Tjørring Skole

:
september 2012

Stjerneform samler og spreder skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter omkring en kreativ park i Tjørring

Stjernens seks arme samles i centerrummets afdæmpede æstetik med lys eg på trapperne, de massive værn og parketgulvet, der kan omdannes til scene.

Farvestrålende legemiljøer i den integrerede institution.

previous next

Børnene i centrum

Stjerneform samler og spreder skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter omkring en kreativ park i Tjørring

Byggefakta

Tjørring Skole og Børnehuset Stjernen
Gilmosevej 20
7400 Herning
Danmark

Bygherre:
Herning Kommune
Arkitekt:
Friis & Moltke A/S
Totalentreprenør:
Jørgen Friis Poulsen A/S
Ingeniør:
Tækker Rådgivende Ingeniører A/S
Andre aktører:
Saint-Gobain Ecophon A/S
Areal:
9400 kvm.
Byggesum: 
130 mio. kr.
Byggeperiode:
april 2010 - maj 2012

Formelt er det en folkeskole, en børnehave, en vuggestue og nogle klubfaciliteter, men just ankommet forledes man til at tro, at man er havnet i en aflægger af Danfoss Universe og skal ind og have en ordentlig en på opleveren.

Det får man skam også i og omkring den nye Tjørring Skole og Børnehuset Stjernen. Den hurtigt voksende forstad til Herning har med dette byggeri fået et samlingspunkt for børn fra førskolealderen og til og med 6. klasse, og de bliver nok svære at drive hjem, når ringesignalet lyder, eller når forældrene ruller ind på daginstitutionens særskilte parkeringsplads.

Møller & Grønborg kalder udearealerne for et ambitiøst lege- og læringsredskab. I de seks kiler, som bygningens stjerneform danner, har landskabsarkitekten fra Aarhus skabt forskellige temaer. Jorden fra udgravningen af skolens teknikkælder under det centrale tredobbelt høje centerrum er brugt til bakkelandskaber med løbesti i rød asfalt, og der er amfiscene, udekøkken, tarzanbane, shelters, gokartanlæg, bålsted, boldspilsbaner og fantasifulde legeredskaber på den 50.000 kvm store grund.

Funktionsdelte fløje

Selve bygningen er tegnet af Friis & Moltke A/S i Aarhus som et sammenhængende hele. Stjernens seks arme samles i centerrummets afdæmpede æstetik med lys eg på trapperne, de massive værn og parketgulvet, der kan omdannes til scene.

Herfra fordeler funktionerne sig ud i fløje til vuggestue, børnehave med fritidsklub i tre etager, indskoling, mellemtrin, administration og storkøkken. Sidstnævnte del er dimensioneret til produktion af 1.000 interne og eksterne måltider og er apteret med Labotec Ds hygiejnelofter. Saint Gobain Ecophon A/S i Hvidovre har leveret 180 kvm i 60 x 60 cm moduler.

Ude i fløjene får farverne og fantasien frit spil i fleksible klasseværelser med gruppelokaler og læsehemse i skoleafsnittene og boldspilsbaner, sanseområde, kulsort mørklægningsrum, vandafsnit med bordbassiner og maritime vægmalerier samt skriggule tagterrasser i nærkontakt med grønne, skrå sedumtagflader. Og meget mere.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 4

Plejecenter og genoptræning

Bistrupvang

Stilfuldt plejecenter med sprøde detaljer

Sport

Dybbøl-Hallen

Sportshal på de gamle skanser

Bolig

Emiliedalen

Variationer over hvide boliger med glas og zink

Uddannelsescenter

Handelshøjskolen Aarhus

Transparent multirum i stram teglskal

Domicil

Krifa Aarhus

Blikfang til svungne facadebånd

Bolig

Lyngby Søpark

Langtidsholdbare boligblokke i Lyngby

Kulturcenter

Magion

Magien slippes løs i Grindsted

Bolig

Seminariebyen

Sammensat seminarieby

Skole

Skolen på Bülowsvej

Det magiske kvadrat

Bolig

Staarupvej Boligbyggeri

Kant på indpassede boliger

Sport

Stevnsbadet

I pagt med særegen natur

Bolig

Søtoften

Passivhuse med dobbelt ankomst