Ørestadshuset

:
januar 2009
Hovedfacaden ud mod Ørestad City Parken. De øverste lejligheder ligger fra 6. og helt op til 11 sal. Både vinduer og altaner ligger med forskudt modul i højden.
Altanerne står med deres lette udtryk i stærk kontrast til den mørke facade og er det mest karakteristiske element på Ørestadshuset. Specielle beslag giver en næsten usynlig ophængning af altanerne på facaden. Værnene er gennemsigtige og lette i stål og glas.
I gården, ud mod adgangsarealet er der cykelparkering. IBF Betonvarer har leveret flere typer belægningssten, trappetrin og BB murelementer til støttemure. Schønherr Landskabsarkitekter har lavet landskabsprojektet, og de har også stået for supergrafikken, der pryder belægningen i gårdarealet.
Med enkle midler er der også på gårdfacaden skabt variation i facaden, bl.a. med de fremhævede trapperum med vinduer, som går i bredden i stedet for højden som på resten af facaderne.
previous next

Monolit med variation

Sider

Byggefakta

Ørestadshuset
C. F. Møllers Allé 56
2300 København
Danmark

Bygherre:
Sjælsø Gruppen A/S
Arkitekt:
Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Totalentreprenør:
Myhlenberg Søren Vangsted Vest A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
13600 kvm.
Byggesum: 
175 mio. kr.

- Normalt bolter man altanerne på råhuset, og så skal man skalmure udenom bagefter, men vi har ønsket, at altanerne skulle kunne hægtes på til sidst. På den måde har man simpelthen kunnet mure færdigt meget nemmere, siger Filip Heiberg og fortsætter:

- Takket være sidebrystningerne har vi også kunnet benytte en helt anden måde at fastgøre dem til facaden på, så vi har kunnet undgå de almindelige bæringer, som giver problemer i forhold til bygningsreglementet, fordi de danner en meget uheldig kuldebro, siger Filip Heiberg.

Altanerne er understøttet dels af facaden via beslag, dels af brystningen, der fungerer som udkraget bjælke. Brystninger er lavet med indstøbte inserts for gevindstænger til optagelse af trækkraften.

Altanerne er fremstillet af Hi-Con A/S, som er specialister i højstyrkebeton. Ud over den almindelige armering er den hvide beton forstærket med fibre af rustfrit stål, som har gjort det muligt at komme helt ned på en tykkelse på omkring 100 mm på betonskallerne. Da altanerne er støbt i stålforme, kan de støbes meget præcist, og der kræves kun lidt efterbehandling af de færdige støbninger. I alt er der støbt 145 altaner til huset i forskellige variationer med bl.a. kort og langt "tag".

Værnene har rammer af galvaniseret stål, men er ellers udført i glas, for at altanernes form kan få lov at stå så rent som muligt, og for at give det bedste udkig fra lejlighederne ned i parken.

Lejligheder i åben stil

Lejlighederne er typisk 3 eller 4 værelser og går fra ca. 80-110 kvm, med nogle enkelte på op til 144 kvm og 5 værelser. Spise-, opholds- og køkkenområde er i åben plan. Boligerne er generelt disponeret således, at stuen er orienteret mod parken og med et eller to værelser til gården.

- På tegnestuen har vi et ønske om gennemlyste boligarealer med lys i orienteringerne øst-vest og nord-syd, og det er gjort ved at montere rumhøje skydedøre i forlængelse af stuen/alrummet, som ud over et kig igennem boligen også giver gennemlys, når døren er åben. Desuden har vi arbejdet med ekstra høje rum på 260-270 cm. Ud mod parken går vinduerne til gulv, og det giver både en masse lys og et fantastisk udkig. De høje vinduer er ikke bare arkitektagtigt facaderytteri, men for at give beboerne en sjov oplevelse, når de kigger ned, siger Filip Heiberg.

De købere, som er kommet ind i processen på et tidligt tidspunkt, har i høj grad kunne sætte deres præg på lejligheden ved selv at vælge fliser i badeværelset, gulvbelægning og køkken. Badeværelserne er leveret som færdige badekabiner af HBS Skandinavien ApS.

Vigtig variation

- Selv om der grundlæggende kun er nogle få lejlighedstyper, så opnår vi ved at spejlvende nogle af dem, kombineret med de forskellige placeringer af vinduer og altaner, en masse variation mellem lejlighederne, fortsætter Filip Heiberg og tilføjer:

- Jeg tror, det er vigtigt for folk, at deres lejlighed ser lidt anderledes ud end naboens, at køkkenet er et andet, at lyset falder på en anden måde i stuen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2008 nr. 4

Butikscenter

Butikscenter Frederikshavn

Cirkelformet handelspejlemærke

Hospital

Danske privathospitaler

Elegant og udfordrende i hvidt

Domicil

De Gule Sider

Gennemlyst domicil i hightech look

Kontorhus

Erhvervstårne

Kubistiske fodboldtårne

Bolig

Essex Waterfront

Fra torskerogn til eksklusive lejligheder

Butikscenter

IDEmøbler, Sønderborg

Møbelsignaler i to etager

Pengeinstitut

Jyske Bank, Silkeborg

Jyske Bank investerer i smuk arkitektur

Domicil

Keflico

Trægrossist med identitet

Domicil

Kennedy Centret

Familievenlig øjenklinik

Kontorhus

KLP kontorhus

KLP-kontorhus version 2.0

Domicil

Läntmannen Cerealia

Tvillingetårne til mel

Bolig

Lindholm

Forskellighed gennem facader

Skole

Lisbjergskolen

Skoleeksempel på dynamisk arkitektur

Produktionsanlæg

LogoPaint

Strømlinet kontorlandskab i glas

Kulturcenter

Ordrup Multihal

Lærings- og bevægelseshuset

Butikscenter

Rosengårdcentret

Udvidelse på skrå

Skole

Stenhus Gymnasium & HF

Studentereksamen i renovering

Distributionscenter

SuperGros

Grandios tørvareterminal

Domicil

Vejdirektoratet

Rummeligt og slidstærkt vejdomicil

Skole

Vejle Handelsskole

Handelsskole i tidens ånd

Plejecenter og genoptræning

Vejlefjord

Sanatoriet folder sig ud

Domicil

Vestas R&D Center

Værktøjskasse for vindkraft

Bolig

VM Bjerget

Vertikalt villakvarter

Bolig

Ørestadshuset

Monolit med variation