Munkehatten

Fællesrummets store areal skyldes, at beboerne for størstepartens vedkommende er kørestolsbrugere. Når alle er til stede sammen med personalet, er det muligt, at alle kan færdes frit og ubesværet. Samme princip er ført ud i livet i resten af huset.

Skæve gangarealer

Når man bevæger sig fra fællesrummet og ud i huset fire afdelinger – to på hver etage – falder det i øjnene, at gangene er meget brede. Der skal være plads til kørestolene.

Men for at undgå lange lige gangarealer er bygningen konstrueret, således at gangarealerne er ‘forskubbet’ fra sektion til sektion.

Gulvene er beklædt med grønt linoleum, men brydes ved indgangen til hver bolig, der ligger fire og fire ned ad gangen. Her er gulvet belagt med orange linoleum, der ligner en slags ‘rundkørsel’.

- Det hjælper beboerne til at tage bestik af, hvordan de skal manøvrere kørestolen, når de skal ind eller ud, fortæller Jan Reymond.

- Nogle steder kan man se, at der er sat nogle mærker på gulvet, som de styrer efter.

Man lægger også mærke til de paneler, der er monteret på væggene. Nogle steder snorlige, andre steder bølgende. De er ikke til pynt, men skal tage stødet, hvis en kørestol kommer for tæt på.