Musikkens Hus

:
juni 2014
Inspirationen til bygningens karakteristiske amøbeformer fandt Coop Himmelb(l)au i de bobler, der kommer fra en dykker i vandet. Og netop vandet har haft stor betydning i designet af Musikkens Hus, der hos Coop Himmelb(l)au slet og ret hedder ‘Huset ved vandet’.
Koncertsalen er husets hjerte og bliver rost som blandt de fire-fem bedste i verden til symfonisk musik.
Musikkens Hus byder gæsterne indenfor med en imponerende foyer, hvor de mange tagvinduer giver et godt lys.
I koncertsalen er de indre vægge beklædt med akustiske plader designet af TL BYG. Pladerne har udspring i amøbeformer, som dæmper lydens efterklang.
Hos ØSB A/S har de frie former givet en række spændende opgaver. De store betondæk til koncertsalen har en speciel formbygning i og med, at de er bueformede.
Gaia Solar har specialdesignet solcellepaneler efter arkitektens ønsker, så panelerne er et element i den arkitektoniske helhed.
Bortset fra gulvet kan det være svært at finde en lige linje i Musikkens Hus, så landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær har været travlt beskæftiget med at sætte fikspunkter af igennem hele byggeriet.
På Musikkens Hus’ restaurant, der er formet som en konus, har STS Støvring beklædt stålspær med trapezplader. A.E. Stålmontage A/S har lavet al tagopbygning på restauranten.
previous next

Musikkens Hus blev akustikkens hus

Sider

Byggefakta

Musikkens Hus
Musikkens Plads 1
9000 Aalborg
Danmark

Bygherre:
Fonden Musikkens Hus i Nordjylland
Bygherrerådgiver:
Cowi A/S
Arkitekt:
Coop Himmelb(l)au
Hovedentreprenør:
MT Højgaard A/S, TL Byg A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Andre aktører:
TL Byg A/S, Gaia Solar A/S
Areal:
20000 kvm.
Byggesum: 
1.200 mio. kr.
Byggeperiode:
Februar 2010 - Februar 2014

Musikkens Hus har installeret 262 solcellepaneler, der året rundt hjælper med at nedsætte husets energiforbrug. Ligesom alt andet i det bemærkelsesværdige byggeri, er der ikke tale om en standardløsning, hvilket også er tydeligt, når du udvendigt fra ser, hvordan panelerne er en del af den arkitektoniske helhed.

Gaia Solar har leveret de specialdesignede solcellepaneler. Hvor standardpaneler oftest er sorte eller blå i firkantet form, er disse paneler transparente og trekantede. Derudover er de opsat i et mønster efter arkitektens ønsker. Gaia Solar har således haft til opgave at omsætte et design til et helt konkret energiproducerende produkt.

- Både paneler og montagesystem er speciallavet til opgaven, fortæller Tanja Sjørup-Nielsen, der er PR/Marketing Manager hos Gaia Solar.

- Vi har stor erfaring med specialløsninger af denne kaliber. Vi har skabt en hel unik løsning til Musikkens Hus, og det er netop, hvad vi er eksperter i, uddyber Tanja Sjørup-Nielsen.

Ud over solcellepanelerne er der også indtænkt andre energibesparende tiltag i Musikkens Hus. På grund af placeringen ved fjorden er det for eksempel muligt at benyttes fjordvandsindtag til at nedkøle huset. Denne type nedkøling kan ske det meste af året, når fjordens temperatur er koldere end i huset. Så er elektriciteten, der driver cirkulationspumpen, den eneste energi, der bliver brugt til at nedkøle hele det store hus. Musikkens møbler Et byggeri i et godt design skal selvfølgelig komplementeres af ditto møbler. Derfor har mono cph, som har leveret alt inventaret, valgt danske og italienske designmøbler af høj kvalitet. Leverancen bestod af stole, borde, reoler, løse salsstole, lamper, skriveborde og sofaer. Her fremhæver indehaver Jesper Bothe også det gode samarbejde under det store byggeprojekt.

- Det har været spændende at have med en af de største ordrer i Danmark. Vi har generelt haft et rigtig godt samarbejde med både ledere og bygherrerådgiver under hele forløbet, fortæller Jesper Bothe.

Gode ambassadører

Tilsyneladende har de involverede i byggeriet af Musikkens Hus taget rigtig stort ejerskab til opgaven – faktisk så meget at mange af dem omtaler det som ‘deres hus’. Nordjyllands nye akustiske mesterværk har altså allerede under byggeriet fået en række gode ambassadører, der begejstret fortæller om deres oplevelser med huset.

Når du oplever arkitekturen, detaljegraden og alle de skæve finurligheder samt hører og mærker musikken i de forskellige sale, er slet ingen tvivl om, at resten af beboerne i landsdelen og alle andre besøgende også vil tage det til sig og blive lige så gode ambassadører. For Musikkens Hus er en sjælden perle på kanten af fjorden i Aalborg.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 3

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Butik

Bygma Aabenraa

Bygma i nye rammer

Museum

Danmarks Borgcenter

Et vindue til fortiden

Domicil

Dong Energy

Det samlende element

Bolig

Elkærparken

Fuld valuta for pengene

Forsyningsanlæg

Energitårnet

Et monument over fornuftig energiproduktion

Forlystelsescenter

Ghost - The Haunted House

Ældet western-pragtvilla - med spøgelser

Domicil

HKJ Group

Under ét tag

Kontorhus

Kontorhus Eternitten

Genoplivning af den gamle eternitfabrik

Bolig

Korskærparken

Boligglæde bag facaden

Transportcenter

Krydstogtterminal Nordhavn

Som en rejselysten flåde

Kulturcenter

Musikkens Hus

Musikkens Hus blev akustikkens hus

Bolig

Olof Palme Parken

Parkboliger i kridhvid beton

Butik

Silvan og Netto

Et godt sted at handle

Bolig

Urban House

Nul fejl!

Offentlige kontorer

Værdipark Skanderborg

Ny vinkel på værdierne

Skole

Øster Farimagsgades Skole

Tradition og fornyelse