Kanalens Kvarter
Kanalens Kvarter
2620
Albertslund
Danmark
Altanerne sidder på syd- og vestsiden, på solsiden af boligblokkene. Derudover er der en høj væg på den ene side, som vender væk mod solen. Det medfører, at der ikke bliver kastet skygge ind på altanen, og samtidig bliver altanen en privat zone, hvor naboen ikke kan kigge ind. Endnu et plus er, at væggen giver læ, og at der er monteret en stålplade med et hvidt felt, der reflekterer lyset ind i boligen.
Den systematiske variation kommer desuden til udtryk i, at fronterne er forskellige på altanerne, hvor der er benyttet bo·deco® serigrafisk trykt og bo·safe® lamineret glas med farvet folie. Ved at kombinere farver og silketryk har arkitekten skabt rigtig mange forskellige altaner. Dette er sket ved blot at ændre farve- og mønsterkombinationerne i altanernes udfyldninger.
Gennem de mange forskellige glasfelter, er der nærmest skabt en unik mosaik på byggeriets facade.
Der er til projektet anvendt knap 1.500 kvm bo·safe-glas til altanerne. Det anvendte glas er bo·safe 4+4 mm hærdet, lamineret glas i en kombination af klar glas og to forskellige serigrafiske mønstre med hvidt silketryk på glasset med en keramisk farve. Endvidere er der anvendt bo·safe® lamineret glas med Vanceva® PVB-folie i farverne hvid, orange, grøn, blå og gul – alt leveret af bo·glas a/s.
Til altanerne er der desuden brugt galvaniseret stål. Det er trappespecialisten HB Trapper & Stål A/S, der har leveret 1.000 ton stål til brug for altaner, franske altaner, svalegange, elevatortårne, bærende facadekonstruktioner og værn på terrasser i stueetagen.
Et andet og nyt kendetegn for Kanalens Kvarter er, at der er benyttet en brugsgrafik i overstørrelse, såkaldt ’supergrafik’. Tal og bogstaver er i oversize og med en farve, der følger netop den enkelte boligbloks altanfarve.
- Det giver et æstetisk element og fortæller hurtigt, hvor vi befinder os – igen for at give bebyggelsen variation og identitet, siger Jørgen Kreiner-Møller.