Seminariebyen

– Fordelen ved at udnytte noget gammelt er, at man somme tider får nogle værdier foræret!

Ordene kommer fra arkitekt Kirsten A. Villadsen. Hun er del af det team hos Friis & Moltke A/S, som under ledelse af ingeniørfirmaet Cowi A/S og med Rosseels Tegnestue som landskabsarkitekt fik til opgave at skabe og omskabe Seminariebyen.

Det er ikke en uddannelsesinstitution, men det var det engang. En af de bevarede bygninger i komplekset har således 100 år på bagen som folkeskole. I forbindelse med 1980ernes omfattende skolenedlæggelser i Aalborg Kommune blev Vejgård Vestre Skole ofret, og efterfølgende blev nogle af dens bygninger i en årrække brugt af byens socialpædagogiske seminarium.

Men nu stod de tomme, og kommunen så sit snit til at få dækket noget af sit behov for boliger til familier og unge ved at udskrive en konkurrence blandt byens almene boligforeninger om hvem af dem, der inden for rammerne af en lokalplan kunne præsentere det mest spændende og økonomisk bæredygtige projekt. Boligforeningen Himmerland vandt i samarbejde med de tre nævnte, lokale rådgivere.

Uforudsigelige kvaliteter

Og hvad er det så, man får? Uoverskuelighed og overraskelser blandt andet. Står man i rundkørslen, der danner hovedindgang til komplekset, ser man først den gamle tre-etagers skolebygning ved siden af et nyt tre-etagers hus med gavlaltaner og svalegange. Man må ind på parkeringsarealet bagved for at se, hvad der gemmer sig af toplans rækkehuse, punkthuse, ombyggede etagelejligheder, fælleshuse, stier og torve. Renset murornamentik fra en svunden tid står side om side med moderne, nøgtern skalmur med store åbninger dækket af glas og sort træbeklædning.

I hjertet af denne såkaldte seminarieby finder man små ungdomshybler indrettet i de gamle bygninger, som det nu har kunnet lade sig gøre. Ikke to er ens, og det vrimler med detaljer som karnapper, opbevaringshemse og uregelmæssige lysindfald.

Så rodet og tilsyneladende planløst ville en arkitekt næppe have disponeret, hvis man var startet fra scratch på bar mark. Og det er just charmen og meningen med Seminariebyen. Lokalplanen foreskrev en fortættet bymæssig bebyggelse i to til tre etager med stor frihed til at kombinere gammelt og nyt og med den røde tegl som bindeled.

– Opgaven gik ud på at bruge det, der kunne bruges og som fortalte en historie. Udover den gamle skole er der blandt andet bevaret en skolebygning fra 1960erne med høje vinduer, en gymnastiksal, som er indrettet til fælleshus, og et atrium som blev opført som samlingsområde til seminariet. Vi har måttet afkorte atriet for at give boligerne mere facade og direkte dagslys, fortæller Kirsten A. Villadsen.