Silvan og Netto
Søstrupvej/Omfartsvejen
4300
Holbæk
Danmark
I de senere år har Holbæk fået vokseværk mod syd. Byen er mod nord afgrænset af Holbæk Ford, så det ligger i kortene, at byens vækst skal gå mod syd. Her er i de senere år dukket adskilligt store butikker og virksomheder op. Alle har til fælles, at man har fået øjnene op for, at der gode muligheder på denne del af Sjælland for etablering af en virksomhed.
Også forretninger med dagligvarer har fundet vej til denne sydlige del af Holbæk. Seneste skud på stammen er En ny Silvan-butik og en Netto-butik, der udgør de første butikker i den nye udstykning på arealet Søstrupvej/Omfartsvejen, der har fået navnet Holbæk Megacenter. Bygherre er Stender Entreprise A/S der har hovedsæde i Kolding og afdelingskontor i greve. Efter opførelsen af de to nye butikker er de solgt til henholdsvis Silvan og Netto.
Hans-Jørn Lauritzen Aps., der har adresse i Vejen, har været involveret i projektet på mange fronter. Virksomheden har både været arkitekt på projektet, og løftet opgaven som rådgivende ingeniør på projektet som helhed, herunder også rådgivende ingeniør på el, ventilation og VVS-entrepriserne
I august 2013 gik byggeriet i gang og i april 2014 stod den første butik, Silvan, klar. Samtidig er dette den klart største af de to butikker på godt 6.000 kvm. En måned senere, i maj, åbnede Netto-butikken, der er på godt 1.000 kvm.
Et moderne byggemarked
I Silvan-butikken er der plads til både mange kunder og et stort og varieret varesortiment. Butikken er på godt 5.100 kvm, heraf 1.700 kvm ‘Drive-In’, hvor kunderne kan tage bilen med direkte til de større byggeartikler, ingen vil bryde sig om at skulle bære for langt. Dertil kommer lagerkapacitet på 900 kvm og personalelokaliteter på 300 kvm. Alt i alt 6.300 kvm.
Byggeriet gik i gang i august 2013 og ikke mindst takket være et lunt efterår og en usædvanlig mild vinter, skred arbejdet hurtigt og planmæssigt frem. Der er tale om et byggeri opført med elementer, det er hurtigt at få stillet op. Så byggeriet kom under tag i god tid inden kalenderen overhovedet viste vinter.
Den mest markante del er det godt 5.000 kvm store butikslokale, der fremstår som én stor hal. Et lokale der overrumpler med sin størrelse og er påfaldende i sin enkelhed.
Loftet, der svæver 10-12 meter over hovederne på kunderne, er udført med TTS-tagelementer, huldæk, bjælker og A-fundamenter, der er leveret af virksomheden Spæncom A/S, der har hovedsæde i Hedehusene. Enkelt, funktionelt og solidt, med tanke på, hvad lokalet skal bruges til. Butikslokale med plads til et meget stort vareudvalg, heraf en del ting, der kræver en del plads, ikke mindst i højden.
Kunderne kan næsten ikke undgå andet, end at blive imponerede, når de træder indenfor. Som det sidste kunne arbejdet med belægningerne udendørs gå i gang i det tidlige forår så også dette kunne være på plads i god tid inden butikken åbnede.
En velkendt butik
I areal er Netto-butikken med sine 1.145 kvm den mindste af de to butikker i Holbæk Megacenter. En butik, der er opført efter den samme model, kunderne kender fra stort set alle andre Netto-butikker landet over. En butik, hvor der er lagt vægt på enkelhed, overblik for kunderne og funktionalisme i alle henseender. En type byggeri, der er karakteriseret ved, at det er funktionaliteten, der er i højsædet, sammen med genkendeligheden. For i princippet skal man som kunde vide præcis hvor i butikken en bestemt vare skal findes, uanset hvilken butik der er tale om og hvor i landet den ligger.