lette og elegante udtryk.

previous next

Hybel med udsigt

Nyeste bidrag til visionen om en demokratisk havnefront er Havnehus 1, med et- og toværelses lejeboliger opført på en af byens mest attraktive grunde

Byggefakta

Havnehus 1
Østre Havn
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
TK Development A/S
Arkitekt:
Skovhus Architects A/S
Totalentreprenør:
HP Byg A/S
Ingeniør:
Sweco Danmark A/S
Areal:
4900 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2017 - april 2018

Efter værftets lukning og skibstrafikkens udflytning danner området omkring Østre Havnebassin i det centrale Aalborg rammen om et enestående byudviklingsprojekt. Lige nu er en helt ny bydel ved at skyde op på havnebassinets østside med blandt andre TK Development A/S som bygherre. Det gælder også Havnehus 1, der rejser sig på første parket ved bassinets ene hjørne.

– Østre Havn er et attraktivt areal, som vi har været med på fra starten, fortæller områdedirektør Erik Godtfredsen fra TK Development.

– Vi ejede grunden, hvor vi har opført Havnehus 1, men solgte den til en privat investor, inden byggeriet gik i gang. Han har disponeret ejendommen og besluttet hvilken type boliger, den skulle rumme. Hos TK Development har vi stået for lokalplan, søgt byggetilladelse og opført ejendommen i investors regi. Vi står inde for, at entreprisen bliver opfyldt, og vi står på mål for, at det byggeri, der opføres, er i overensstemmelse med vores aftale med den private investor, forklarer Erik Godtfredsen.

Han fortæller, at TK Development, der har haft udvikling af shoppingcentre i Danmark og andre europæiske lande som sit fokusområde, har foretaget et strategiskifte. Det betyder, at virksomheden i dag primært beskæftiger sig med udvikling af boliger, kontorer og retail.

Et- og toværelses

Det omfatter blandt andet Havnehus 1, der rejser sig i ti etager plus kælder. Bygningen rummer i alt 56 lejligheder, der fordeler sig med seks lejligheder pr. etage på de første ni etager. Der er tale om et- og toværelses lejligheder fra 60 til lidt over 80 kvadratmeter. På den øverste etage er der indrettet to større penthouselejligheder.

Stuelejlighederne har udgang til egen terrasse, mens lejlighederne derover har henholdsvis en og to altaner. Penthouselejlighederne har hver to altaner plus en tagterrasse. Foran ejendommen anlægges et grønt område, så beboerne har frit udsyn til Østre Havnebassin.

Byggearbejdet er udført af HP Byg A/S som totalentreprise, og rådgivningsydelserne er varetaget af Skovhus Architects og Sweco Danmark.

– Byggeprocessen er forløbet fantastisk godt. Vi har haft en god entreprenør på opgaven, siger Erik Godtfredsen.

Interesse for udlejning

Han fortæller, at virksomheden i 2017 påbegyndte et ejerlejlighedsprojekt på i alt 43 ejerlejligheder, der er indflytningsklare den 31. december 2018.

– Men lige nu er det primært udlejningsbyggeri, der har investorernes interesse, og den efterspørgsel imødekommer vi blandt andet med Havnehus 1, hvor alle lejlighederne er til udlejning.

Det er helt i overensstemmelse med Aalborg Kommunes visioner for den nye havnefront. Kommunen ønsker at trække byen ned til havnen og menneskeliggøre den med blandt andet kulturinstitutioner, men også en differentieret befolkningssammensætning.

Selv om de gamle havnearealer langt fra er færdigudbyggede, synes det projekt allerede at være lykkedes. Går man en tur langs havnen, støder man både på eksklusive ejerlejligheder, almennyttige lejeboliger, ungdomsboliger og private udlejningsboliger af vidt forskellig størrelse og til vidt forskellige priser. Dette billede er Havnehus 1 med til at fuldende med et- og toværelses lejeboliger på en af byens mest attraktive grunde.

Solid parkeringskælder

I tilknytning til Havnehus 1 er der etableret en parkeringskælder for ejendommens beboere. Det er virksomheden Spæncom A/S, der har leveret søjler, bjælker og huldæk til opførelse af kælderen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 2

Bolig

Brøndbyparken

Med beboerne i centrum

Bolig

Havnehus 1

Hybel med udsigt

Plejecenter og genoptræning

Huset Nyvang

Plejehjemmet imiterer parcelhuset

Børneinstitution

Krydset, Bydelshus

Krydset giver en arkitektonisk krammer

Bolig

Købke Hus

Godt hus til alle

Bolig og butik

Latinergården

Moderne funkisboliger

Domicil

Linak Runde To

Sorte, runde vartegn i landskabet

Bolig

Mokkahusene

Lys til kaffen

Bolig

Poppelstykket

Et vartegn i Valby

Transportcenter

Postnord - Skandinavisk Transport Center

Godsterminal med spænd på 40 meter

Hospital

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatriens Louisiana

Bolig

Rahbek Hus I

Nyklassicisme 2018

Bolig

Skyttehusene I

Nyfortolkning af den klassiske københavner-karré

Bolig

Teglhusene

Kanalhuse og lejligheder i Sydhavnen