Musikkens Hus

:
juni 2014
Inspirationen til bygningens karakteristiske amøbeformer fandt Coop Himmelb(l)au i de bobler, der kommer fra en dykker i vandet. Og netop vandet har haft stor betydning i designet af Musikkens Hus, der hos Coop Himmelb(l)au slet og ret hedder ‘Huset ved vandet’.
Koncertsalen er husets hjerte og bliver rost som blandt de fire-fem bedste i verden til symfonisk musik.
Musikkens Hus byder gæsterne indenfor med en imponerende foyer, hvor de mange tagvinduer giver et godt lys.
I koncertsalen er de indre vægge beklædt med akustiske plader designet af TL BYG. Pladerne har udspring i amøbeformer, som dæmper lydens efterklang.
Hos ØSB A/S har de frie former givet en række spændende opgaver. De store betondæk til koncertsalen har en speciel formbygning i og med, at de er bueformede.
Gaia Solar har specialdesignet solcellepaneler efter arkitektens ønsker, så panelerne er et element i den arkitektoniske helhed.
Bortset fra gulvet kan det være svært at finde en lige linje i Musikkens Hus, så landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær har været travlt beskæftiget med at sætte fikspunkter af igennem hele byggeriet.
På Musikkens Hus’ restaurant, der er formet som en konus, har STS Støvring beklædt stålspær med trapezplader. A.E. Stålmontage A/S har lavet al tagopbygning på restauranten.
previous next

Musikkens Hus blev akustikkens hus

På havnefronten i Aalborg lige ned til fjorden står Musikkens Hus færdigt efter fire års byggeri og giver nu de besøgende akustiske oplevelser i verdensklasse inden for symfonisk musik

Byggefakta

Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
Fonden Musikkens Hus i Nordjylland
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S
Arkitekt:
Coop Himmelb(l)au
Hovedentreprenør:
MT Højgaard A/S, TL Byg A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Andre aktører:
TL Byg A/S, Gaia Solar A/S
Areal:
20000 kvm.
Byggesum: 
1.200 mio. kr.
Byggeperiode:
Februar 2010 - Februar 2014

Der er én ting, de er enige om i Aalborg. Nemlig at have en mening om det netop færdiggjorte prestigebyggeri Musikkens Hus. Om arkitektkonkurrencen, berettigelsen, behovet, beløbet og ikke mindst arkitekturen. Men uanset om man bryder sig om bygningens udvendige formsprog med store amøbeformede vindueshuller, der undervejs i byggeriet gav musikhuset det knap så flatterende tilnavn ‘Osten’, er det svært ikke at blive imponeret, når du træder indenfor. Her kan det både ses og høres, at Musikken Hus er et mesterværk.

I dag, hvor musikhuset står færdigt, giver byggeriets organiske form mening i sin samlede helhed, når det beskues udvendigt fra. Men når du sætter foden indenfor dørene i foyeren, får du virkelig en wauw-oplevelse, der kun bliver endnu større, når du træder videre ind i koncertsalen.

Her venter 1.298 røde stole og en række bølgende hvide balkoner på lige så hvide vægge med amøbeformer dig i en sal, der giver en akustisk oplevelse i verdensklasse. Hvor målsætningen var at skabe en koncertsal, der var blandt de fire bedste i Europa, bliver den nu rost som blandt de fire-fem bedste i verden til symfonisk musik. Og som de ville sige i Nordjylland, så er det jo slet ikke så dårligt!

Bygget med ærefrygt

Det internationalt anerkendte østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au har tegnet Musikkens Hus, og i Aalborg vandt entreprenørfirmaet TL BYG to entrepriser på opførslen, hvor de blandt andet har haft ansvaret for at føre arkitektfirmaets akustiske visioner ud i livet.

- Det gav lidt ærefrygt, at vi skulle være med til at bygge et musikhus, fortæller Jens Nielsen, der er projektchef hos TL BYG og fortsætter: Jeg har bygget meget i min tid, men det her har helt klart været den fedeste opgave. Det har simpelthen været så spændende at arbejde sammen med de udenlandske rådgivere og Coop Himmelb(l)au om at opfylde den vision, de har haft for huset.

Under rundvisningen bemærker Jens Nielsen et par små, sorte streger på kældergangens hvide væg, som han synligt irriteret kører fingrene hurtigt hen over.

- Når man bruger fire år på at bygge sådan et hus her, bliver det lidt som ens eget barn. Så er det svært at forstå, at alle ikke passer godt på tingene. Man får sådan et forhold til det, at du ikke kan forstå det, fortæller Jens Nielsen fra TL BYG om det store ejerskab, han har til byggeriet.

Box in box

I Musikkens Hus er alle akustiske rum bygget op i et system, der kaldes box-in-box. Det vil sige, at der inden i den ydre skal af almindelige konstruktion er lavet en indre skal af materialer, som optimerer akustikken.

I husets multisal intimsalen, hvor der er plads til 300 mennesker, er der således 24 centimer luft imellem væggene i den ydre og indre skal, der hænger i gummibeslag. Gulvet vejer hele 21 tons, men står på gummibeslag, og det er dette luftrum mellem de to skaller, der er med til at give den gode akustiske værdi. Væggene er opført i beton med udspring i husets karakteristiske amøbeformer, der bryder lyden, som også er reguleret ved hjælp af akustiske plader i loftet med huller i Ø8-Ø28. Salen er således tonet ind til oktav otte på en 110 hertz-skala, men kan ændres rent akustisk med en række store gardiner, der hænger fra gulv til loft i hvert hjørne.

Selv de 69 øverum, der også benyttes af Aalborg Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium Aalborg, er bygget op som box in box – dog med gips i stedet for beton. Karakteristisk for alle øverummene er, at der altid er en skæv væg for at snyde lyden, fortæller Jens Nielsen fra TL BYG.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 3

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Museum

Danmarks Borgcenter

Et vindue til fortiden

Domicil

Dong Energy

Det samlende element

Bolig

Elkærparken

Fuld valuta for pengene

Forsyningsanlæg

Energitårnet

Et monument over fornuftig energiproduktion

Forlystelsescenter

Ghost - The Haunted House

Ældet western-pragtvilla - med spøgelser

Domicil

HKJ Group

Under ét tag

Kontorhus

Kontorhus Eternitten

Genoplivning af den gamle eternitfabrik

Bolig

Korskærparken

Boligglæde bag facaden

Transportcenter

Krydstogtterminal Nordhavn

Som en rejselysten flåde

Kulturcenter

Musikkens Hus

Musikkens Hus blev akustikkens hus

Bolig

Olof Palme Parken

Parkboliger i kridhvid beton

Butik

Silvan og Netto

Et godt sted at handle

Bolig

Urban House

Nul fejl!

Offentlige kontorer

Værdipark Skanderborg

Ny vinkel på værdierne

Skole

Øster Farimagsgades Skole

Tradition og fornyelse