Risskov Husene

:
marts 2021
Risskov Husene - fælleshuset

Som en fortælling om stedets historie har man valgt at bevare skolens aula som fælleshus for bebyggelsen.

Risskov Husene - gårdhaven

Skærmet af de markante boligblokke, ligger en lille oase af toetagers rækkehuse, omgivet af gårdhavens grønne park.

Risskov Husene - stue

Udsigten til de kultiverede naturområder med grønne boldbaner kan nydes fra boligernes store glaspartier.

Risskov Husene - facader

– Vi har leveret facadeelementer med forskellige typer af Strøjer tegl indstøbt i forpladen til de seks boligblokke, fortæller direktør Gert E. Dynesen fra SHT A/S

previous next

Ny bydel kun fem km fra Aarhus C

Kun fem kilometer fra Aarhus centrum har en ny bydel på 22.500 kvm erstattet den gamle Vejlby Skole i Risskov

Byggefakta

Risskov Husene
Vikærsvej 36
8240 Risskov
Danmark

Bygherre:
Casa A/S
Bygherrerådgiver:
Kaizing ApS
Arkitekt:
Norconsult-Skovhus Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Casa Entreprise A/s
Ingeniør:
Arne Elkjær A/S
Areal:
22500 kvm.
Byggesum: 
300 mio. kr.
Byggeperiode:
november 2018 - oktober 2020

Nord og øst på grunden danner 6 boligblokke en karrélignende struktur i op til 7 etager i flugt med de trafikerede veje Tranekærvej og Vikærsvej. De markante bygningskroppe skærmer den indre bebyggelse og den fælles grønne gårdhave mod støjgener fra vejene samtidig med, at de understøtter oplevelsen af gaderummet.

Mod syd og vest støder grunden op til de store rekreative områder med boldbaner ved bl.a. Vejlby Risskov Idrætscenter, Vejlby Stadion, Skovbakkens Tennis og squash center, samt Springcenter Aarhus.

Solfyldte altaner

Som en urban have, der folder sig om det rolige og solfyldte gårdrum, rejser boligblokkene sig med deres markante facader. Udsigten til de kultiverede naturområder med grønne boldbaner kan nydes fra boligernes store glaspartier og de indre facaders mange altaner – som middag og aften fyldes med sollys og liv af de mange beboere.

En solfyldt oase

Som nabo til boldbanerne og skærmet fra byens larm af de markante boligblokke, ligger en lille oase af toetagers rækkehuse, omgivet af gårdhavens grønne park.

Som et udtryk for det landskabelige træk, der karakteriserer grunden, er rækkehusbebyggelsen beliggende på en plint, der skyder sig ud fra terrænet.

Det markante niveauspring giver oplevelsen af, at den tæt lave bebyggelse, er hævet over det omkringliggende parkområde. Herved opstår der naturligt en graduering af privatheden fra det fælles grønne område til rummene mellem rækkehusene. Terrænspringet giver samtidig mindre indblik fra det fælles rum til de private stuer gennem de store vinduespartier i gavlene.

Et urbant strøg

Man ankommer til rækkehusbebyggelsen fra Hvidkildevej, som er en sidegade til Vikærsvej, der følger grundens sydlige grænse.

En bred gade med karakter af et urbant strøg flyder ned gennem den tæt lave bebyggelse og ender i en stor landskabelig trappe, der leder ned til bebyggelsens fælleshus og den store fælles legeplads. En attraktiv legeplads, som er mødested for børn fra hele området.

Et system af flisebelagte stier forgrener sig på tværs af bebyggelsen ind mellem de lave blokke og sammenbinder rækkehusbebyggelsen med den øvrige bebyggelse gennem trapper og ramper i terrænet. Boligerne knytter sig til gangzonen med små private ankomstområder, adskilt fra naboen med individuelle depotrum.

Med små sydvestvendte haver omgivet af bøgehække, der skærmer af og giver privatliv til den enkelte bolig, orienterer rækkehusene sig mod middags- og aftensolen.

I forbindelse med det fælles urbane strøg er der opført carporte tilknyttet de enkelte boliger. Carportene er udformet som lyse og åbne overdækninger beklædt med mørkt træ som depotrummene, flotte lofter med varme, naturfarvede trælister og tagflader begrønnet med Sedum.

Historisk perle

Som en fortælling om stedets historie, har man valgt at bevare skolens flotte, gamle aula. Aulaen ligger centralt i bebyggelsen og tilfører området en helt særlig stemning med sin skulpturelle form og flotte detaljer med bl.a. mønster tegl både ude og inde.

Mod øst har man åbnet aulaen med et stort vinduesparti med tre dobbeltdøre langs hele den ene længdefacade, således at det store fællesrum kan fungere i samspil med det fælles torv med legeplads og arealer til udeophold.

I fælleshuset kan beboere mødes ved særlige anledninger eller fejringer – ligesom de kan leje lokalerne til private arrangementer.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2021 nr. 1

Bolig og butik

Albanikarréen, Fisketorvskarréen og Nørregadehuset

Nyt byrum med bygninger i guld, sølv og bronze

Kontorhus

Emil Christian Hansen Hus

Carlsberg Byens gyldne stjerne

Bolig

Emmahus

Leg med murværket i Bellakvarter

Offentlige kontorer

Erhvervsarkivet - Retten i Aarhus

En historisk perle som ramme for Retten i Aarhus

Skole

Erlev Skole

Skolebyggeri med innovative byggeprocesser og materialevalg

Bolig

Langs Søen

Boliger med wauw-effekt

Lager

Proshop, Højbjerg

Danmarks største robotlager bygget på rekordtid

Bolig

Risskov Husene

Ny bydel kun fem km fra Aarhus C

Bolig

Sukkerkvarteret, 2. etape

Nye boliger i rustik, charmerende skal

Domicil

Systematic

Skulpturelt højhus ved Aarhus Å

Lager

Taulov Dry Port

Kæmpemæssigt vartegn