Proshop A/S
Slet Møllevej 17
8270
Højbjerg
Danmark
– Byggeriet er lavet i en ren partneringaftale, hvor det oprindelige budget ikke bare er blevet overholdt, men faktisk blevet billigere på trods af, at virksomheden vækstede under byggeprocessen, og man derfor valgte at udvide byggeprojektet med 4.000 ekstra kvadratmeter, fortæller CEO og partner Per Henriksen fra totalentreprenørfirmaet KT Erhvervsbyg A/S.
Danmarks første webshop
Proshop blev stiftet af Poul Thyregod og tre partnere i 1995 og startede som en detailbutik inden for multimedia-produkter og andre IT-relaterede ting. I 1996 lancerede Proshop som én af de første i Danmark en webshop, og i 2005 lukkede den fysiske butik, og Proshop gik 100 pct. online.
I 1999 købte Poul Thyregod de andre partnere ud og blev eneejer af Proshop, som i dag har over 200.000 forskellige varer inden for en bred vifte af produktkategorier og webshops i syv lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Tyskland og Østrig.
Proshops direktør Poul Thyregod har med Danmarks største robotlager nu tredoblet Proshops centrallager.
Omgivet af grønne marker ligger Proshops nye domicil som et langstrakt, kubistisk volumen, der skyder sig ud af det kuperede terræn. Karakteristisk for byggeriet er det enkle, rå og ærlige udtryk, som er værdier, der afspejler manden bag virksomheden.
– Huset er bygget op om funktioner, så mange ting er givet. konstaterer direktør Poul Thyregod, som selv har tegnet de indledende streger til det store hus.
– Jeg bor selv på Aarhus Ø og har hentet inspiration fra de mange flotte bygningsværker på øen, fortsætter han.
Store betonflader rejser sig lodret fra terrænet og fremstår taktile i både facade og indvendige vægge. Ventilationsrør i stål skyder gennem rummene og afspejler husets teknik i de højloftede rum.
Fra administrationen er der panorama udsigt ned over robotlageret, som er hjertet i huset.
– Robotlageret er bygget op som 3D skak. Når man ser ud over lageret, ser man alle robotterne der suser rundt på toppen og samler varer. Det er et fantastisk syn! understreger Poul Thyregod.
Nyt byrum med bygninger i guld, sølv og bronze
En historisk perle som ramme for Retten i Aarhus